S_Politiken_Julen_1906

13

P O L I T I K E N

get helt for sig selv, ikke lignende eller mindende om noget andet. Den virkede stort og kunstnerisk netop ved det simple Materiale, ved de lange Træflader, blot­ tet som den var for alle Kunster. Skulde man indvende noget mod den, vilde det være, at den som Udstillingsrum ikke vat lys nok. Den 12. Marts 1887 rammedes den før- Pæl af dem, der skulde bære den store Hovedbygning, ned i forrygende Sne­ storm, et daarligt Varsel desværre for al den Væde, som Himlen i Udstillingssom­ meren skulde Made dale ned over den kronede Kuppel. Og nu saa man Nyrops Bygning rejse sig, glædede sig over dens Vækst, som man senere glædede sig, alt som Raad- husets røde Mure løftede sig fra Grun­ den paa samme Plads. Der groede, stille og ubemærket, en Udstillingsstemning op blandt Folket, fordi der var en Trang til en Udstilling. Man trængte til at glemme de stærke politiske Kampaars Ar og Skrammer. Man var træt af evig og altid at staa under Vaaben, man læng­ tes efter en Vaabenhvile, en fredet Egn, hvor man kunde samles paa neutral Grund. Og ganske sikkert har ogsaa enkelte af Udstillingens Mænd haft en politisk Forsoningsbagtanke. Men ogsaa de, der ikke tænkte saa langt og dybt, ønskede Udstillingen blot for Fredens Skyld, for den store Sommer, for de Millioner, som den skulde bringe, Omsætningen, Livet, Glæden. Og saa aabnedes Udstillingen en varm og solfyldt Majdag, en af de første gode Dage efter en lang, haard Vinter og et sludfuldt Foraar, aabnedes samtidig med, at den danske Bøg sprang ud. Det var først og fremmest Kunstindu-

tilvejebriuge- kollek­ tive-Udstillinger af udmærket Kunst- ilidsarbejde fra nog­ le af de store Lande udenfor Norden.« Man havde fra

alt, vidste alt, saa at sige kunde en Ud­ stilling udenad paa Fingrene. Der var naturlig­ vis mange andre, der bidrog til det store

var nede paa 172,000 Rd., saa Oversku- det var hele 77,000 Rd. Men en Udstillingssommer, saadan som i 1888 og saadan, som det bliver 1913, var det ingenlunde. Udstillingen prægede ikke Byens Liv, den var ikke Centret, hvorom Tankerne drejede. Man gik paa Udstillingen for at se, mulig for at lære. Men ud over de udstillede Genstande var der ikke meget. Volden og Graven var behandlet meget pænt havemæssigt. Men der var ingen Fest­ ligheder, intet af det, der drager den store Sværm, intet Aftenliv. I Juli luk­ kede man Kl. 8, senere hen paa Aaret, da Mørket faldt tidligt ind, Kl. 4. V. Trods denne store Sejr i 1872 gaar der 16 Aar hen, før København i 1888 faar sin næste store Udstilling. Tiderne var ikke gunstige. Efter Milli­ ard- og Griinderperioden i 70’ernes før­ ste Aar kom Eftersmækket. Og de nye Kampe indenfor Industrien mellem Ar­ bejdsgiverne og Arbejderne gjorde utryg. Dertil den stadigt voksende politiske Spænding. Og naar Udstillingen kom i 1888, var det saa sandt ikke Tidernes, men Man­ dens Skyld. Thi samtidig med at Forbe­ redelserne begynder at tage Form, viser det andet Provisorium sig med al dets Had mellem de politiske Partier, og en ny trykket og trang Tid betegner de Aar, i hvilke Udstillingsbygningen rejses. Men Manden var der, Direktør Philip Schou. Det var for en Gangs Skyld en Mand i et lille Land, en Mand, der vilde og evnede, en Mand med den gode og stærke Ærgærrighed, som det moderne Sam-

DEN RUSSISKE PAVILLON

Arbejde, men Røsten var Sclious, og Haanden var ogsaa hans. Og naar en Mand vil noget, finder han altid en Anledning. Anledningen var her, at det i 1888 var Hundredaaret for de store Bondereformer, Industrifor­ eningens 50-Aars Fødselsdag og 25 Aar efter Kongens Regeringstiltrædelse. Han vilde først og fremmest ikke gøre 72 om igen. Han indsaa klart, at hver ny Udstilling maatte gaa videre, være mere omfattende. I de mellemliggende Aar havde Land­ bruget arbejdet sig stærkt - frem, ikke mindst i Bevidsthederne. Det var, og det anerkendtes som det bærende Erhverv. Udstillingens Hovedformaal angives da at være »at tilvejebringe et samlet Bil­ lede af det Standpunkt, som Sverrig, Norge, Danmark indtager i Industri og Haandværk, i Husdyravl og Agerbrug, i Husflid, Havebrug, Skovbrug og Fi­ skeri, samt i Maler-, Billedhugger- og Bygningskunst.« Men — og nu kommer det, der in­ derst og dybest karakteriserer Udstil­ lingen i 1888, og hvor man sporer Schous Haand — man vilde lægge særlig Vægt »paa de Retninger, der er betinget af Le­ dernes og de enkelte Udøveres Kundskab og Snille, Haandfærdighed og Skøn­ hedssans, Egenskaber, der mere end no­ gensinde er nødvendige for de mindre Folkeslag, der i Fremtiden skulle hævde sig en Plads i Verdenskonkurrencen.« Og det

