S_Puk_1893

10

Men, da til Slutning Skuden skulde losse Den Ladning, som var Rejsens »Resultat«, Saa kneb det med at hitte nogen Tosse, Som rigtig lod sig imponere a’et, Og det, uagtet man i Aar har fyldt det Med et Par Snese Baner, som blev — syltet Med mer, som Godtfolk heller ikke fik ; Dog, kan det trøste Folk, har Svabergasten Og Skipperen om næste Aars Bestik Alt bandet paa, der kom Forlig i Lasten.

Ved Afmønstringen.

Å j F t ''

Af Fædrelandshistorien.

Til min Kærste Marie tjennendes hos Pedersens i Kjøvenhavn,

V e l var cleD ikke saadan særlig lovende, Den Rigsdagssamling, som er nylig endt; De brave Dolk fra Laden og fra Plovene Paa Hurtighed har aldrig havt Patent; Forhandlingen var lig en livstræt Sejler, Som i et Havblik langsomt fremad snegler Sig paa de »Danskes« Vej til Magt og Ros, Mens Sejlene hang slappe ned om Masten, — Dog brummed’ ikke sjælden en Matros: Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten! Galejen sejlede sin egen Sø, Skjø'nt det blev ikke mange Knob i Vagten; Og det blev Frost, og det blev atter Tø; Men lige langt den naaede dog med Fragten. Kursen var ikke saadan at beregne, Og trods al Krydsen kom man ingen Vegne; En eller anden mumled’, at Kontrasten Til Visnepolitik var ikke stor, Men fik til Svar de trøsterige Ord: Jeg tror, vi sejler med Forlig i Lasten! Det eneste, som Publikum erfarede Fra Skuden, mens for Vind og Strøm den gled, Det var, at dens Besætning ikke sparede Paa Provianten, der gik villig ned. Selv Hø g s b r o sørged’ for sin gode Mad, Naar fra Revisoratets Sulefad Han flytter op som Pensionist paa »Knasten«, Hvis Åarsag mangen fuldbefaren Svend Bemærked’ herom: Er De med paa den? Monstro vi sejler med Forlig i Lasten?

Man kan ikke fortænke Postassistenten i, at han stirrede saa uforstaaende paa denne Adresse, som om han kunde være selve Fru S k r am, der skulde dramatisere en Salme af Ingemann. Men i det samme fløj Puk forhi. Han er saa lille og fin. at han kan smutte g]ennem de fineste Rifter. Og det gjorde han. I et Nu var han indenfor Konvoluten — og læste: SJiiu ©tffebe Ip g e og Kærftel ^ej. fan ba pelfe og ©iige, al bi paber bet got. Dg ben ©ortfpcttcbe bar gaaet en Stalle og ©obn.efobeng Sitaren o§fe. gorbig at pun fan JabtenS pabc bet got, beb beb at pun ©aaer ing til 30 Siøer og Stone ©eblet paa Siiftebnnben mangler $ er tJSerfen ba itte føeller. Siten bi © tulle ba liegobt pat fæberlanff §iftaariff SSalfaltera ben anben ©ab forgangen. ©ømmerenå StielS pabbe SBogget en 2(£re§port af © ranrté meb røbe og pbibe Sæ ngler, ber gif lige fra Støbningen og pen til Sabelængen. Dg m aler tøanfen pabbe gort to gngfEriftfjoner og be 33are fbært bejlige, for forant lige præfté i grontefpibfen, pabbe pan ©freben meb SSufftaber faa ftore faa et Stpføbt SBarn funne Icefe bem : aSelfomnten til SBabéå bor 9ti8baåmanb 1 ©om © tpret par meb SBitsbont haabe g o lf og Sanb. Dg nær manb fom ©aaenbeé baglæns fra ben anben ©ibe af, faa ftob ber liSfaa © rangibelig mibt i © raiterne: SIteb 58iSbom og ftor forftanbigpeb fnaf ® u SJtobbiforierneS palS og © erfør fige bi ©ig alle en ©af. Dg ©folelæreren pabbe gort en 58ife paa SM obig af ©enne perre: -„©eb er faa ønbig at goOeå ab", og ©obnefobenS Sitaren p ar jo en Ipbib Sjole fra bet puu bar iitge til fin ©bobeiA i Sjøbenpabn og fef ben til ©ibenbeS, faa pun ffulle jo bære en ©fare ftbibflæbrp s$tger, og Doerræffe ÉtebaSm anben en 93offet