S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

3 7 0

S Og saa maa han gaa for koldt Vand og Lud, — Hvis R a sm u s ikke har løjet, — Skjønt det er vist ogsaa et »Grundlovsbrud-< At hælde H ø g s bro af Rigsdagen ud Eller frata’e ham Ringetøjet. Men bliver nu C la u s e n s og alle hans Mænds, Trusler paany kun en Fabel, Ja, saa er F o r l ig e t s Konsekvens Total F o r v ir r in g i anden Potens. — Det smager dog altid af B a b e l!

U n d s a g t .

JJ li I l 1-i MENtTeKEL.

'mtrent som hin Babyloniens Drot Der sad i sin Borg og spiste Og drak, det forstaar sig, og havde det godt, Indtil noget mystiskt sig viste I Form af en Haand, der paa Væggen skrev Et temmelig vellykket Truselsbrev Til Fyrsten, at nu var der kjendt for Ret, At han var vejet og funden for let Samt færdig for denne Sinde, — Saalunde kan nu paa det sorte Brædt Man H ø g s b r o paaskrevet finde. Den arme H ø g s bro, der har Mandat Baade som renlivet Demokrat Og Moderationens Klokker, Sad just i hele sin Majestæt Med »Flertallets« Tillidspost beklædt Og tænkte: »Lad se, om selv Pokker Af Stillingen nu mig rokker!« Men bedst som han sad og var himmelglad, Sig viste en Haand i et Venstreblad, Der skrev — paa Dansk n o ta bene — For H ø g s bro et »M ene, M e n e !« Her R a sm u s C la u s e n traktered’ sin Pen Som Folkedommer af Faget, Og Meningen af hans Votum er den: »Ja, nu er du funden for let, min Ven, Og vejet og maalt og vraget. Forhandlingen vilde du volde Men, Og ved Forliget du pilled’, For dit Parti har du stadig spændt Ben. Derfor, hvad du selv nok har villet, Skal du sættes ud af Spillet!« — Det »M ene, TekeU har ingen Profet Besynderlig Mas med at tyde; Thi, bliver i Luften en hæslig Komet Eller en gloende Drage set, Saa veed man, hvad deraf vil flyde: Bebudet er H ø g s b ro s triste Fald, Først skal han af med sit Klokkerkald Og siden paa Valgtribunen Trilles i Halmen fra Dvnen.

I D e m . l i t e r s e r e „ F r j r “ holdt forleden Dag Generalfor­ samling i Lavshuset i Integade. Formanden, E d v a r d , udtalte, at Anledningen til den literære » F r e j r s« Stiftelse var den, at Boghandlerne stadig var opsatte paa Prisnedsættelser. Man var

)l i derved kommen paa den Tanke 1 at aa-bne en direkte Forbindelse ^ 'i \ mellem Producenterne og F o r­ brugerne. Taleren havde liggende et helt Lager af saa godt som

nye Viktualier i slagtet Tilstand, som nu skulde sættes i Omløb. Udsalgslokalet skulde være i Integade, og her kunde saa Theater- direktører og andre Kunder selv hente Varerne. H an selv turde nok paatage sig Leverancen af Hornkvæg, C a w 1i n g vilde paatage sig at forsyne Lageret med Kolonialvare)- fra de vestindiske Øer, P e t e r H a n s e n skulde staa for Udsalget af Svinemad, og Fjerkræ, navnlig Ænder, leveres af yngre Kolleger. Endelig havde man sat sig i Forbindelse med H e n n i n g J e n s e n s anerkjendte Vadmelsvæveri for at faa Folk til at gaa i Tøjet paa en billig Maade. P e t e r N a n s e n oplyste, at h an s’ Flæske-Afdeling til enhver Tid skulde være assoteret saavel i større halvfede Svin, som i mindre Grise og Grisetter. C a w 1i n g : En ældre norsk Grossist havde følt sig for­ nærmet over Foreningens Virksomhed og paastod, at den greb ind i hans Næring ved at føre hans Varer. Enhver, der kjendte Talerens Virksomhed, maatte dog kunne sige sig selv, at hans Varer kun vare imiterede. Men naturligvis — Smørfabrikanterne saa altid skjævt til Margarinen. E d v a r d vilde blot konstatere den Tilslutning, som » F rejr« havde faaet. Han vilde nu haabe, at Varerne maatte vise sig at være gode Foderstoffer for Interessenterne, og at ret Mange maatte komme til at staa opført i Forretningens Bøger. P e t e r N a n s e n mente dog, at Edvard hellere skulde ønske sig, at hans Bøger maatte blive opført ret mange Steder, og i Haab om Forsamlingens Tilslutning vilde han udbringe et Leve for Edvard. Med livlige Hurraraab sluttedes Mødet.