S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

D e n uar tige Dreng. (Usædvanlig frit efter H. C. Andersen.)

s

Skytten Benzon-Bryde. Hvis O t t o B e n z o n skulde bryde, f sit Hoved med at udfinde, i hvilken Retning han bryder sig Yej med »Anna Bryde«, saa lad os hellere strax udbryde, at F ru Bryde hører til den moderne Gjennembrydnings Kvinder, der bryder sig fejl om Moralen og alene bryder sig om at bryde paa i Retning af »En Skandale «. Modgift udleveres ikke paa Svaneapotheket.

D er var en Gang en gammel Redaktør, saadan en rigtig god gammel Redaktør. Han sad saa lunt og godt paa sit . K ontor i Pilestræde, hvor Ægteskabsannoncerne florerede og det lille »b« skrev Artikler. »Det er godt, man ikke belløver at anmelde Variétéer for at leve«, sagde han, fer han var saadan en god Redaktør. »0 luk mig op!« sagde en lille Variétéanmelder udenfor i Integade. »Du lille Stakkel!« sagde den gamle Redaktør og gik hen at lukke Døren op. Der stod den lille Yariétéanmelder i al sin Nøgenhed. »Du lilL Stakkel!« sagde den gamle Redaktør. »Kom Du til mig, saa skal jeg nok varme Dine Rygstykker. Nu skal lille »b« give Dig rent p^a og saa skal Du komme i » Berlingslce « for L u er en dejlig Poem!« D et var han ogsaa. Han saa ud som et lille sort Engle­ barn. I Haanden havde hav en dejlig Yariétéanmeldelsé, men den var ganske bedæ rvet; alle Kulørerne løb ud i hverandre, saa man ikke kunde skjelne det røde fra det sorte dg det sorte fra det grønne. »Du er en lystig D reng!« sagde den gamle. »Hvadhedder Du?« »Jeg hedder K o p p e l ! « svarede h a , »kjender-Du mig ikke ? Der ligger min A nm eldelse! den er god, kan Du tro !« »Men Din Anmeldelse er bedærvet,« sagde den gamle Redaktør. »Det var slemt!« sagde den lille Dreng. »Men saa kan jeg jo skrive en ny! nu skal vi prøye!« Gg han tog en Pen frem og satte den gode, gamle Redaktør lige ind i » Politiken «. »Kan Du nu se, at min Anmeldelse ikke var bedærvet!« sagde han. Den uartige Dreng! saaledes at sætte den gamle Digter i » Politiken «, skjønt han' dog havde lukket ham ind i den varme Berlinger og ladet det lille »b« skrive om ham. Den gode Redaktør laa paa Gulvet og græd, han var virkelig sat lige ind yi » Politiken « og saa sagde han: »Fy! hvor den Koppel er en uartig Dreng 1 det skal jeg fortælle til alle gode smaa Yariétédamer, at de kan tage sig i Agt for ham og aldrig lege med ham, men lægge Billet ind her hos mig.« OgMet gjorde han.

D e t er den helligste Tidsfordriv At give lidt Agt paa Cyklisternes Liv, At se, hvordan altid det op dem kan kvikke, I Grøften med sam t Maskinen at ligge, A t spænde lidt Ben for Mandens Hjul Og gjøre ved Hjuling ham grøn og gul. Isæ r skal i K r o n b o r g Jurisdiktion Det være Ungdommens bedste M otion; Der har man en vennesæl Birkedommer, Som nødig tømmer de Godtfolks Lommer. Man fatter, at der til Cyklisternes Men E r mange Hunde om deres Ben. Det kan jo nok være lidt ubekvemt Og gjøre en pirrelig Rytter forstemt, Naar Humberen bliver til bare Stumper, Og Rytteren selv er forvandlet til Humper, Men Herre Gud — det morer iblandt Dog selv en net lille Løjtenant. En Hjulmand dog ej man fortænke maa I, at han for Løjerne ikke kan staa, Men at de har faaet den bistre Hr. S t a a l fat, For at man herefter kan føle sig staalsat. Hr. S t a a l er et Jern, han er ogsaa Jurist, Og derfor Cyklisterne ler dog nok sidst.

X

Abonnement

'paa tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre.

Hermed følger, et illustreret Annonce-Tillæg.