S_Politiken_Julen_1906

P O L I T I K E N

JkZUta tu«/-

I §h*im/ " y. : I OA

to)

{DJ^a/t/n ' JO mh

SØREN LEMCHK: Kl'XSTUDSTILLINGS BYGNINGEN

være Samlinger og Seværdigheder, der maa være et udformet Forlystelsesliv, Adgang til mange og smukke Udflugter. Og det yder jo ene København i Dan­ mark. Det er ogsaa den eneste By i Danmark, der er let tilgængelig ikke alene for vore egne, men endnu mere for de fremmede. De danske Jernbaner og i endnu højere Grad vore Dampskibsforbindelser løber sammen i Hovedstaden. Fra Nord, Øst, Syd og Sydvest, fra Norge, fra Sverrig, Rusland, Tyskland og det Evropa, der ligger bag det, gaar alle Veje til Køben­ havn. Og selv vesterfra, fra England er den hurtigste Rute over Esbjerg, Frede­ ricia til København. Og København er netop om faa Aar i Stand til at afgive et Udstillingsterræn, som ingen anden større europæisk By har det bedre: Det gamle Jærnbaneter- ræn. I og for sig vilde naturligvis Fælled- anlæget med sin større Plads være bedre. Men netop de Erfaringer, man i Aar har høstet i Nürnberg, viser, at man maa være varsom med at lægge Udstillingen for langt bort fra Byens Kærne. Der vil der blive et Underskud paa en Million, ikke fordi Fremmedbesøget har svigtet, heller ikke fordi Dagsbesøget er under Forventningerne, men fordi man ikke har kunnet faa Folk til at tage ud i Luitpoldhain om Aftenen. Og selv om man maaske ikke kan komme til at raade over en slet saa stor Del af Jærnbaneterrænet, som er forud­ sat paa vor Plan, vil man jo tillige kunne benytte Ladegaardens Grund, og man vil kunne udnytte Ørstedsparken og Aborreparken langt mere effektivt, end sket er. Der kan bygges en Udstilling paa dette Terræn, stor nok til at huse alt, hvad den skal. VIII. Og saa endelig Bygningerne og Byg­ mestrene. I 88 var det én Mand, Martin Nyrop, der, paa en enkelt Undtagelse nær, opførte alle Udstillingens Bygnin­ ger. Den ene Mand er naturligvis et For­ trin i Retning af ensartet Arkitektur. Men et lige saa berettiget Synspunkt, om ikke mere berettiget, er det, at Ud­ stillingens Ydre skal svare til den Mang­ foldighed, der rummes inden for dens Mure. Jo tiere Hoveder, des mere Op­ findsomhed. Den kommende Udstilling vil sikkert faa tiere Bygmestre, som da ogsaa Sæd og Skik har været ved de aller fleste Udstillinger i Udlandet. Vi har da henvendt os til en Række ansete danske Arkitekter og bedt dein give Udkast til Udstillingens Bygninger.

lille, simp­ le Grund, at kun den store By kan her- bergere den Skare af fremmede, sommaabe søge Udstil­ lingen, for at den skal dække sig. Det er jo Millioner, i alt Fald Hundred­

andre Lo­ kaler til bil­ lige eller gratis Ho­ teller, som vi har gjort før, naar det gjaldt om at hæd­ re de gamle Veteraner. Eller gjorde som i Mila­ no, bygge­ de interi­ mistiske Træhotel­

