S_Politiken_Julen_1906

6.

P O L I T I K E N

disse Udvalg. Men hvad om man be­ gyndte, saa snart Udstillingen var fast- slaaet, at udgive en særlig Udstillings­ avis, netop til Drøftelse af disse Spørgs- maal, til Forslag, til Ideer. Nürnberger- udstillingen har udgivet et Tidsskrift, der i store Hefter og med Billeder har vist, hvordan Udstillingen er skabt fra Uge til Uge, eller Maaned til Maaned. Om vi udgav et lignende, men gjorde det mere omfattende, gjorde det til en Tumleplads, hvor Ideerne kunde mø­ des, brydes, lutres. Det vilde sikkert in­ teressere de mange i Udstillingen, bi­ drage til at skabe Stemningen og gøre Udstillingen god. Maalet maatte jo være, at vi alle arbejdede med. Vi har en stor Digters Ord for, at vore Bønder er de bedst oplyste, og der er megen Oplys­ ning i vort Land, der er groet frem en ikke ringe Kultur, og der er hos mange megen Smag. Der er i Virkeligheden i Danmark det Grundlag, hvorpaa man kan bygge en Mønsterudstilling. Kunde man samle Nationens Vilje og Interesse i dette ene, vilde sikkert Udstillingen 1913 kunne blive en Eliteudstilling. VI. Men naar vi laver denne gode Udstil­ ling og metop laver den med det For- maal at prente vort Navn ind i Verdens Bevidsthed, maa vi ogsaa sørge for, at Udstillingen bliver bekendt. Thi hid­ til er det desværre lykkedes os at holde vore Udstillinger ganske godt skjulte. Vor Udstilling i 72 vakte i Udlandet mindre end ingen Opsigt. Naar undtages nogle Artikler og Notitser i nogle tyske, særlig nordtyske Blade, var Verden næsten helt uvidende om den store københavn­ ske Udstilling. I den franske Presse, som dog var os gunstig, var der maaske otte Linjer om Aabningen og fire om Me- daljedagen. I England Tavshed. Satur- d a y R e v iew bragte det Aar en Artikel om Udstillingsmanien, det nævnede i den baade Moskva og Lyon, men at der ogsaa var Udstilling i København, anede man slet ikke. Endelig kom Prin­ sessen af Wales til København, og en Kavalier i hendes Følge sendte T im e s en meget elskværdig og meget intetsi­ gende Artikel om København, hvori der ogsaa stod lidt om Udstillingen. Og det eneste, Udstillingskomiteen havde gjort, var da ogsaa at engagere en Mand til at skrive nogle Artikler i forskellige tyske Blade. Den hjemlige Presse tog man heller ikke meget Hen­ syn til, og blader man de københavnske Blade for det Aar igennem, ser man, at Udstillingen spillede en ret ringe Rolle i deres Spalter, i alt Fald maalt med vore Begreber. Og for Resten var man ogsaa helst fri for det, man behøvede det jo ikke. »Vi havde slet ingen Presse, der generedé os«. Og da de glade Ud­ stillere holdt et Gilde for Komiteen, faldt det ingen ind at indbyde Pressen. I 88 var det naturligvis langt bedre ordnet, om end det først blev det noget sent. Der var et efter Datidens Forhold godt Fremmedbesøg heroppe, vi følte os selv liggende paa Europas Alfarvej — for første Gang. Men hvor lidt det alligevel har bidt, ses maaske bedst af, at i Udstillingsartiklen i Meyers tyske Konversationsleksikon nævnes Udstil­ lingen i København slet ikke. Først i Artiklen om Udstillingsbygninger, linder vi disse halvanden Linje: »Vorzügliche Holzbauten wies namentlich die Kopen- liagener Ausstellung von 1888 auf.« Vi mindes altsaa kun som arkitektonisk Bedrift. Og i den mægtig store franske Encyklopædi, La grande Encyclopédie, der er saa stor, at den i sit 16de Bind

