S_Politiken_Julen_1906

3

P O L I T I K E N

Grad end den sidste. Da var det jo kun en enkelt Gren af en Gruppe, Kunst­ industrien, der var international, den øvrige Udstilling var kun skandinavisk. Og endda lykkedes, som nævnt, Inter- nationaliteten kun saa som saa paa dette snævrere Omraade. Vi har i 1913 ganske anderledes gode Chancer for at faa Udlandet herop som Udstillere end i 1888. Vi er allerede nu en ganske anderledes god Kunde og meget større Leverandør end da. Vor Indførsel var i 1887 251 Millioner og vor Udførsel 188, den samlede Handels­ omsætning altsaa 439 Mill. I 1905 var Indførslen 483 Mill., og Udførslen an­

dags følt Glæden over at være sin Tids Barn, denne Tid, der er bedre og rigere end alle de tidligere, mere vidende, mere kunnende, langt videre herskende. Alle vor Tids Erobringer og Oplindelser har sunget deres Sejershymne ind i hans Øre. Og han har siddet, naar Aftenen var inde over det taarnrige Nürnberg, og talt med tilfredse og stolte Mænd, der havde faaet Troen paa deres Land be­ kræftet. Og da satte han sig for at gøre sit til, at noget lignende kunde hændes hjemme i Danmark, gøre sit til at berede Stemningen og Vejen for den stærke, der i sin Vilje samler de tusinde spredte Viljer, der længes mod samme Maal.

færd. Alt det skete dog mere under Haanden. Maaske kunde det fremtidig ordnes saa, at Staten tog sig paa at ordne den internationale Side af Sagen, og at In­ dustriforeningen, der sidder inde med vore Udstillingers Tradition, med en rig Erfaring i at lede og administrere, paatog sig det egentlige Udstillings­ arbejde, de langvarige Forberedelser og den daglige Drift. Den vil ganske sik­ kert kunne gøre det billigere end Staten, og den vil være friere i sine Bevægelser. Men Manden er dermed ikke udfun­ den. Han maa ligesom forrige Gang melde vsigselv. Han maa staafrem, som

Fornemmelse. Man kan næsten med Tal bevise, at havde man i 1872 og 88 Raad til at bære disse Aars Udstillinger har vi, forholdsmæssigt, meget bedre Raad dertil. Nationalformuen ansloges i 1884 til 6V2 Milliard, den var i 88 sna­ rere ringere end større paa Grund af de vigende Priser paa Landejendomme. Allerede nu kan man vist rolig sætte Nationalformuen til 8 Milliarder, og vi har øget den godt inden 1913. Noget bestemtere kan angives Indtægten ved Periodens Begyndelse og nu. Man havde nemlig i 1870 en Indkomstskat, ligesom vi nu atter har faaet den. Og i 1870 svarede man da Skat af en Indtægt paa

drog 391 Mill., Handelsomsæt­ ningen var da 814 Mill., nær­ mende sig det dobbelte. Og i Virkeligheden var den mere end det dobbelte; thi Tallene fra 1887 angiver Generalha ndelen,, baade hvad der indførtes til Forbrug her i Landet, og hvad der kun gik gennem Landet som Transithandel, der maa der­ for fra de 483 Mill. drages ca. 60 Mill. Og vi faar da en Stig­ ning i 18 Aar fra 423 Mill. til 874 Mill. En saa god Kunde er ikke til at kimse ad. Og særlig, hvis Staten vil paa­ tage sig det internationale Hverv, vil vi paa de allerfleste Omraa- der kunne faa antagelige Ud­ stillinger udefra. Men alligevel, selv om vi gør Udstillingen international, og selv om det lykkes at drage endog en ret fyldig Repræsen­ tation til os ikke blot fra de andre nordiske Lande, men og­ saa fra de større Stater i Europa, maaske endog udenfor dette, vil en Udstilling i et lille Land som Danmark altid blive i sin Kærne og for den overvejende Del en dansk Udstilling, en Landsudstilling med internatio­ nalt Præg. I 1888 var det samlede Tal paa anmeldte Deltagere 6082. Deraf var 4121 danske, 954 sven­ ske, 544 norske og kun 463 ikke- nordiske, deraf de 399 Udstil­ lere under Kunstindustri. Selv om Tallet skulde forskyde sig en Del til Fordel for de ikke- danske Udstillere, vil ogsaa den kommende Udstilling væsentlig blive en dansk Udstilling.

