S_Politiken_Julen_1906

2

P O L I T I K E N

Men vi gør det baade bedre og større end vore Fædre.. Og der er jo ikke mindste Tvivl om. at vi har Raad til al bære endog en meget stor Udstilling. Udstillingen i 88 ballancerede med et Budget paa godt 2 Millioner., Deraf v a r Entréen a:„ DL Million,, og Statens og Kommunens Tilskud tilsammen 500.000. Man havde da kun kalkuleret em Entré­ indtægt af godt 1 Million, den oversteg Forventningerne med opad de 50 Procent, Det sam lede Besøg var, foruden Abon­ nementet, 1.368.000. Gennemsnits besøget var ca. 10.000 pr. Dag, og den gennem- ! snitlige Indtægt,, 7631;) Kr. Tager man Tallene fra den foregaa- ende Udstilling, var de Besøgendes Tal. ogsaa her foruden Abonnementet,, der jo ikke lader sig opgøre besøgsvis, godt 500.000 i 138 Dage, altsaa kun 3700 gen- ! nemsnitlig pr. Dag, Udstillingens stær­ kest besøgte Dag, en Julisøndag, talte kun 11.329 Besøgende, ikke stort mere end 88 - Udstillingens Gennemsnitstal. Og Udstillingens Indtægtsside opviser kun en % M i l li o n d e r a f de 400.000 i Entré, medens dens Udgifter er nede paa ca. 350.000 Kr. For den kommende Udstilling har Industriforeningens Formand, Prol, C. Nvrop, opstillet et Regnskab, der bal- lancerer med 3 Millioner. Han anslaar Entréen til at give 2 Millioner, forme­ ner. at Statens og Kommunens Bidrag vil stige til 750.000. Man vil dog sikkert — og alligevel være paa den rigtige Side — kunne regne med større Tal. Det er meget van- i skelig at sammenligne 1872 og 88, fordi man det sidste Aar tillige havde over­ taget Driften ’af Tivoli, hvad der rundt regnet androg en halv Million. Men i alt Fald kan man sige, at selve Udstil­ lingsentréen blev mer end fordoblet i de 16 Aar. Man kan derfor sikkert rolig forhøje Entréen i 1913, efter 25 Aars Forløb, med ikke saalidt over en 1k Million, maaske med en Million. Der er jo nu en ganske anden Trang til, en ganske anden Vane til at færdes ude end for 18 Aar siden. Der er flere Penge mellem Folk, og Fremmedhesøget baade det indenlandske og det udenlandske vi naturligvis i 1913 langt, langt overskride det, som Udstillingssommeren i 8 8havde at opvise. Og det viste sig jo allerede i

Kampen for Alvor op mod de smitsomme Sygdomme og mere. AIderdomsioven hjalp i 1.892 44,000 Personer med en samlet Understøttelse af 2.500.000 Kr. Allerede i 1900 var Tal­ lene øgede til 58.000 og 5.100.600. Det vil sige, at den aarlige Understøttelse pr. individ var vokset fra 58 Kr. til 89. De statsanerkendte Sygekassers Med- iemsantal er i 9 Aar. fra 1 890 til 1901. gaaet op fra 117,000 til 338,000. næsten tredobbelt, og deres Udgifter er voksede fra 968,000 til 3,300.000, medens deres Formue er øget fra 605,000 til 2,600.000. Allerede i 1901 udbetaltes der som Følge af den nye Ulykkesforsikringslov 650.000 foruden Dagpengene. Vi har i de Aar helt lagt vort Ffoved- erhverv, Land brugely ømy ret det. En Ko er ikke mere det færdige Produkt, som vi eksporterer levende, den er bleven en Maskine, der faar saa og saa mange Pund Korn og Foderstoffer ind og derfor giver saa og saa mange Pund Smør og Kød. Derved er vor Over­ skudsindførsel af Korn og Foderstoffer gaaet op fra 28 Mill. Kr. til 112 Mill. Kr., men samtidig er Værdien af vor Over­ sku dsudførse! af levende Dyr og Fedeva­ rer steget fra 96 Mill. til 292 Mill. Vor Overskudsudførsel af Smør er vokset fra 18 Mili, Pund i 1888 til 148 Mill. Pund, af Flæsk og Skinker fra 82 Mill. Pd i 1887 til 160 Mill. i 1905. Og denne Omforming af Landbruget, dette, at det baade udfører og indfører uendelig meget mere end i 1888, har paavirket og øget hele vort øvrige Er­ hvervsliv. Handelen og Skibsfarten har faaet ganske anderledes Masser at tumle med, der bliver derved Brød og Fortje­ neste til Tusinder. Fra 1880 til 1901 er de, der lever af Handel, Forsørgere og Forsørgede, vokset fra 152,000 til 277,000. Og den Industri, der er gaaet frem, er da ogsaa særlig den, der er knyttet til vort Landbrug, den, der bearbejder dets Produkter og fabrikerer dets Varer og Maskiner. Der fandtes før 1888 528 An­ delsmejerier, men de var mest smaa, nu er der 1064 med 152,IKK) Andelshavere. Og der findes 30 Andelsslagterier med 66.000 Andelshavere, foruden en hel Del andre Slagterier. Af de ti egentlig stof- bearbejdende Fag med over 1000 Hestes Kraft hver, som tilsammen raader over ca 80.000 Hestes Kraft, har de fire store

