S_Puk_1893

139 -------------------------------- su'-ÉX^-——:-----

Vi kan jo da ikke ligefrem gaa hen og spille et af Edvards egne. Og er han saa ikke tilfreds endda, saa maa Bor cl i s eni us virkelig klapse ham. Hvad sidder han ellers i Theaterkommis- sionen for?« Saa antog vi Høibergs Stykke, sagde til Emi l , at han maatte huske at vande Nerierne, mens vi var borte, lagde Nøglen ind til L e h m a n n i Portnerboligen, og saa rejste vi. Men se, om Edvard kunde dy sig. Han skrev sin aarlige alligevel. Borchsenius h a r været der i »Dannebrog«. Men det hjælper ikke. Nu har jeg skrevet til R o b e r t og O s c a r om at sætte Edvard i Sommerromanen. Det kunde dog være, at der trods hans Forvorpenhed endnu var noget, han havde Respekt for. Jeg veed nu heller ikke, hvorfor de ikke ligesaa godt kunde gjøre ham til Censor ved Nørrebro eller Morskaben i Stedet for Møl l er , som jo alligevel ildte gjør videre Fortræd. Men det er lettere at være bagklog end forklog. Vi bliver aldrig af med Edvard, det h a r jeg sagt til Kammerherren, og nu er han ogsaa forberedt paa det. — — — — Han sidder inde ved Siden af og drikker noget køligt. Theaterkatten.

Børsen og Brændevin og 01 Skulde nok egentlig klemmes for Sølv;

Men en Tysker nødig gi’er Forhøjet Skat paa »Bier«, Og, skatter man hans Snaps, det bliver ingen billig Svir. Og skal hans Børs Mod Mælkekøers

Vanskæbne Sig væbne, Saa vil snart hver En Aktionær I Landet Ha’e bandet »Den nye Kurs«, hvor Siirerne Til Faldet satte Spirerne, Og saa er Pokker løs i Børspapirerne.

Kejseren rejste — dog ikke Laan —, Hist saa man Hælen, og her saa man Taaen, Imens han Livet nød Og paa Østersøen flød, Hvor ligegodt for sit Besøg Bornholmerne han snød.

Nu skal i Land Man se, hvordan

^ Blod og 1 Penge.

Som Kejser Han rejser

Fornøden Mynt; Thi denne Pynt Maa klares, Bevares! Han kommer nok til »Hægterne«. Hvis Folke-Rets-Forfægterne Blot ogsaa siger »Amen« til Projekterne.

K jøbenhavns Forskjønnelse.

(M el.: S e jla d s e n , lian sad .og spiste Boghvedegrød.j

Sikken en Glæde der blev i Berlin! Kejserens Hærlov blev dog en Rosin I hans Rigsdags Pølsesnak, Og trods mangt et Ve og Ak, C a p r i v i lykkelig og vel til sidst i Land den trak. En Militær­ magt grundes her, Som ganske De franske Af Marken slaar, Hvis blot man faar Kohorden I Orden. Var Faren overhængende, Til Fryd nu stemmes Strængene; For til Reformen mangler man kun — Pengene!

— Naa, har De set, at det monumentale Springvand paa Amagertorv endelig er blevet opsat? — Nej, er det virkeligt? — Ja, til en Gang i Fremtiden, naturligvis. VS