S_Politiken_Julen_1906

P O L I T I K E N

stris Fremme«. Allerede i 1840 tager Fore- I ningen denne Opgave op, og fra da af til s vore Dage har Industriforeningen været

Om det nu var Londonerudstillingens Succes, der havde givet Mod, om det var Krigen, der havde ranket Viljerne,

bygning paa Christiansborg Slots Ride­ bane. Prof. Hetsch, Industriens gode Aand, havde givet Tegningen. Og hvor enkel denne Træbygning end var, dens Forhold — Længde 120 Alen, Højden 14 Alen, Bredden 34 Alen, — var gode og vilde have synet endnu bedre, hvis man ikke i sidste Øjeblik paa Grund af den uventede Tilslutning havde maattet bygge et Par Rotunder til. Alt i alt blev den samlede Gulvflade dog kun en 4200 Kva­ dratalen. Og denne Gang lykkedes det virke­ lig at faa en d a n s k Udstilling. Af 752 Udstillere var 423 fra København, 213 fra Kongeriget, 27 fra Slesvig, 89 fra Hol­ sten. I Virkeligheden er Antallet af Pro­ vinsernes Udstillere forbavsende stort, naar Hensyn tages til, hvor lidet udvik­ lede vore Kommunikationsmidler var endnu i 1852. Vi havde kun een Jærn- bane, den i 1847 aabnede København— Roskilde Bane. Og regel^næssige Damp­ skibsruter paa de store Provinsbyer fand­ tes ikke. Gennemgaar man Udstillingsgenstan­ denes Art, vil man da ogsaa se, at det væsentlig er med de lettere Ting, at Provinsernes Haandværk er repræsen­ teret. Mod 17 københavnske Snedkere staar der kun een udefra. Derimod er der

gerne i 1834 og 36 forestaaes af en Komité, der blev valgt af det kongelige Land- huslioldningsselskab, af Kunstakademiet og Selskabet til Naturlærens Udbredelse. 1 denne Komité sad Mænd som H. C. Ørsted, Jonas Collin, Gustav Frederik Hetsch. Man havde denne Gang et videre Maal end for 20 Aar siden, hvor man kun tænkte paa at fortrænge Englændernes Varer og var glad for allehaande Smaa- ting og Snurrepiberier, man ønskede »al­ mindelige, godt forarbejdede Varer, der have Brug i det daglige Liv og som saa- danne ere kurante Handelsvarer«, og man v ildev isehele Landets industrielle Stand- punkt. Det lykkedes dog kun saa som saa. Af de 198 Udstillere paa Udstillingen i 1834 var 144 fra København, kun 29 fra det øvrige Danmark, 13 fra Slesvig og 12 fra Holsten. To Ting peger paa disse Udstillinger frem efter, skønt Tegnene paa Fremfær- !den er ridsede med saa løs og let en Haand, at vi efterlevende sikkert ser dem langt tydeligere end de dalevende: Den begyndende Stor-Industri og Kunst- haandværket. Vi var begyndt at faa en Jernindustri, tidligere havde Norge besørget, hvad Fællesmonarkiet i den Henseende trængte

den, der arran­ gerede vore Ud­ stillinger, den, der sad inde med Erfa­ ringer­

nok er det, at der nu var dristige Mænd, der fore­ slog at opføre en egen Udstil­ li ngs- fiyg- n in g . Allere­ de i 1844

ne og Tradi­ tioner­ ne. III. Man syntes at være kom­ men ind paa en lire-

havde de 256 Udstil­ lere med de­ res 1243 | Udstil­ lings­ numre daarlig kunnet faa Plads i

aarig Tur­

nus, og Aaret48 skulde

da have halt sin Udstilling. Men da var der andet at tænke paa,

Charlottenborgs Lokaler med de­ res kun 1500 Kva­ drat Alen store

UDSTILLINGEN I 1872 AABNES

VJBORfi

■ i . or S

•>**{!

