S_Politiken_Julen_1906

P O L I T I K E N

om Ve­ sterbros Passage, i 1888 paa Voldter- rænet, i 1913 paa Jærnba- neter- rænet. Det bli­ ver saa at sige den dan­ ske Ud- stillings- histo- ries klassi­ ske Grund. Og her rejstes nu efter Prof. V. Kleins Tegnin­ ger og under hans Le­ delse den be­ kendte røde Bygning,

bejdsomt end før. Det var Oprejsning, det var mere, det var Fremtid. Minderne, de vinterdags tunge og mørke, veg i alt dette herlige Lys, der stærkt og skært faldt fra det høje Glastag. Aldrig har en nordisk Udstilling hilst den indtrædende saa stort og festligt som denne. Selv Nyrops Udstillingsbygning i 1888 med dens lange, næsten altfor lange Hovedbygning mægtede ikke at give et saadant samlet Indtryk af Skønhed, Lys og Styrke. Man maatte i den arbejde sig frem gennem de forskellige Udstillinger, for at samle sit Indtryk, her laa dette store Rum med ligesom hele Udstillin­ gen samlet i een Sum. Udtrykt i nøgterne Tal var denne Hal 6,600 Kv.-Ål., over en halv Td. Land, dens Piller var 30 Alen høje. Hele Udstillingsbygningen fra 1852 kunde med Lethed have faaet Plads inde i den. Selv om Industrien i den Betydning vi nu tager Ordet, den større Bedrift forsynet med mekanisk Drivkraft, ogsaa havde været fremme paa de tidligere Udstillinger og mest i 1852, var de dog alle, selv den sidste, væsentlig Haand- værksudstillinger. Men her saa man for første Gang, at vi virkelig havde en Industri, saa det med Stolthed og stærke Fremtidsforhaabninger. Det var ganske vist kun en lille Industri, en Storindu­ stri i sin Vorden, men det var den, der interesserede og optog Sindene. Der var udmærket Haandværkerarbejde f. Eks. fortræffeligt Skomagerarbejde. Men den

dustrien at tage andet af Nationens Vir- keomraade med ind. Tanken om en skandinavisk Udstil­ ling maatte jo siges at ligge i Luften, det var jo Skandinavismens Tid. Og da Industriforeningen i 1859 havde nedsat en Komité for at foretage Un­ dersøgelser angaaende Afholdelsen af en Udstilling i 1860, udtaler denne næst de gyldne Ord om, at »en Industriud­ stilling, naar den skal have virkelig Be­ tydning og svare til de store Opofrelser, som den fordrer, ikke maa indskrænke sig til i alt væsentligt at være en Gen­ tagelse af de tidligere,« at nu havde man gennem de tidligere Udstillinger faaet saa nogenlunde Kendskab til, hvad det danske Monarki formaaede, derfor maatte man nu stræbe efter at skaffe den samme Kundskab tilveje med Hen­ syn til de tre nordiske Riger. Og Ko­ mitéen foreslaar at bygge en Udstil­ lingsbygning med mindst 10.000 Kva­ dratalen Udstillingsplads nede paa Gam­ melholm, som netop da blev taget ind til Bebyggelse. Omkostningerne ansloges til mindst 75.000 Rdl. Den første nordiske Udstilling kom dog ikke til Udførelse i København, men i Malmø, i Aaret 1861. I 1866 har Stockholm saa sin nordiske Udstilling. Først 20 Aar efter Udstillingen i 1852 faar København i 1872 den nordiske Udstilling, men saa ogsaa langt den største. Der havde dog en Gang før været Ud­

porten i Faca­ den ud mod Ve­ sterbros Passage, naaede saa frem til et dobbelt- Trappe- parti og paa én Gang laa Udstil­ lingen foran én, et stor- slaaet, lyst Rum, en søjle- baaren Hal, højt, lyst, luf­ tigt, fest­ ligt. Man stod uvil- kaarlig stille, betaget, overvæl­ det, glad,

fløjet •

INDVIELSEN AF UDSTILLINGEN I 1888

FUGLEPERSPEK TIV OVER UDSTILLING STERRÆ NET I 1888

stolt. Det var det Løftelse® Øjeblik, som er enhver Udstillings Maal Det var noget

hvor den skandinaviske Industri- og Kunst-Udstilling aabnedes 13. Juni 1872. Spør­

