S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Exekutionen?

Imellem Thingets hundred’ Lemmer Blev atter H ø g sb r o Nummer Et; Vel fik han ikkun ott’ og tred’ve Stemmer, Men her Naturen hjælper sig me.d lidt. Han, der blev stemplet som Forræder I de Forhandlendes Fraktion, Ved Dyd og gode Formandssæder Paany fandt Trøst for sin Person. Med ’S t a d il-C h r is t e n s e n og T r ie r Endnu en Gang han lægger ud Mod C la u s e n s smaa Chikanerier Og B o i s e n s store »Grundlovsbrud«. Ja, mens de Herrer plyndret blev til .Skjorten For hver en Tillidspost, de før erholdt, Staar H ø g s b r o blandt de andre fjorten Som Gruppens Nummer Femten, Stolt. Der var en Gang en stor, kongelig Hof-Trompethandel. Og Trompetkandelen var saa stor, at den havde to D irektører, Store-Bror og Lille-Bror, og særlig Store-Bror havde indlagt sig saaraegen Fortjeneste af Landet, at der hverken var B e­ gyndelse eller Enna paa hans Ry. ■En Dag fik Store-Bror en god Idé — sligt kan nemlig- ogsaa hænde en stor Direktør — flux kaldte han paa Lille-Bror. »Jeg vil udgive et Blad,« sagde han, »et Trompetblad.« »Det var en udmærket Ide,« sagde Lille-Bror og saa for­ ventningsfuld op, »og hvad skal Bladet hedde ?« »Det skal hedde: Skandinavisk kongelig Hoftrompet for Musik, Theater, L iteratur og Kunst.« »Storartet,« mumlede Lille-Bror betagen, »men hvem skal skrive, om Theatret?« »Om Theatret,« svarede Store-Bror dybsindig. »Ja, ser Du, Theatret vil vi nu slet ikke skrive om, for vi kunde jo let komme til at støde B e t t y s Chef — og lægge os ud med de andre-Theaterdirektører ga^ir heller ikke an, thi de kommer jo i Butikken hos os og kjøber Trompeter. — Hej, Theatret skriver vi ikke om.« »Men Literaturen — ?« »Ja, bevares, vi skriver om alle de Trompetstykker, der udkommer hos os. Og Du kan stole paa, vi skal trompet© for dem.« »Men Musiken da — ?« »Er Du gal, Mand, Du vil da ikke have, vi skal trompet© for W ilhelms Butik. Nej, det skal ordnes paa en hel anden Maade — vi fylder Bladet med originale, tyske Oversættelser, og alle de Firmaer, der vil avertere, faar deres Billede paa Forsiden med tilhørende Trompetskrald. Det bliver storartet!« »Det bliver det!« udbrød Lille-Bror begejstret. Nu manglede de kun en Redaktør, der kunde staa bag paa Bladet og sige Ingenting, og det varede ikke længe, førend de fandt en saadan Mand, hvis Moth var ligesaa stort som hans Forfængelighed. Og nu lød Trompeten ud paa Gade og Stræde. »Tra-ra tra-ra, her kommer den kongelige Hoftrompet — Ingenting for Voxne, det halve for Børn, og hvem der slet ikke vil have mig, faar mig dog gratis tilsendt med Posten — tra-ra, tra-ra!« D e n f a l s k e T r o m p e t .

V e , er det sandt, a t al Slags Snyden G-jør dette Liv en E jend e trist, Men det er dog en Trøst, at Dyden Med Palm er staar i Hænderne til sid s t Saadan var H ø g s b r o , denne Helgen, H vis Glorie til hans Kalot Sig slu tter som til Ræven Bælgen, Næ r bleven Offer for et fælt Komplot: Som Ole Kollerød, skjønt misfornøjet, Dog maatte Afkald g i’e paa Hovedet, Saa skulde H ø g s b r o af med Ringetøjet, Dømt af de Moderates R iber-R et Profossen var den strænge R a s m u s C l a u s e n , D er i sit Polkeblad med Skam A t melde, røbed’ en forbavsen­ de B lodtørst mod det skyldfri Offerlam. P a a Holbergs Fødselsdag var Legionen P aa Fæ rde for det store Slag at slaa, Da skulde H anpt- und Staatsactionen I F'olkethinget foregaa. Men »Stranguleringen« om det berømte Optrin paa Anholt m inded’ nok, Da P ed er Paars fra L ivet dømte Den sølle Niels Johansen Kok: H ist sad i Skeden under B rugen Klingen, H er led man af en lignende Skavank; Man svang en Stemmeseddel, hvoraf Ingen Tog Skade, saasom den var — blank, Saa foreløbig h ar kun Fejden De Moderate voldet Skam og Spot. — Det Slag, som Rasmus slog med Kejten, Det slog han ikke rigtig godt.