unge Industri, i 1888 var Kunstindu­ strien det dominerende. I 1913 vil Land­ bruget blive Centret. Og maa blive det, fordi enhver Stat i sin Udstilling maa lægge Hovedvægten paa sit bærende Er­ hverv, paa sin store Indsats i Nationer­ nes fælles Husholdning. Og Landbruget alene yder jo 93 Procent af vor Udfør­ sel. Industrielt kan vi ikke forbavse Europa, men i vort Landbrug og dets Virksomhed kan vi opvise noget, som Europa har Grund til at ulejlige sig paa Rejse for, da det er blandt Europas første. Og netop Landbrugsudstillingen skulde vi se at faa gjort saa international som vel muligt. Vi er maaske det Folk i Europa, der bedst kan skabe den in- nationale Landbrugsudstilling. Og vore egne Bønder trænger ogsaa mere end vore Industrifolk og Haandværkere til, at vi drager det fremmede herop til Belæring og yderligere Udvikling. Thi de er ikke bleven rejsende endnu uden­ for Landets Grændser. I 1872 var Land­ bruget slet ikke repræsenteret, i 1888 laa det i en Udkant af Udstillingsplad­ sen, i 1913 lægger vi det i Udstillings- terrænets Kærne. Den af vore Virksomheder, der næst Landbruget er mest kendt og skattet ude i Europa, er jo vor Kunstindustri. Lige fra 88 har vi paa udenlandske Ud­ stillinger og, hvor vi ellers mødtes med Udlandet, væsentlig demonstreret os som kunstindustrielt Land, maaske endog bibragt Verden et noget falskt Billede af os som et Land, der væsent­ lig brændte Porcellæn, bandt Bøger ind i smagfulde Bind, lavede udmærket x\rbejde i ædle Metaller og snedkererede stilfulde Møbler. Og ogsaa paa den kom­ mende Udstilling vil vi naturligvis gøre alt for at hævde vort kunstindustrielle Ry. Men det, der interesserer mere og mest vel os selv, er at se, hvor langt vi er naaede frem i Storindustri, i den mo­ derne Industri, der udnytter Naturvi­ denskabernes sidste Landvindinger. Der vil paa den nye Udstilling findes en stor og anselig Bygning, hvortil der intet tilsvarende fandtes i 88, nemlig Elektri­ citetens. Og vor voksende Maskinindustri vil brede sig ganske anderledes end hidtil. Der skulde i det hele over vor næste Udstilling være noget af den Fremtidsmusik, der karakteriserede Mi- lanoudstillingen. Udstillingen skulde helst pege fremad, vise det, vi skal til­ egne os og bedytte i de kommende Aar. Medens det derfor i 88 var Kunst­ industrien, der alene var international, vil det sikkert næste Gang være klogt at lægge Internationaliteten indenfor Industrien væsentligst over paa de gro­ vere Fag. Og al den Industri, der kan vises i Virksomhed, skal naturligvis være i fuld Gang. Det er ikke nok, som saa ofte før, at lade nogle Maskiner stønne og hvisle, nogle Hjul fare hensigtsløst rundt i det tomme Rum. Disse Maski­ ner maa gaa til noget nyttigt, som de gør det ude i Livet. Industriudstillingen skal være det store Spejlbillede af Virk­ somheden paa Fabrikker og i Værk­ steder. Den skal vise os saa vidt gør­ ligt, hvordan Varen bliver til. Vi vil se Maskinen bøje og forme Jærnet, se, Traad lægges til Traad, saa det bliver Lærredet i vor Skjorte, se alt det gøres simpelt og naturligt, som for os Læg- mænd er Gaader. Der var en lille Smule af det paa den sidste Udstilling. Der stod altid tæt med Mennesker, naar en Maskine prægede, der var Stimmel uden­ for Guldsmedens Værksted, et Par ar­ bejdende Væve betragtedes næsten som Vidundere. Alle de, der i 88 havde Virksomheder i Gang, fik Succes paa

lingen, i det hele saa man de grafiske Virksomheder i Arbejde, men der kunde være gjort langt, langt mere. Saa havde Italienerne ganske anderledes forstaaet det. De havde bygget en særlig Bygning, 58.000 Kvadrat Alen i Areal, den saa- kaldte »Arbejdshal«, netop for de Virk­ somheder, der kunde vises i fuld Ar­ bejde. Der var der Arbejdere og Maski-

Dette Møblement er udført af Snedker- lavet i Vejle, de og de Mestre, de og de Svende. Thi Arbejderens Navn skal frem næste Gang som aldrig før. Det blev ganske vist ikke saa iøjnefaldende som ved Enkeltmandsudstillinger, men saa fik man dog Navnene med, og samtidig opnaaede man Hovedsagen, den kollek­ tive Udstilling, der langt bedre end

