S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

407 Ma d s . Ja, men ded koster sgu aa høre te Arrigstokratiet, Kresten. Nu faa Ægsembel te Juwlefesten gier vi sgu Præst aa Dejn hver en hel Kroune i Juwleoffer. K r i s t e n . Ded va Såten. Jæ gier sgu kuns halvtreds. Ma d s . Ja men Du hører jo heller itte te Embesstanden. K r i s t e n . Aa nej saagu gjør jæ vel itte. Mads. Næ, men man skylder jo di dånede Klasser vesse Hensyn. Aa nu, da Valkredsene ska deles, saa maa man jo hulde sig goe Venner mæ dom, der har lidt Ingflydelsø. K r i s t e n . Hvafor ded? Mads. Jou, naar a der nu blier et Par nye Kredse i hver Kreds, saa ku ded dov være, a man ku slæve amæen eller anden a dom. K r i s t e n . Ded va sgu dov ejentli faa mejed, om Du osse sku ha ded Embede, naar Du har et i Forvejen. Ma ds . Ja, se ded sku jo mest være paa Standens Vejne for aa skaffe Jordmormændene deres grnndlovsmæssie Repræ- sangtation i ded folkevalgte Ting. K r i s t e n . Ja, ded æ ded samme, Mads, jæ ska støtte Dig mæ min Ingflydelse. Ma d s . Tak ska Du ha faa ded, Kresten, ded æ dov et Venskavsstykke. Saa ska jæ sgu osse se, om jæ ka skaffe Dig noved Arbede faa Risdauen. Ded æ dov somme Tider, a vi ska ha gjort et Panserskiv eller en Torpeter a dom mæ Krudt i Enden te aa springe i Loften. Ja ja, Farvel, Kresten, aa glædeli Juwl. K r e s t e n . I lie Maade, Mads.

X B r a n d v a g t e n .

» Næ,« siger jeg til min Ven Ferdnandsen forleden: »Lille Hanne, < siger jeg, >det er et Stykke for vos. For det er begribeligvis denne hersens Hi­ storie om stakkels Hanne, hvis Kinder, det svær jeg Eder, var som Sødmælk og Rødbeder, bare at det her er liesom sat ud paa en lidt mere sjangtil

Maade.« »Gu’ er ’et ej,« siger han. »Gu’ er ’et saa,« sigor jeg. »Gu’ er ’et ikkenikkenej,« siger han saa igen, og saadan blev vi ved lidt. Det var ’et nu for Resten heller inte. Men Gudfader bevares! hvor var ’et dejligt. Det var li’som et helt Skilderi med Engler og det hele, og der var bare den Ulempe ved det, at denne lille Frøken Aa g a a r d , som skal forestille den lille Hanne, som det drejer sig om, hun var immervæk uartig og afbrød Forestillingen, der ellers var ligesom en Kukkasse saadan med Engler som sagt og Dævler. Saa tilsidst maa de jo op i R i i s - K n u d s e n s Garderobe etter en ny Kjole til Pigebarnet for at faa hende til at være stille. Og dog er saamænd Frøken H o r n e m a n d saa god ved hende hele Tiden, og der var Ingen, der skulde kunne se paa hende, at hun og Kjæresten fornylig har lavet Ballade og sagt Kondisjonen op. Men det er kanske bare, fordi der plejer at være saadan lidt Slav i Frikadellen paa Fesserens Theater mindst en Gang om Aaret, og naar ingen andre vil, saa maa Sjeneinspruttøren Og Prima- donnerten selv til det. Det er ikke mere end som rimeligt. Og hvis Fesseren kan faa den norske Bjørn til at staa for Forretningen i Stedet for ham denne lille R o s e n b e rg, saa bliver han sgu heller ikke mydt. Vorherre bevaresi hvor det Menneske dov kan! Det er som jeg sagde til Ferdnandsen: den Mand er ligefrem født til noget højere. Ha’de vi ham til Brandinspektør, saa kunde de saamænd rolig svide det halve Byen af, og han skulde være der i en Ruf-vupti-ligesom en Røg. For som han kan sætte Folk i Arbede, det kalder jeg ligefrem storagtig sjenialt! . . . Skal det være en Skive, Ferdnandsen? . . . Skaal!

o g r T i i g r a n g r -

O g nu vil om H ø g s b r o jeg synge Om, hvordan hans Kærlighed Til Kredse ham fik i en Gynge, Hvorfra han kom hovedkulds ned. Han elsked sin Grundlov med Ære,, Han elsked den ogsaa i Tugt, Men han kunde inte la’e være At plukke for tidlig dens Frugt. Dens Pære endnu ej var moden, Men det var nok hans derimod, Derfor blev han han hugget ved Roden Og laa der, hvor forhen han stod. Paa Snese åf Kredse hap pukked, Men faldt, og hans Fald var stort, Og Tr i e r og C h r i s t e n s e n mukked: »Det skulde Du inte ha’e gjort!« Thi de maatte ogsaa fra Smavsen I Kraft af Hr. H ø g s b r o s Parol, Og S c h a r l i n g og B e r n t s e n og C l a u s s e n Erobrede sig hver en Stol.

»Adam« er flyttet til Nikolaj Taarn, hvis Ur i den Anled­ ning er bleven pudset op, saa at det nu er muligt for Folk at følge med Tiden. Der kan man dog se, at P on t o pp i dan har Ret, naar han paastaar, at den gamle Adam stadigvæk er oppe i Tiden.

Abonnem ent paa „IF-U -lc“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.