S_Puk_1893

1 4 7

Fra Puks Invalidskjalv

M jn jtm m er befommen f|at, entfernt »on bem 9iauf#en unb ©obett ber SRenf#en. ©oUte ber 911te aber bacon leben, bann toarb er baé rerne © #etn unb 93ein. ©toren totr btefel riiljrenbe i gam tltenfttllebenlftucf n i# t, lieber ©ermane, unb geljen t»tr licber metier. © e r £ i f ) p o b r c m . ©er tøippobvotn ift ber 2Bilfeuf#aft gerøibmet nnb jtnar ber 9llter#urnl«2B ilfenf#aft. § ie r bat ber alte © djum ann altrøm if#e SBettrennen »eranftaltet m it ©lejanten og §t»pobrøm ebaren, unb b al alte 2 Betf 3 ftngef#iff tøar au # f)ter aulgefteflt ober »ietmefjr eingefteltt, bei»a#let »on einent alten St'ontrollor, ber mie ein graufamer SSteifjfiug bie 5Befu#enbeu feranbgef#attete fur fum funbjtøanjtg D eren, toarum b al D rt a u # fefjc gefur#tet uttb obe mar. SWun foll b al alte aufrtnnlt#e ©t»olt beim gub tlaum ljter f)ergeftellt merben. ©rinfen mir einen alten © arllberger auf feiner ©efunbtljcit. 5) ie ^ r e g a t t e . ©inb tøiirbe? SBoljlan, lieber ©er* m ane, lalfen u n l in bie fjregatte geljn. § ier refibirt nebft bem Slbmirale ©Ijor S e n f e n ber a u # tøte gelb* berr unb ©eneral a u l rnelp rerat © # la# ten befannte S i a u | a u . ©r fiføt ba unter bett jungen Somen mie ber © amel IKantøau im Soroenfugel. § e rr 3 ian |au , ber »iele Qufyre © treftor bel © argel" gemefen unb fi# a ll ein feljr fatgfdltiger 9®etfenbi#ter gemefen, ift ber berufjmte 93erfalfer ber ,,© augeni#i!ftiegen", eine 8lrt 33olfllteber in ® ef#m a# mit ben Siebern ber alten beutf#cn SDlhtnefdngern. ber ®ajiite ift tøoljl »tel © ef#rei »on ben © ef#reim db#en aber n i# t menig Solle, benn oft ift bie Saft fo ftaubenbe »oli, bafl felbft bie ^ublifiimm er a u # »oH merben, unb bann gafft fi# ber ©_l)or Sfenfen, benn bann mirb »telel 58ier geirunfen, unb b al ift fetn ©pecialitat. SB enntøtr aber fein S ier getrunfen Ijaben, nefjmeu mir u n l bann in 9l#t, bafl mir n i# t bie fffregatte bel ©Ijorat mit feiner 93abeanftalt »erme#flen unb l)ier in l SBalfer gefjm ©eljen m ir lieber bie geuertøerferet bel 9 3 u f# ’l, unb golfen mir bann gu §aufe, benn barum finb mir ja einige, b al mir n i# t meiter artl auf bie SSefterbrude mollen unb bie 9ta#tbemirtfyungen folbext mollen mfigen. ©te miibe »on ©eorg unb ©art S u m ft ab t unb tøiin* f#en, bafl bie ijSfeife einen anberen S aut befommen

Lad kun Folk i Kongens Have Flotte sig, som de kan bedst, Puk vil derfor ikke lave Nogen skarp Protest. Dog kan sagtens ud man regne,

At han vil paa sine egne Stakkels Invaliders Vegne Ogsaa holde Fest.

Hø r u p maa vi først ha’e gavn et Og fornøjet, eftersom Han dog først med Kælenavnet » Lirekasser « kom. Men i Slag mod Vælgermassen Han som saaret blev paa Pladsen ; Nu maa selv med Lirekassen Staklen vandre om. H—g , som er Evropæer med Revent Skind, blev aabenbart Trods sin Slagterkniv i Ærmet Heller ikke spart. En man gav ham i hans Krukke, Saa vor Invalid maa sukke: »Jeg laa slagen som N i e l s B u g g e Midt i Middelfart!« H e r m a n B i n g har ogsaa Rollen Reddet sig som Invalid; Brændende som Protokollen Var hans Aand i Strid; Men, da selv han kom i Ilden, Blev det til hans Vandgang Kilden: Næsten li’esaa død som Silden Bragtes han herhid. Selv J e n s Bu s k blev nær forlenet Med en værre Skramme, da Det var lige ved, at »Benet« Skulde sættes a’. Derfor Puk sin Skærv leverer, Naar de ham infamt kasserer, Og paa Træ-»Ben« han trakterer Sin Harmonika.

Velgj ørenhed. — »Politiken« er dog lige godt den barm­ hjertigste Samaritan i Norden. Nu har den jo givet sig af med en Indsamling til . . . . — Er det til en ny Jordmoder, der er »bleven hæftet? — Nej, det er til Fordel for de for­ ulykkede Pionerer. — Naa, er det dem, der er indstillede til Kongens Naade og »Social-Demokraten«s Barmhjertighed ? — Akkurat s'gu!

— Ja, men saa er det da ikke saa underligt, at Hørup paatager sig at samle ind til dem; der blev jo ogsaa samlet ind til ham, da han sad i Portemenixen. — Det er ganske rigtigt; men saa er der dog den Forskjel, at her er det Martyrernes Koner, der skal have Gavn af Indsamlingen. Da der blev samlet ind til Hørup, var det »Martyren« selv, der fik Hædersgaven, »Politiken«s Cohner fik s’gu inte noget af den.

0/