V. NYEBØLLE: DANSKE KØBSTÆDERS BYGNING

enkelte Udstillinger vil kunne give Højdepunk­ tet for et Haandværks Kunnen, idet man til den kan samle alt, hvad der i en By fin­ des af Dygtighed og Snille til Udførelsen, al den Dygtighed, der maaske ikke altid hav­ de Raad til at udstille særskilt. Og det kunde jo og­ saa tænkes, at Institu­ tioner og private støt­ tede Udstillingen ved

ner i Hundredevis i Funktion. Der var ind­ rettet hele Værksteder, hele smaa Fabrikker, man saa en Mængde af det daglige Livs For­ brugsgenstande blive til fra første Færd. Særlig alle disse Massegen­ stande, som den mo­ derne Teknik har gjort saa billige, at vi daar- ligt fatter, at det er mu­ ligt at fremstille dem for den Pris. Og der var altid Trængsel inde i den Hal, det var Udstillingens stærkest besøgte. Derimod havde Nurnbergerudstillin- gen en anden Ting, som særlig vort Haandværk, vore mindre Udstillere kunde tage Lære af: den kollektive fagmæssige Udstilling. Man kunde der f. Eks. se et Stuemøblement, udført og udstillet i Forening af Snedkerlavet i en eller anden mindre By. Der hører en vis Selvfornægtelse, en betydelig Grad af Disciplin, til for saaledes at slette sit eget Navn og lade det gaa op i det fælles. Paa udenlandske Udstil­ linger kan det maaske lettere lade sig praktisere, hvem kender Hr. Jensen eller Hr. Petersen i Paris. Men i sit eget Land, hvor netop Genboer og Naboer og Kun­ der kommer paa Udstillingen, vil Hr. Jensen og Hr. Petersen nok se sit Navn med fede Typer. Der vil dog utvivlsomt kunne naas langt, bedre og langt større Ting, naar de mange smaa paa den Vis danner,

henimod den Tid, da den skulde hol­ des, at gøre deres Bestillinger og saa afse Brugen af dem i de 4—5 Maaneder Udstillingen var aaben. Hvad var natur­ ligere end, om Byraadet i Slagelse, hvis det i de næste Aar skulde have nyt Møblement til sin Bj'raadssal, ventede til 1913, bestilte et udmærket Stykke Arbejde og saa lod det udstille med Paaskriften: Forfærdiget til Slagelse By- raads Sal. Begge Parter kunde sikkert være udmærket godt tjente dermed. Kunden vilde kunne faa bedre og bil­ ligere Arbejde, Mesteren havde jo sin Avance i at komme gratis til sin Ud­ stilling. Og saadan kunde man blive ved med Ideer i Hundredtal, det vælder jo op, naar man tænker paa alt det, vi kan gøre, godt og fornuftigt. Og maaske var det klogt at tage hele Nationens Opfindsomhed med paa Raad, naar vi skal lave vor næste Udstilling. Det

er ikke nok at nedsætte saa og saa mange Ud­ valg, der saa tager sig af hver sit. Det er ikke altid de mest op­ findsomme Hoveder, der kom­ mer ind i

man kun­ de næsten sige, et Ud- stillings- aktiesel- skab. Og forresten kunde man jo ogsaa trykke en Plakat, hvorpaa der stod:

først er naaet til E, og hvori der findes en meget udførlig Artikel om Udstil­ lingerne, nævnes i 88 den Udstilling, som Barcello- nas Byraad lod afholde, og den rent private Udstil­ ling i Bruxelles, men man leder og leder forgæves ef­ ter Danmarks Navn. Det er irriterende og nedslaa- ende. Det maa vi gøre om igen og gøre bedre. Der var i 88 Udvalg for mange Ting, men intet Presseudvalg, ingen Insti­ tution, der ledede Rekla­ men, skabte Stemningen,

dem. Selvfølgeligt, vi er jo alle, selv de mest be­ dagede, Børn, der vil se, hvordan det gaar til. Og det er for Resten ikke blot Nysgerrighed, det er sund Videnstørst. Hvis man skulde be­ brejde den ellers saa ud­ mærkede Nurnbergerud- stilling noget, denne Udstil­ ling, der i mange Maader vil blive Forbilledet for vor næste, skulde det være det, at man der ikke saa Ma­ skiner nok i Virksomhed. Ganske vist, et af Byens Blade blev trykt paa Udstil­

FREDERIK CHRISTENSEN: KØBENHAVNS KOMMUNES UDSTILLINGSBYGNING