374 Millioner og nu af en Ind- tægt paa 953 Millioner. Det er dog en Forskel, der viser, at vi har Raad til betydeligt mere end da. I 1888 kan man maa- ske sætte Indtægten nogenlunde midt imellem, til en 650 Millio­ ner. IV. Men naar Udstillingsstoflet er der, naar Lysten og Modet er der, og Pengene er gode nok, hvorfor, kunde man spørge, kommer da Udstillingen ikke? Hvorfor er den ikke kommen forlængst? Og Svaret vil da gerne lyde: Ja, hvor er Manden? Det er maaske det mest triste ved de smaa Lande, at de, der kan og vil, altfor hurtigt sløves og nøj­ es. Konkurrencen er i Virkelig­ heden for ringe, Deltagerne i Væddeløbet alt for faa. De, der duer, vil som oftest ret hurtigt naa en vis, anstændig og pyn­ telig Mellemstandsstilling og saa slaa sig til Ro i den. Evnen og ‘ Viljen skærpes ikke som i de store Lande ved den uafladeli­ ge, daglige Konkurrence paa Livet løs, der ikke tillader at lægge sig for mange Dage i Vin­ terleje paa høstede Laurbær. Og det Maal, som de smaa Lande stiller selv for den dristigste Ærgerrighed, er i Reglen for beskedent til at tænde Fanta­ sien i den Glød, der staalhær- der Evne og Vilje. Og er der dog født en Høv­ ding i et lille Land, har han oftest ondt ved at finde Office­ rer og Soldater. Det er, lige­

CARL BRUMMER OG V. J. MØRCK-HANSEN: INDUSTRIHALLEN

Men en dansk Udstilling, der helst skulde give et endnu mere fyldigt Bil­ lede af Land og Rige end88-Udstillingen, som dog var den rigeste af de gamle Udstillinger. Oprindelig var det jo kun Haandværket og Industrien, der udstil­ lede, saa kom i 72 ogsaa Kunsten til. Og i 88 tog man det meste af Erhvervs­ livet med ind. Men det var, om man kan bruge Ordet i den Betydning, dog kun en privat Udstilling. Vi var der som private Næringsdrivende i In­ dustri og Landbrug, som Fiskere og Haandværkere, vi var der enkeltvis, men ikke samlede, ikke som offentlige Perso­ ner. Det fælles, Staten, mødte kun frem med en lille Hær- og Flaadeudstilling, man fik ikke Indtryk af, at Staten havde stort andet end en militær Opgave. Og alle de andre, mindre Organismer inden­ for den store Stat, Kommunerne, var der slet ikke. Og hele den øvrige, frivil­ lige Sammenslutning, Foreningerne med de tusind Formaal, var der saa godt som ikke. Ja endog det, at flere slog sig sammen for at udstille i Fællig, var no­ get ret ukendt. Det kollektive manglede. Derved blev Udstillingen i 88, saa god den end var paa sine særlige Omraader, ensidig og ufuldstændig som Udtryk for hele vort Folk, dets Liv og dets Virke. Og man kan være ganske vis paa, at den kommende Udstilling vil forme sig langt mere samfundsmæssigt. Om man nu vil gaa den Vej som i Nürn­ berg, at lade Staten udstille samlet i sin egen store Bygning, eller som def er. forudsat i Arkitekt Nyebølles Teg­ ning til Statens Bygning, ligesom i 88 kun lade Staten være Særudstiller som værgende og værnende og forresten for­ dele dens Udstilling saglig set rundt i Udstillingens forskellige Grupper — hvilket der er det bedste, kan jo blive Genstand for nærmere Overvejelse — ét er givet, at Staten vil blive en af Ho-

