S_Politiken_Julen_1906

P O L I T I K E N

1. Udstillingens Hovedportal. 2. Indgangen fra Vesterbrogade. 3. Industrihallen. 4. Landbrugsudstillingen, o. Maskinhallen. 6. Københavns Kommunes Udstilling. 7. Danske Købstæders Bygning.

13. H o v e d r e sta u r a n t. 14. P r e sse b u r e a u . 15. A d m in istr a tio n sk o n to r e r . 16. F isk e r iu d stillin g e n . 17. S k o v b ru g o g M o sek u ltu r. 18. U d sig tsta a r n i A b o r r e p a r k e n . 19. B a a d e p a v illo n e r . 20. U d stillin g sp a v illo n e r . 21. In d g a n g fra F a rim a g sg a d e. 22. H a v e b r u g su d stillin g e n . 23. F o r b in d e ls e sb r o e r .

8. Islands Pavillon. 9. Koloniudstillingen. 10. Kunstudstillingen. 11. Statens Udstillingsbygning. 12. Elektricitetsudstillingen.

visning Sted af Lysbilleder, der forestil­ lede østerigske Landskaber og Folkeliv. Det skal vi naturligvis gentage i aller­ største Maalestok. Vi skal vise vore egne og fremmede dette Land fra Skagen til Rødby med alt, hvad vokser i det, rører sig i det af stærkt og ejendommeligt. Og som Staten udstiller, skal Kommu­ nerne udstille. Paa den bayerske Ud­ stilling havde Nürnberg sin store Pavil­ lon, eller rettere to Pavilloner med en Opvisning af Nürnberg i Nutiden og Nürnberg i Fortiden. Man saa deren stor tysk Kommune fremstillet i alle dens man­ geartede Virksomhedsgrene, og Køben­ havn, denne store Fremskridtskommune, vil jo kunne lave en Udstilling af den aller­ største Interesse. Den, der har større Midler end nogen anden Kommune her i Landet, vil jo kunne vise, hvor langt vi er naaede frem paa det kommunale Omraade. Og det er jo en af de mange Lyssider ved Udstillinger, at med hver

E. ERSTAD-JØRGENSEN: SITUATIONSPLAN OVER UDSTILLINGSTERRÆNET

Moder for syge og betrængte. Den værnende og vær­ gende Del af dens Virksomhed, som ene fik Udtryk i 88, er kun en ringe Del af det, Staten virker. * Det er det naturligste, at Staten i saa vid Udstræk­ ning som muligt bliver Udstiller for de Virksomheder, som direkte eller mere indirekte ligger ind under den. Den vil kunne gøre det gennem Udstilling af selve Gen­ standene, Modeller, grafiske Oversigter og Fotografier. Og netop der er vi heldigere stillede end i 88. Hvad der den Gang fandtes af øjeblikkelige Optagelser i fri Luft og Interiører var lidet eller intet. Men med vore hur­ tigt virkende Linser, med vore Magniumsbomber kan vi gennemillustrere. Statens Virksomhed paa en Maade, som man ikke drømte; om i 88. Ogsaa med Lysbilleder og levende Billeder. Nede paa Milanoudstillingen fandt der hver halve Time' i Østerrigs Pavillon gratis Frem-

vedudstillerne paa Udstillingen i 1913. Den er jo, som alt omtalt, netop siden 1888 bleven socialt optaget som ingensinde før. Og den er ganske anderledes produktiv og aktiv. Blad blot en Finanslov igennem og se, hvor Statens Penge bar Bud mange Steder, hvor dens Haand, skabende og ordnende, griber ind i næsten alles Liv. Den er Landets største Arbejdsgiver, den driver de fleste af vore Jærnbaner, vort Post- og Telegrafvæsen, en Del af vor Telefonforbindelse. Den har Virksomheder som Orlogsværftet. Den har Universitetet, det højere Skole­ væsen, den oplyser vore Farvande, den redder de Skib­ brudne, den bygger Havne og Moler, den beskytter vore Kyster, den opmaaler Landet, den støtter med Penge og har Tilsyn med Foreninger og Virksomheder i Hun- dredtal. Den laaner Penge ud til Husmænd og Fiskere, den sørger for blinde og døvstumme, den er Fader og