»G L A SH A L L E N « I 1872.

til, der var ved Aarhundredets Begyndelse kun et lille Jærnstøberi i København. Og endnu i 1823 var der kun 5 med ialt 39 Arbejdere. Men i 1835 var der 9, og de havde 300 Arbejdere. Og ganske lang­ somt siver den nye Naturvidenskabs Er­ faringer og Opfindelser ind i Landet og omsættes i praktiske Gerninger. 1829 blev den polytekniske Læreanstalt op­ rettet og dermed Muligheden for et vi­ denskabeligt Grundlag for det industri­ elle Erhvervsliv. Og Kunst og Haa ud værk begyndte at finde hinanden, om end Samlivet i Først­ ningen var lidet inderligt, Den Mand. der dér gjorde det store Arbejde, var Hetsch, der virkede baade ved Kunstakademiet, den polytekniske Læreanstalt og ellers overalt, hvor han troede at kunne an­ stifte et Møde mellem de to Ægtefæller, Og allerede paa disse Udstillinger har vi enkelte Arbejder, udførte af Haand vær­ kerne efter Kunstnernes Tegninger. Udstillingslokalet for hele denne Gruppe af Udstillinger i 1834, 1836,1840 og 1844 var Kunstakademiets Lokaler paa Char- lottenborg. Men Arrangørerne skifter, I 1838 var »Industriforeningen« stiftet, og i dens Love angaves dens Formaal bl. a. som værende gennem »almindelige Ud­ stillinger af indenlandske Industripro­ dukter« at virke hen til »den danske Indu-

Krig, Rigsdag, Forfatning, og den næste Udstilling falder først i 1852. Men i Mel­ lemtiden havde Danmark deltaget i den første Verdensudstilling, der i 1851 af­

Gulvflade. Men det af Industriforeningen nedsatte Udstillingsudvalg paa 11 Med­ lemmer fandt Tanken altfor vovsom. End ikke, da Tømmermester I. H. Meyer til­

10 Provinsdrejere mod 12 københavnske. Det havde været naturligt at faa Damp­ kraft indlagt i Bygningen for, at de ud­ stillede Maskiner kunde ses i Virksom­ hed, og -»Halvdelen af Komiteen var ikke blind for det lærerige' og gavnlige heri,« men atter det syntes for vovsomt. Og da omsider Komiteens Modstand var overvunden, lagde Slottet sig imel­ lem, det gik paa Grund af Brandfaren aldrig an at have en Dampmaskine paa dets Enemærker. Men trods det, at Maskinerne stod stille, blev Udstillingen besøgsmæssigt en Succes. I de 88 Dage, Udstillingen var aaben, fra 5. August til Oktobers Udgang, gæstedes den af 97.697 Menne­ sker, 7V2 Gang saa mange som 8 Aar i Forvejen. IV. Med Udstillingen i 1852 havde vi vir- kelig.opnaaet at faa en saa nogenlunde fyldestgørende Opvisning af, hvad den danske Industri og det danske Haand- værk da formaaede i Hovedstaden og uden for den. Det næste maatte være at samle Industrien fra alle Nordens tre Lande til Sammenligning og Belæring. Og foruden den geografiske Udvidelse at foretage en saglig, gøre Udstillingen ydermere tiltrækkende ved foruden In-

holdtes i Krystal­ paladset i Lon­ don. Vor Repræ­ sentation paa

bød at opføre Bygningen for*

egen Risiko, kun­ de man enes om at tage mod Tilbu­ det. F ørst da alle

dette Ver­ dens- stævne kan dog næppe have været stor, i det vore Udgif­ ter kunde bestri­ des af den be­ skedne

andre Sunde var luk­ kede, sluttede man den 22. April 1852 Kon­ trakt med Mever. Og alle­

Sum 9000 Rd. hvoraf 5000 Rejseunderstøt­ telser.

rede den 17. Maj kunde han hejse Krandsen paa den lange Træ-

M EDALJERNE UDD ELES I 1872