S_Puk_1893

114

v_>________________ __________________ For lukked e Døre.

Forhandlingen, baade som Middel og Ma — Den, hvortil Hø rup var Fader — De hædrer med mangen folkelig Skaal Som Riddersmænd, om just ikke i Staal, Saa dog idetmindste i Plader. Og, skjønt ved det magre Resultat I Grunden de lønlig sukkede, Det var dog en aaben Erkjendelse a’et, At Møderne blev af de lukkede.

Me n s Smørret smelter i Solens Brand, Og Hjernen i Vælgermasserne, Er Sammensmelterne, Mand ved Mand, Paa Færde trindt i det ganske Land Og møder i Fylking paa Pladserne. Utallige Bifaldshyl de fik. Og Masser af Lavrbær de plukkede, Thi aaben var deres Politik; — Men Møderne, de er skam lukkede. Paa Sj øl und s Sletter og F a l s t e r s Jord Saavelsom paa J y l l a n d s Hede Forkynder Partiet med velvalgte Ord, At Arbejdet gaar i det rigtige Spor, Og gjor for Udbyttet Rede. »For l i ge t * skræmmed’ dem ikke mer, Og de paa Forhandlingen pukkede; Den havde en aaben Karakter, — Men Møderne var dog nok lukkede. Til Kval for hver renlivet Evropæer Forjætted.’ Tournéen blandt andet, At, har vi først faaet en »Ordinær«, Saa kan Befolkningen trække sit Vejr, For saa har .vi Fred i Landet. Om Frilager, Fæstning og Bah n s o n s »Blaa« Kjønt alle Sorger de slukkede. Dem lod de som aabne Spørgsmaal staa; — Men Møderne var s’gu dog lukkede. Og, medens Danskernes Store og smaa Agrarer og Næringsdrivende For deres Madposer drabelig slaa, Gjør Moderationen ligesaa, Men dæmpet som Pust i Sivene. Hver Højremand, som en Fløjte den skar, Og hver Radikaler, som mukkede, Bekæmpet med aaben Pande den har, — Men Møderne, av! de var lukkede.

F ru Juliane Petersen. God Dag, søde Fru Schrøder — ja Tak, en lille Draabe, roen ganske tynd, saadan som De jo altid saa rart forstaar at lave den, da jeg nemlig er ganske opløst af Varmp og Stores - Bevægelse, som Petersen jo naturligvis var med i, og han skulde jo leveret hvide Varer til Foreningen, og Udbyttet havde vi fordelt saadan, at hvad vi tjente i Husholdningsstorepenge, det skulde jeg have som Tillæg til m i n e Husholdningspenge, der saa blev endnu støre Hus- 1 holdningspenge, og jeg havde saamænd allerede faaet et nyt Cyklekostume i Forskud, som De ved Gud ogsaa skulde lægge Dem efter, da der er saa mange der gaar i det, selv om de ikke cykler, men hvad det var, jeg vilde sige — saa endte det jo med, at Petersen maatte skrive i Aftenberlineren, at han ene og alene havde gaaet med til det for at ofre sig for Samfundet og Handelen og Landmændene og Vandmændene og Embeds- mændene og fremme Nydelsen af Export, men nu da han havde set, at Mellemstandens Fornøjelse over Foretagendet var saa mellem, skulde ogsaa Pokker ofre sig for dem, og han vilde derfor slette sit Navn, men en kjedelig Historie var det jo alligevel, for Petersen er bleven Uven med næsten alle sine Venner, og han er bleven bøjkottet af »Skovshoved Sommer-L;hombre-Klub«, som han var Formand for, og som var en Slags Landligger-Agrar- Forening, der skulde virke for at fremme de selskabelige Interesser mellem Landliggerne i Skovshoved, og nu, da han har slettet sig, er han igjen. bleven bøjkottet af »Strandvejens Lystspisnings Sportsklub«, der bestod af Storesmænd, som allerede glædede sig til at faa bedre Middage til nedsat Pris pr. Kontant, og som naturligvis blev vrede over, at Petersen ikke stod fast ligesom ^ F r a n s k e b e r e n d s e n hos Nimb ved en Eostbif, og sløjt gaar det. naturlivis ogsaa med Forretningen i disse Tider, og jeg har forestillet Petersen, at noget maa der gjøres for at banke den op