faa Arbejde 1—5 . vel udgjorde 93 Pro­ cent af samtlige Virksomheder, men de beskæftigede dog kun en Tredjedel af samtlige Arbejdere og en Fjerdedel af den egentlige mekaniske Bevaegkrafts sam­ lede Hestekraft Syv Procent af Virksom­ hederne beskæftigede de to Tredjedele af Arbejderne og benyttede tre Fjerde­ dele af Hestekraften. Vi har i Aar halt vor anden industritælling, dens Pæsul- tater er endnu ikke offentliggjorte, men Opgørelsen vil sikkert vise. at Udviklin­ gen i endnu stærkere Grad er gaaet i det samme Spor. Man kunde fortsætte endnu med mange Tal og mange Enkeltheder. De Medde­ lelser, der udsendes fra Statens statistiske

der visner og døer. Der er saa sandt in­ gen Grand til at være undselige, be­ skedne, vi behøver ikke at gøre Und­ skyldninger. naar vi byder fremmede til Gæst for at tage LØjesvn. hvad Hu­ set formaar. Der er Stof. mer end Stof nok til en baade stor og god Udstilling. IH, Og der er sikkert ogsaa en T rang til a t vise frem, en Trang, til sam let at over­ skue. hvad vi formaar. Og det naas ikke ved nok saa mange, nok saa gode Sær­ udstillinger og Fagopvisninger. De kan, være meget lærerige for de enkelte Fags Udøvere, men de kan aldrig drage det store Besøg til sig.. Og aldrig skabe den

jJar?o7?aås@ade.

/o S o

¿c

2c

4c

So

fa

S O f’& r?.

.30

r

88, at man havde været forsigtig nok til at anslaa Entréen over 400.000 Kr. for lavt. En kommende Udstilling vil sik­ kert ogsaa kunne faa andre indtægter end den i 88, f.Eks. gennem et Udstillings- lotteri. Et saadant fandtes i Aar i Nürn­ berg. Og naar Staten kan lukrere al’ sit Klasselotteri, naar vore vestindiske Kolonier kan ophjælpes gennem Lod­ der, og naar der endelig er noget, der hedder Varelotteriet, kan vel vor næste Udstilling ogsaa have sit Lotteri. Alt i alt vil man, med Stats- og Kom­ munetilskud, nok komme til at dispo­ nere over en 4 Mill. Kr., men det er heller ikke for meget. Den bayerske Landsudstilling i Nürnberg løb op til en lignende Sum. Naturligvis er Udgifterne ved en Ud­ stilling ikke udtømte med de egentlige Udstillingsudgifter. Der er de Ofre, som alle de enkelte Udstillere udreder af deres private Lomme, og som de haaber at faa ind ved forøget Salg, ved vundet Navn og Ry. Men ogsaa de har sikkert liaad. Landbruget har haft en Række gode Aar, og dermed er der Penge ogsaa til Industri og Haandværk og Handel. Alle er jo enige om, at vi nu er inde i en Opgangsperiode. Og det er mer end en