Tids Mænd betragtede inderst inde Haandværket som en alt afdød Produk­ tionsform, som noget, der hang sammen med de gamle Lav, hvis Tynge man heldigt var undsluppen ved Nærings­ loven, der gav Frihed. Og Løsnet var da: Vor Industri er endnu kun lille, men vi skal sætte alt ind paa at gøre den stor. Hvordan skal vi bedst drive de forskellige Fag op til at blive Industri, blive store, rationelt og økonomisk drevne Virksomheder? Og saadan som Udstillingen nu var, var den efter Tidens Hjærte. Det ses bedst af Besøget. Alt i alt gik der gen­ nem Tælleapparaterne 511,112 Personer. Dertil kom 5462 Abonnementskort. Men om Udstillingen er trængt til Bunds, er dog saare tvivlsomt. Den besøgtes sik­ kert væsentlig af Mellemstand, Over­ klasse og de tilrejsende. Og Udstillerne var ogsaa glade. Der var solgt ganske godt, der var knyttet Forbindelser. De gamle Forretninger havde taget sig ud, og en Del af de da unge, som præger det næste Slægtleds industrielle Udvikling, havde paa denne Udstilling vundet deres Sporer og var bleven kendte. Gladest var dog Udstillingens Arran­ gerer og Industriforeningen. Thi Udstil­ lingen var bleven en pekuniær Succes over al Forventning. Indtægterne løb nemlig op til 249,000 Rd., og Udgifterne

sigt til en Udstilling, nemlig i 1865, men denne Gang paa en lidet heldig Maade. Der herskede efter Krigen ikke saa lidt Bedskhed i mange Kredse mod Sverrig, som man mente sig forraadt af, da Kong Karl og hans 20,000 ikke kom. Og da Stockholm bereder sig til Udstillingen i 1866, agiterede man her i København for en Konkurrenceudstilling, en anti- nordisk Udstilling. Men uagtet Tanken havde ivrige og formaaende Talsmænd og høj Protektion, lykkedes det, væsent­ lig ved Industriforeningens Hjælp, at faa den forpurret. Omvendt følte man saa i dens Kreds en Forpligtelse til selv at skabe en nor­ disk Udstilling. Og samtidig opstod Øn­ sket om at bygge, ikke en kortvarig Træ­ bygning, men en solid Udstillingsbyg­ ning, der kunde blive staaende og gøre varig Nytte f. Eks. som Torvehalle og for mindre genkommende Udstillinger. Men hvor skulde en saadan Bygning ligge? Indenfor Voldene var der ikke Plads, og for langtude i Forstæderne gik det ikke an at lægge den, hverken af Hensyn til Udstillingen selv eller endnu mindre med den kommende Brug for Øje. Da er det, at et eller andet fremsy­ net Hoved finder »Hullet«, den dybe og side Grund sønden for Vesterbros Pas­ sage, hvor nu Industriforeningen ligger, og de danske Udstillinger bindes der­ med for de næste 50 Aar til Egnen

stort og mægtigt, der laa der i smukke Former og væl­ dige Masser foran ens Blik. Det var et Land, der hav­ de rejst sig igen i sin Styrke efter Krig og Neder-, lag, som ikke var slaaet ned, som tværti­ mod var stærke­ re, stør­ re, drif­ tigere og mere ar-

ger man nu dem, der som Mænd opleve­ de Ud­ stillin­ gen i 1872 om, hvad der var det skønne­ ste, det varigste Indtryk fra det Aar, sva­ rer de al­ le som én: Sy­ net af den sto­ re glas­ dække-; de Mid­ terhal. Man

kom ind gennem Ind- gangsDEN SVENSKE AFDELING I HOVEDHALLEN.