S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

G r j e z i f ø d . s e l s x r e

fjporgte§/ ba foer Ijanb Ipr. ©fcfjilb/ tfjer aff ntcmnge SSorcfjere forr en © a l o t n o n eractté oc fljevfore uore fait blanbt tfje jci'>oc>trcbi»e © l i g e r e b e Slordjerc/ opø fomm cu røeb Stafett aff 9lmtcis> efler 93u§dj3 metfj ©bHregn bbi ©anen oc foer/ att aiie §affnia§ .kræmmere burrbe fjttn ©djanjjc bereuiibc eller laebe tijerté Siff/ forttm uove boc forlorent ban fjaitb ffrejrti SBctt tfjermcm tillfammen onbliffue liillbe. Dc tfje kræmmere fomm tilifammenå oc foer btjere Seber/ oc fabriquerede een Kesolvtion att tfje fdjollbe „ffreir" gauffcfje „moleftere oc rongenere". 9Jtenn grebene 3Sett green/ oc tljen gøftitøroeb 2)1 et) er oc tfjeu Director t p a gemann faeb gantfefjeftille oc fnbriquerebc Soubrette titt att ftrøe Obi Øtjnene oc Obt tfje sBørdjermeftcrei> Perrvques. Ib foelonbe mente tfje/ att fjaffnia blcff bebft renoveret.

S t. G e o r g kasted’ Runer over Spange, Som Danmarks Fremtid over skulde gange, Saa lettede han Hjertet, Og, hvad der duer i Nord, Han kostelig beværted’ Med disse fagre Ord: »Husk, at Ch e r b u 1i e z, jer egen Ven, har sagt: Dette Land gaar nøjen Om og hjem!« Udi hans Trillingblade Af Glæde fast man lo, Formedelst den Tirade Man inte vildo tro. »Stop nu lid t!« — hørtes her man sige — »Hvor har Ohe r bul i e z brugt slige Fagre Ord?« Og da St. G e o r g inte fandt Citatet I sine »Skuffer«, gik Martyren fra det. Det var i » Politi/een «, Men Helgenglorien om Ge o r g s Pande Sit Gjenskin kasted’ hen til F e rs 1e v s Strande;

JLes g e n s d a r in e s t i e s ’e / f a c e n t p a s .

D et var en udbredt Tro i Venstres Lejr, At snart Gendarmerne forsvinde skulde, Radikalismen haabede paa Sejr, I Aanden saa man synke under Mulde Det hele Korps af B ah ns o ns '-Gossar blå«, Og stor var Jublen, da i Integade Man sig forlysted ined den Sport at spaa, At Korpset vilde hastelig forgaa. Men, Radikalerne, som før var glade, De blev forleden Dag saa grumme flade, Da B a h n s o n tog sig for at sige dem, At, da det nu blev Skidtmads med Forliget, Gendarmerne ej skulde sendes hjem, Men maaske sendes ind i Politiet, Skjønt M a d s e n - M y g dal ikke kunde li'et. Og heller ej det smagte T h oma s X i el sen, Som vilde gi’e Gendarmerne paa Pelsen. Landsthinget ej til Venstrefolks Oplivelse Leverer Korpset ud til brat Undlivelse, Men alt har ved det gamle sin Forblivelse.

Der kneb det for den smaa, — Hvis Aarsag han begik en Udladelse som saa:

»Denne Gang har jeg selv til visse Rent svedt ud, hvor jeg »laante« disse Fagre Ord!«

Moralen er, at han er net i Klemme, Naar et Par »Gaaseøjue« han kan glemme,

V£>

Mon, selv naar han citerer Og bruger dem som her,

Det ogsaa fælt generer En stakkels Evropæer. Fagre Ord volde slemme Saar kan, Særlig hvis man forglemmer, hvor man Holer dem.

Petroleumstoddy. Utilfreds med den Vin, der skænkes i Socialisternes Bl ad, har den danske Revolution brygget sig en kraftigere Sprit, hvis Point er Petrolium, Dynamit og Skommersøm. Drikken taber dog noget af sin ramme Smag derved, at den er brygget i »Thalia«.

Nyt Sprængstof. Opfundet Krudtet har Folkøthinget ganske vist ikke, men derimod opfandt det, animeret af Sprængstof­ loven, et fordægtigt lyseblaat Pulver, som skal sprænge Jagt­ loven i Luften. Naar det anarkistiske Anslag kommer op i Landsthinget, vil dette næppe spare paa sit Krudt.

Forslag om Jord til Husmænd er højeste Mode. Man maa haabe. at de allesammen maa komme rigtig pænt i Jorden.