Forædlingsindustrier, Mejerier, Møllerier, Boesukkeriabrikker og Ølbryggerier over Halvdelen al denne Hestekraft. Jærn- industrien, der leverer Maskiner til disse Virksom heder, er da ogsaa i ri vende Fremgang. Endvidere Tegl værksi ndii- strieri paa Grund af den store Ombyg­ ning af Landets Gaarde. HeJe vor Uyele- industri er senere end 88, Uldspinderiet har udviklet sig stærkt, Bomuld »spinde­ rierne er noget helt nyt, i det hele er Manufakturbranchen groet stærkt. Ny er ogsaa hele den elektriske Industri,* den elektromekanisk!1 Fabrikation. Ce­ mentfabrikationen har taget et enormt Opsving. Margarinefabrikationen, der nu producerer 48 Mill. Pund aarlig, er saa godt som helt fra Tiden efter 88. Den kemiske Industri gror, vor grafiske In­ dustri, Bogtryk in. in., staar allerede højt. Industrien og Haandværket, der i 1880 fødte 511,000 Mennesker, i 1890 606,000 og i 1901 721,000 eller 295 al hvert Tusinde, brødføder i 1913 sikkert en Tredjedel al’ Landets Befolkning. Samtidig er Udviklingen foregoaet med stedse stærkere Kraft i Retning af Stor­ drift. Allerede ved vor første egentlige Industritælling i 1897 var Forholdet det, at riet lille Haand værk og den lille In­ dustri, Virksomhederne med ingen eller

ANTON ROSEN i LANDBRUftSUDSTILUNOSHALLEN

Festglæde, den lyse Frejdighed, som netop er saa haardt nødvendig for et j lille Folk, Det mægter ene den store, samlede Udstilling, som er et helt Lands og en bel Slægts Gøren op med sig, den alsidige Selvprøvelse, der giver nyt Mod, ny Virkelyst. Og da Udstillingstanken, efter flere Aars Døs, atter rejstes sidste Sommer, vandt den ogsaa almindelig Tilslutning, og det netop hos de Mænd, der som store Udstillere og eventuelle Delta­ gere i en kommende Udstillings Ud­ valgsarbejde maa skyde baade mange Penge og meget personligt Arbejde ind paa Planens Virkeliggørelse. De havde saa godt som alle Mod og Lyst. Netop de, der var bievne Mænd efter 88, og som nu sidder, mandskraftige, i Virk­ somhederne, erklærede, at de havde no­ get at vise frem og gerne vilde vise det frem. De mente, at de var et Slægtled, der ikke udstillingsmæssigt skulde sprin­ ges over. Vor første Friheds Mænd havde haft deres Udstilling i 1852, de, der tog Arbejdet op efter Krigens Nederlag, havde vundet ny Fortrøstning af Aaret 1872, og 70’ernes og 80’ernes Mænd havde i 88 demonstreret deres Bet til Landet.

Bureau og Københavns statistiske Kon­ tor, er i vore Dage virkelig en fornøjelig Læsning, der kan næsten staa Fuglekvid­ der og Foraarsluft ud af de lange Tal­ kolonner, saadan gror det og grønnes det ud over Danmarks flade Land. Og foruden det, der kan bilægges og bekræftes med Tal, er der hele den min­ delige og moralske Vækst, som vi alle fornemmer. Der er Væksten i Videnska­ ben og den høje Kultur, den stigende Oplysning, Boghylden, der fyldes, mens før Almanak og Bibel og Salmebog stod og raabte til hinanden, Avisen, der lig­ ger paa Bordet i hver Mands Hjem, mens man før var tre eller fire i Fællig om det ene Blad. Væksten i Skolen, baade den almentdannende Højskole og de sta­ dig mere specialiserede Fagskoler, Fore­ dragsvirksomheden, der er mangedoblet siden 88, Foreningslivets Vækst, Viden­ skabens Popularisering og den dermed følgende offentlige og private Hygiejne. Der er paa alle det aandelige og materi­ elle Livs Omraader arbejdet mere ener­ gisk og mere givtigt i de sidste 18 Aar end i nogen tilsvarende Periode, i Fol­ kets tidligere lav. Saadan er Danmark langt fra et Land,