først af tænkt at kunne klare sig indenfor en 80,000 Kv.-Al. I 1872 havde man i alt haft 45,000 Kv.-Alen Gulvflade, nu tænkte man, at et Tilslag af 50°/0 plus 19,000 Kv.-Alen til den fremmede Kunst­ industri kunde være nok. Man kom imid­ lertid, inden Enden var der, op paa 136,500 Kv.-Alen. Til Udstillingstærræn havde man ikke blot Voldterrænet fra Vesterbros Pas­ sage ned til Ny Vestergades Forlæn­ gelse, men tillige et Terræn paa den an­ den Side af denne Gade, hvor Maskin­ hallen, den grovere Industri og Statens Bygning laa, og bag derved, ned mod Kalveboderne, atter Landbrugets Dyr­ skueplads. Endelig forpagtede man Tivoli og dets Drift og indlemmede det i Ud­ stillingen sammen med den saakaldte Lodseplads bag Tivoli ned mod Bern- storffsgade, der hvor Cyclebanen senere laa, og hvor i 88 Landbrugsudstillingen fik Plads'. Man disponerede paa den Maade over et Terræn paa 40 Td. Land, hvoraf Tivoli udgjorde de 10 og Dyrskue­ pladsen 9 Tdr. Land. Manden, der byggede Udstillingen, var Martin Nyrop. Han fik den uden Kon­ kurrence. Det var afdøde Malermester E. Schmiegelow, som var en af Schous gode Støtter, der udpegede Nyrop som den, der kunde og burde være Udstillin­ gens Arkitekt. Og hvor fuldkommen Ret Schmiegelow deri havde, véd Alyerden. Der er sagt saa mange Ord om Nyrops Hoved­ byg­

NORNBERGERHUSET

I UDSTILLINGSRESTAURANTEN

fund trænger saa haardt til, fordi næ­ sten hver Dag bringer nyt Arbejde, der kun kan lønnes med Ærgerrighedens Tilfredsstillelse, en Mand paa en Gang myndig og smidig, udholdende og be­ hersket, statelig nok til at repræsentere og klog nok til at samle hundrede stri­ dige og kantede Hoveder under sin Hat, med Evnen til at vinde og vække Til­ lid, og til at samle om sig de Mænd, han kunde bruge, de unge Ærgærrighe­ der, som baade vilde op og kunde gøre et Stykke Arbejde og her saa Lejlighe­ den for sig. Det var en Kreds af unge Mænd, der væsentlig samlede sig om Rejsestipendie- foreningen. De mest bekendte af dem var Juveler Michelsen, der drog til Udlan­ det, og hvis Hovedfortjeneste var at skaffe den fyldige russiske Repræsentation her­ ned, Brødrene Meyer, af hvilke Axel Meyer særlig interesserede de danske Provinser for Udstillingen og Emil Meyer, der sammen med Tømmermester Cortsen tog sig af de tilrejsende. Desuden havde Direktør Schou en ud­ mærket Medhjælp i Industriforeningens daværende Sekretær, Prof. Camillus Ny­ rop, Industriforeningens nuværende For­ mand, den danske Industries Historie­ skriver, der bl. a. ogsaa har skrevet de første Udstillingers Historie,- har udar­ bejdet den lille historisk-statistiske Over­ sigt over Udstillingen i 1872 og den store officielle Beretning over Udstillingen i 1888, der er som en Haandbog alt dansk Udstilling vedrørende. Han havde alle­ rede deltaget i Udstillingsarbejdet i 1872i lian var den ordnende Mand, der kendte

striens Udstilling. Den optog Nyrops store Hovedbygning, den var det første, der mødte en, naar man kom gennem Hovedindgangen paa Hjørnet af Vester­ bros Passage og det gamle Halmtorv, og den gav ved sin Internationalitet det ny og det mest tiltrækkende. Endskøndt det kun var saa som saa med denne Internationalitet. Alt i alt var der kun 399 fremmede Udstillere, og deraf var de 225 Russere. Det var egentlig kun Rusland, der mødte med en større, mere alsidig Udstilling. Og det havde ud mod Udstillingens store Allé ladet rejse den ejendommelige russiske Portal, der senere blev opstillet i Fre­ densborg. Særlig de russiske Broncer var udmærkede. Og Finland havde i den russiske Udstilling en ret righoldig Repræsentation, ikke mindst af saare nydelige vævede Ting. Tysklands Ud­ stilling, der først blev aabnet ret sent, var maaske Udstillingens fornemste Samling, for det allermeste en ren Elite­ samling. Den franske Udstilling havde et mere tilfældigt Præg, men selv om man ikke havde sendt sine bedste Ting, stod dog fransk Kunstindustri højt nok til, at Udstillingen rummede fine og for­ nemme Genstande. Den italienske Ud­ stilling var derimod en ren Salgsudstil­ ling, væsentlig billige Marmorstatuer og Terrakottagenstande. Englands Udstil­ ling var heller ikke særlig omfattende eller god. Væsentlig vil man huske nogle Ting fra Kensington Musæet og den en­ gelske Krones Sølvkammer. Og endelig havde en enkelt Mand i Paris, Hr. S. Bing, den store Samler og Kender af

Præg af Intern a- tionali- tet, som Udstil­ lingen i 88 havde fremfor sine Forgæn­ gere, var da ogsaa kunstin­ dustri­ elt. Man vilde »for at skærpe Blikket for den økono­ miske og socia­ le Betyd­ ning af Samar­ bejdet mellem Industri og Kunst søge, at

ning, at det her er nok at sige, at inden­ for den særlige, flygtige, Gren af Arkitek­ turen, der hed­ der Ud­ stil lings- ■arkitek­ turen, er det en af de geni- aleste Bygnin­ ger, som l overho­ vedet er bygget og maa- ske no­ gensin­ de byg­ ges. Den var no­

DEN NORSKE AFDELING I HOVEDHALLEN