S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

I tan nok saa meget tigge, Møn, som sagt.: I faar dem ik Dog, 1 kan jo stemme, om Kassen nu skal gjøres tom. Vil I for det gamle stemme, Skal Beholdningen jeg gjemme Stemmer 1 imod det naa Ja. — saa eiør jeg ligesaa!« Denne, trøsterige Tale Undlod ikke dem at svale, Og med stor Majoritet Sætte nu sig selv en Bete, Det var lige, hvad de gjorde Ej fordi kun det de turde, Men for at ved Enighed Kassen stadig gjøre fed.

En spirituel Passiar.

V or Ballet sig maa anstrenge. Haardt åen altid i maa hænge, Mindst hveranden Maaneå maa Paa en rød Plakat -den staa. Selv for åen, der kun er Menig. Er det Virksomhed » ed Ben L Det «r meget dømt, saa- sandt Der er ældre Folk iblandt. Men Balletten liar en Fader, Der de ældste af dem mader: L ø v e n s k j o l d , der være skal Nok til daglig Hofmarskal. Og blandt andet maa han passe Paa en meget gammel Kasse, Der er bleven tyk og fed Ved Godtfolks VeMæ

Mads, Goddav, Kresten Smed, K r i s t e n Smed.

Goddav, Mads Jordmormand, aa

glædeli Fastelavn! Mads. Tak sel! Kristen. Jæ har ellers an’et aa tænke paa end som Fastelavnen. Kri st en, Ja, jæ synnes nok, a Du ser noved svkkologisk yd i Ansagtet Mads. Ja, man ka jo som Dimmekrat aa mutterat faa- handlingsvenli Øjropæer itxe være an’et betjendt end som aa være nedslaet over Frihedeos Faatavelse aaDimmelmi m 01 alisetion. Kri st en. Ded ka der være noved i. Mads. Ded gaar neda Bakke, Kresten. Føst tov di Bevillingsretten aa nu ta’er di Alkeholden. Kr i s t e n . Hva ve di mæ ham? Mads. Di ve sgu ligge Skat paa ham, ve di. Di ve ta den fattie Mands Sperritusk fra ham. Aa faaSkatten kjøver di Svampan,]e aa smaa Sorte tø di store Aguarer aa te Gods­ ejerne. K r i s t e n . Føj faa Såten! Mads. Ja, ded maa Du nok sie, Kristen. Her maa Embesstanden aa den store besindie Middølmaadighedsstand mødes i en alvaarli Prodtest! Kristen. Ded ka der være noved i. • ' Mads. Jæ har nu tænkt paa, aa orkanisere Yelgjørenhen for aa modværke di nedbrydende Tindenser. Aa ded maa vi Hnnderasjoribusser her i Sovnet sitte vos i Spidsen faa. Kri sten. Hvodden Fa’en sku vi bære vos ad mæ ded?

Det er vores agne Penge!« (Dette var med Permission Sandt med Modifikation.)

Denne Tanke Mod dem giver, Saa i sluttet Flok med I v e r - - s e n i Spidsen frem de gaar. Avdiens de ogsaa faar, Løvenskjold blev dog ej bange, Skjøct de ganske vist var mange, Sagde: »Penge? — Ikke før I en Gang gaar hen og dør.'