S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

410

- ¿ l a r s b e r e t i i i n gr.

Til Slut har Aaret gjort, hvad det formaaede, For Færdselsmidlerne i Et og alt, Paa P e b l i n g s ø e n med Petroleumsbaade Og gjennem V im m e ls k a f t e t med Asfalt. Med nye B a n e r blev vi godt beslaaede, Der et Par Snese var, da de blev talt, Derfor har Aaret som en Spurv i Trane­ dans fundet her til sidst sin egen Bane.

1 8 9 4 , gjenoplevet i Erindringen.

'et gode gamle fir e -o g -h a iv fem s Er ganske godt paa Yej tii at forsvinde: Snart flygter det af Sted for alle Vinde Fort som en Hest, der stikkes af en Brems. Dog efterlade vil det i vort Hjems Beskedne Afkrog sig et varigt Minde; Thi det har frembragt mange Mærkedage, Hvoraf vi har Erindringen tilbage. Blandt andre gode Ting det har beriget Sin Samtid med et o r d in æ r t Budget,. Har skaffet Sammensmelterne F o r l ig e t Og anbragt Boj s en paa det sorte Brædt, Fremkaldt i » PoUtiken< Ramaskriget Om sort Forræderi mod Folkets Ret, Har ladet E s trup stikke* Sværd i Skeden Og H ø g s b r o mønstres af som lidt for sveden. Det gjorde Kaal paa en af H ø r u p s Cohner, Der først, blev ramt af E s m ann s Svøbeslag, Dernæst af Aftenbladets Skorpioner Og led moralsk sit største Nederlag; Det gjorde Je, K. L a u r id s e n en Dag Til en af de notableste Personer, Der pryde kan et velvalgt Folkekammer Med ægte Had og falske Telegrammer. Saa lod dét kort og godt Fru M e y e r s »Hvad Vi viU spadsere ind i Evigheden Og fik forskjønnet Landets Hovedstad Med M a rm o rk irk en og med S to r k e r e d e n , Lod » U d s ig t s ta a r n et« blive Andemad Og Pastor Moe fra Klinten skille Hveden, Snød Staten for en Fest paa F r ih a v n s k a j e n Og anholdt »Mordere« paa L am p e v e jen .

Januar. » Alliance « holder Jubilæum. Herregud, er det saa længe siden, at David kjøbte Øllet? For første Gang i lang Tid er der ikke en Siddeplads at opdrive i Ka s i n o . Kongens Foged var nemlig gaaet med Bænkene. H ø g s b r o tænker saa smaat paa at erhverve Lokalet til Rigsdagen, men opgiver det igjen, .da man dog ikke kan have lutter staaende Udvalg. Februar. G e o r g B r a n d e s opdager, at C h o r b u l i e z maaske kunde have sagt »Le Danemarc s’efface « i Anledning af Pariserudstillingen i 1878, h v i s han havde sagt noget om Danmark. Og saa bebrejder man endda Brandes, at han ikke altid citerer sine Kilder. Kejser V i l h e l m sender B is m ar c k en Flaske .Vin. Ved nærmere Eftersyn viser det sig dog, at det kun var »jFapon«. Marts. Den afdøde Store har faaet en Lille, der hedder *Frejr «. Man sætte V e t t for, man sætte Vett bag — Vettaljorne beholder dog deres Smag. W i i n b l a d bliver sat ind paa 3 Maaneder. Er det ikke det, han altid har sagt, at de Domstole er ikke til at komme ud af det med? April. Forliget afsluttes. Gendarmerne falder som Offer. Der afholdes Glædesfester over de »lovmæssige Tilstande«. Hvad skal man ogsaa med det lyseblaa for Øjnene, naar man kan faa blaa Øjne uden dem. Ved Borgerrepræsentantvalgeno* blev Borgerlistens Kandi­ dater valgte til at være vise Fædre. H e r m a n n T r i e r fik dog ogsaa lidt af ’Vise-Fader-Glæderne. Det var jo ham, der var Huslejeskattens Vicefader. Maj. A b r a h am s bygger sig en Villa, som han vil lægge sig ud i om Sommeren. I den Anledning sætter han sine Skuespilleres Gager ned. Det er de meget lidt paa, men Herregud — han skal da have sine Udlæg betalt. J e. K. L a u r i d s e n mystificeres af falske Telegrammer. Da Telegrafisten imidlertid er forduftet, lykkes det ikke at finde Traaden. * t

J