vak te Opsigten , ska tiede sig de per­ sonlige Forbindelser, indenlands og uden­ lands, hvoraf saa meget afhænger. I Nürnberg havde man detsaakaldte »litte­ rære Bureau«, der udgav Udstillingens j ridsskrift, sørgede for alt vedrørende Reklamen, gav Bladene Stof, startede alle de fikse Idéer, hvorved Opmærk­ somheden vaktes allerede længe forinden og holdtes varm. Det var en forstandig i Virksomhed, beregnet paa tilstrækkelig lang Sigt. Og hvad om vi næste Gang gjorde en Ting, som aldrig er gjort før, og som vel kun et lille neutralt Land kan føre igennem. Lod den danske Stat som saa- i dan, i de mest officielle Former, byde de Hundrede store Navne i Europas Aandsliv, i Videnskab og Kunst herop Udstillingsaaret som Statens Gæster. Viste dem, hvad vi evnede at udrette i dette Land, denne By og dens Samlin­ ger, Frederiksborg og Nordsjælland, Sun­ det, Kronborg, Skagen, Havet, viste dem alt, hvad der er af seværdigt, hvordan vi laver Smør, hvordan vi dyrker op, hvordan Stat og Kommune tager sig af de sociale og kulturelle Opgaver. Og be­ værtede dem kongeligt, ydede dem al den Hæder, som en Stat kan yde. De skulde nok komme, og det vilde spør­ ges ud over Verden, at her mødtes for første Gang i et lille Land, i en By i Udstilling Europas aandelige Adel til Fest og Tankeudveksling. Og hvad om vi, naar vi samlede Lan­ det til Fest og Stolthed, virkelig tæhkte paa dem i Hytterne, dem, der sidder til Leje i et jordløst Hus i et sjællandsk Skovbryn, dem, hvis Hus tjælersig mel­ lem Jyllands Bakker eller dukker sig for Vestenvinden ude paa de haarde Hedemarker? Hvad om vi virkelig trængte til Bunds med denne LMstilling? Sagde som saa: Nu befordrer vi i dette Ud- stillingsaar alle Udstillingsbesøgende fra Sjælland ind til København for en Krone, fra Fyen for to, fra Jylland for tre. Det kunde sagtens ordnes gennem Forenin­ ger og kommunale Myndigheder, saa der ikke blev videre Misbrug. Og det vilde sikkert ydermere blive en god Forret­ ning for Banerne, Togene løber jo allige­ vel, nogle Udstillingsvogne fra og til vilde ikke koste saa grumme meget mere i Kul og Slid paa Materiel. Og saa sam­ tidig Landet over fik lavet Udstillings- spareforeninger, hvor man kunde sætte ind et Aar eller to Smaamønter, der til- sidst blev den samlede Skilling, der be­ talte Rejsen. Maaske med Tilskud fra Stat, Kommune og forskellige Institutio­ ner. Og vi saa tog os a f dem, naar de kom herind, brugte vore Kaserner og

PL A N

tusinder, der skal tages ind i Entré, der maa dagligt til et Besøg, der løber op i Tusinder. Og man vilde ikke kunne for­ lange af Udstillerne, at de skulde ofre de Summer, som er nødvendige for at skabe en Landet værdig Repræsentation, i en mere afsides By, hvor der dog kun kan forventes et ret ringe Besøg. Og netop et lille Land skal være varsom med ikke at yde sit yderste. Laver vi en Udstilling og kalder det en Landsudstil­ ling, maa det ogsaa være al vor Evne og Forinaaen, vi der viser frem. Vi kan ikke være tjente med, at en Fremmed, der maatte komme til en saadan Udstil­

ler, der kunde lejes ganske billigt ud. Og saa gav dem Førere med, der kunde forklare dem Udstillingen. Tænk paa, hvilket Æventvr det vilde være for dem ude fra Hytterne, hvordan det vilde blive et Minde for Livet, vide deres Blik ud, knytte dem til den Stat, der hviler aller haardest paa deres Skuldre. Der er intet, man lever saa længe og saa godt paa som Rejseminder. De er den mest næ­ rende Kost for Erindringen. Og det vilde jo for disse Folk ikke blot blive en For­ nøjelsestur. Her, hvor vi udstillede et helt Lands og noget af Verdens Produk­ tion, vilde der, naar der blev god Føring

ling, skulde kun­ ne sige : Er Dan­ mark ikke andet, ikke mere? Og gøres Ud­ stillingen interna­ tional, er det jo dermed givet, at den kun kan lig­ ge i København. Ene den kan bæ­ re Udstillingen, afgive det dag­ lige Besøg af sin egen storeBefolk- ning, som alt i alt skæpper mest

gennem Udstil­ lingen , sikkert ogsaa blive god Belæring. Det vil­ de vindes ind mange Gange, hvad der blev givet ud den Sommer.— Og vi vilde ha­ ve samlet dette Land som aldrig før- VII. Deteneste Sted, hvor en saadan stor Udstilling kan afhol­ des, er selvsagt Landets Ho­ vedstad. Selv en udeluk­

Jo

i Kassen. Og det er ogsaa en Erfarings­ sætning,atUd- stillinger lyk­ kes kun i de Byer, der har mere at byde paa end sel­ ve Udstillin­ gen. Der maa

P I . A N

kende dansk Landsudstil­ ling kan kun afholdes der. Alene af den

E. NV. MARSTON: ELEKTRICITETSBYGNINGEN