som den Disciplin, der er nødvendig, for at Mænd i Forening kan naa et stort Maal, tager af i samme Forhold som Landets Størrelse. Man er i de smaa Lande ligesom hinanden for nær paa Livet til, at den Respekt, der ligger paa Bunden af al virkelig Disciplin, kan gro sin svinde Vækst. Hvad der yderligere gør Spørgsmaalet om Manden vanskeligt, er det, at han saa at sige selv skal melde sig. Det er ikke i Danmark som flere andre Steder saaledes, at det er Staten, der bestemmer sig til at afholde Udstillingen, siger i en Lov eller et Dekret, at det og det Aar fejrer vi den og den Begivenhed med en Udstilling, og saa ser efter og finder Manden ud, der skaber Værket. Her hjemme har Udstillinger alle Dage væ­ ret det private Initiativs Sag. I to Men­ neskealdre, fra 1840, er det fra Industri­ foreningen, at Idéen er gaaet ud, det er der Ansvaret og Ledelsen har ligget. Hvil­ ken af de to Former, der er den bedste, Statsformen eller den private Initiativs, er en for vidtløftig Ting her at drøfte til Bunds. Men maaske var dog Baade- og’et det mest hensigtsmæssige. Netop naar det gælder om at interessere Ud­ landet til Deltagelse, vil Staten med sine Forbindelser, sin Magt til at hædre og ud­ mærke, formaa langt mere end de enkelte og de private Foreninger. Det er ikke nogen altfor lystelig Læsning at gennem- gaa den officielle Beretning om vore Be­ stræbelser i 1888 for at drage Udlandet herop. Der er mange pinlige, halve Løf- rer og hele Afslag. Og naar det dog lyk­ kedes at faa om' end kun en mindre Re­ præsentation af udenlandsk Kunstindu­ stri, skyldes det væsentlig, at vi havde én Datter gift i Rusland, en anden i Eng­ land, og at Kronprins Frederik som Sta­ tens Repræsentant var til Stede i Lon­ don ved Prinsen af Wales’ Sølvbryllup og i Berlin ved Kejser Wilhelms, Jorde­

V. Udfra det Grundsynspunkt, der her er de| bestemmende, at vi først og fremmest skal have Udstillingen for Landets Skyld, for at vise, hvad det magter, hvor langt vi er naaede, for fra Fortiden og Nutiden at vinde Klarhed over Fremtidens Vej, for atter at bringe os ind i Verdens Be­ vidsthed, vilde i og for sig en udeluk­ kende dansk Landsudstilling være det mest tiltalende. Den vilde sikkert bedst kunne afrundes, støbes i en fast og smuk Form. Men det er ogsaa ganske utvivlsomt, at vi derved kun meget tildels vilde op- naa at vende Europas Øjne paa Landet. En international Udstilling vil ganske anderledes kunne faa Folk ude omkring i Tale og drage dem herop. Og der er jo ogsaa Forretningshensy­ net. De, der sætter Arbejde og Penge ind paa at udstille, vil helst have dem dob­ belt og tredobbelt ind igen, om mulig ved at knytte udenlandske Forbindelser. Og der ligger jo ogsaa en Lære i at maale sig med Konkurrenterne ude fra, se, hvad vi muligt mangler, og gøre dem det efter. Den kommende Udstilling maa da blive international og skulde helst blive det i en langt mere omfattende

Direktør Philip Schou gjorde det i 1883 og sige: Jeg vil Udstillingen, saadan og saadan er min Plan, han maa tale, be­ gejstre, samle om sig den Hær, der bæ­ rer Sejren hjem. Vi andre, vi skrivende Folk, har da den Opgave at skabe Stemningen lor ham, at berede liam Vejen, og saa for Resten haabe paa, at naar Tiden er der, staar ogsaa Manden op, Høvdingen. Han vil vide, at en moderne Udstilling tager sin Mand helt, oftest slider ham op. Men erdet ikke ogsaa en af de store Opgaver, en af de største i et lille Land, der kan friste en Mands Arbejdslyst og Ærgærrighed, det at skabe en Udstilling, samle et helt Folk, føre det frem, højne det, øge dets Selvfølelse, dets Duelighed, dets Navn ud over Verden? Og hvis dette Julehæfte falder den Mand i Hænde, der skal sige sit: Bliv til den næste Udstilling, hvis det blot en lille Smule styrker ham i hans Be­ slutning, er dets Hovedmaal naaet. Den, der skriver det, har i denne Sommer set og fornemmet, hvad det betyder for et Land og dets Borgere at tage sig sam­ men til en stor Udstilling. Han har i Dage gaaet rundt paa den bayerske Lands­ udstilling i Nürnberg, han har der, hvor alt var samlet, stærkere end til daglig­