S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

3 9 9

P o s t f æ s t u m . Ju b b e læ um sso lo a

T i l S p ø r g s m a a l e t „ A f b a n k n i n g “ .

Puk havde kørt og set saa meget om de interessante Mænd, hvis Hverv det er at slaa Hovedet ned i Maven paa fredelige Næstor, v at kan fik Lyst til at hilse paa ^ eu Repræsentant for de Herrer

og spørge kam, hvorledes kan stillede sig til Af banknings- spørgsmaalet, som dot drøftes i » Nationaltidende «. Puk gik hen ad den første den hedste Gade og traf snart en fremragende Bolle, som stod og vendte og drejede ot Par Øjne, kan lige havde slaaet ud. »Synes De ikke, det er propert og samvittighedsfuldt Arbede?« spurgte kan, idet et lykkeligt Smil gled lien over hans stærke Træk. »Jeg er ikke Fagmand,« svarede Puk , »men jeg har paa Fornemmelsen, at De forstaar Deres Haandtering. For Resten vilde jeg udbede mig Deres ærede Mening om Betimeligheden af Pryglestrafféns Indførelse.« »Den Ting kan ses fra to Sider,« svarede Møntergades Skræk, tændte en Cigar og sparkede en forbigaaønde Dreng i Rendestenen. »Dommersnudernø og dem, som vi skiller af med et Par overflødige Lemmer, ser fuldstændig skeløjet paa de Dele. Jeg forsikrer Dem, at vi arbejder i den bedste Mening,« vedblev han og slog med det samme fem Tænder ind i Munden paa en ung. Dame, som ‘strøg os forbi. »Det er altsammen af Hensyn til Politibetjentene. Ser Dø,« fortsatte lian og drak en ældre Herre en Skalle, »hvis vi ikke sørgede for at give. Betjentene noget at bestille, vilde dø forfalde til den Lediggang, som or en Rod til alt ondt. De vilde blive dummere end Dyr,« forsikrede han, idet kan drev sin Cigar ind i Øjet paa en Sælgekone, »saafrémt vi ikke gav dom en passende Virksomhed. Og derfor synes jeg, det er sprøjtegalt at straffe os med Prygl,« fortsatte han alvorlig og slog med sin Knippel et Bybuds venstre Bon over. »Vort Arbejde er ligøsaa hæderligt som alle andre Professioner,« tilføjede kan med Overbevisning, medens kan tankefuld knækkede Ryggen paa en russisk Moppe, der lugtede til kam, og gav en Arbejds­ mand en Jernkno i Nakken. »De forstaar vel saa, at jeg finder, det er noget Rak, der har skreven de Artikler,« sluttede kan, idet kan med virkelig Bekymring præget i sit Ansigt sparkede eu Invalids Træben over, skubbede en Dame ind gjennem en stor Spejlglasrade og væltede eu Barnevogn med Tvillinger ind uncler en Bagervogn. Saa takkede Puk for god Dnderretning og gik hjem med Hovedet fuldt af underlige Tanker om de brutale Indsendere, der vil traktere Bøllerne mod Rotting og riistrængøt Kat.

Søren Pipperup. , M in søje Muse, lamme bejle Innu en Gang te dit Gehør, Saa te Parnas je op ka stejle, Hvor Gejsten koler sin Likør. Aa du maa kalle mej et Asen, Bier je ente der saa fresk, At je paa Vejen hjem Pegasen Ka muntre mæ en ægstra Pisk. I fem-aa-tyve Aar mæ Lærgen Fra Kæ l l e r songet kar omkaps, Aa mæ Begejstreng op te Kværken Har fylt sæl Løveræggens Laps. Føst va det, at kun debutered’ Som Frøgen Ro rig i Aabøraen,

Aa den be ente rongenered, Da den fik hinne te Sopran.

Men, da bavetter som Fru Kæl le .r Hun værked’ i sit Rollefav, I Søngespellets Freggedæller De ka nok hænds, a der be Slav; Som den flyende Hollænners Kone Gig hun te Værs mæ kam en Tur

J

Aa to den regtie Kammertone . Baade i Mol aa i Trabå-Dur.

Abonnement paa „ZEPnIr“ tegnes paa Bladets-Kontor, Hovedvagts- gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. - Mapper til Bladet a 2 Kr

Nu æ te sist paa Ærens Tinde Hun kommen vældi op saagar. For vores Kammersangerinde Te Skavleme je derfor slåer Aa tømmer glad i Dyvets Kæller Skaalen for kinner allenfals, Te je den siste Draave hæller I den forkerte Kællerhals.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.