S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

T o l c i - O p t r s e l i z l

Fr a Ab n o rm a n s t a l t e n .

Puk sagde en Dag til Massa C a w l i n g : »Hør, du gamle F yr fra de dybe D ale, du skulde inte ha’e Nøglen til de høje i ^ . v i F j ælde hos Dig?« »Hvis du m ener Nøglen til Ib s e n s Værk- =(..{ sted for Kraftproduktionen af , > internationale Dramer, saaharjeg

S k u ’ man inte tro, jeg digter, Naar jeg i det følgende Kvæder oin de. »Told«-Konflikter, Som kan i en Frihavn ske? Er det som Begyndere, Tolderne er Syndere? Nys en Ølmand trille vilde Sine tomme Flasker hjem Efter G l i i c k s t a d t s Aabningsgilde, Men ku’ inte komme frem, Førend Væsnet havde sat Ham i en Blodhundeskat. Hvis en Arbejdsmand sig kvajer, Hvad der jo kan stundom ske, Med en liflig Flaskebajer, Snupper strax ham Tolderne, Tager, trods det ringe Sold, Told af Flasker uden Told. Flaskepusterne sig saadden Faar en smuk Beskyttelse, Andre spørger heller, hvodden Man sig en Benyttelse Af vor Frihavn tænke kan, Naar en 01 er Kontreband. Bryggerne faar nok at gjøre: Først en Skat, saa den Malør, A t i Frihavn man ej smøre Kan sin Hals, naar den or tør. Skal en Frihavn plukke Søl’ Af det gode danske 01? Nej, men Visen kan os lærø Iblandt anden Visdom den, Man en Flaskeprop bør skære Li’esom M arketenderen: Han vil Proppepenge ha’e, Førend han ta’er Tolden a’.

den her i Vestelommen; den er til B agdøren; væ ’sartig, kjære Puk!« Saa tog Puk sin nye Søndagsfjederham paa og fløj

op til den vestnorske Fjordby, hvor Livsgaaderne slynges. U nder Vejs stod alle Mennesker og raabte: »Laan mig Nøglen, Puk!« Men det kunde der ikke være Tale om; »en ny Ibsen« hørte først og fremmest under hans Domæne. Saa lukkede Puk sig ind. Gubben stod ved Skorstenen og rørte i sin nyeste Sejd; af og til satte han onde Øjne paa Suppen. Mesteren spurgte venlig, om vi vilde smage. »Nej, mange Tak!« sagde Puk og listede sig til at tage et Par Kam ferdraaber; de er saa yndige mod Kvalme. »De ser nok, at jeg er optaget,« sagde Troldgubben, »men har De Lyst til at se Dem om i m it Laboratorium ?« Det var bleven indrettet til en fuldstændig Abnormanstalt. Smaa Drenge løb om paa K rykker og legede at. falde i Møllefossen, nogle hvide Ileste uden Ben laa og gnavede paa gamle Benrade, en Voxfigur viste, hvorledes man kan dø i Skjønhed ved at skyde sig i Maven, en Frue kom ind fra Havet og vilde have en Gang Frihed uden Ansvar, paa Snore under Loftet hang der H arper i Luften, en Gjenganger gik og trillede med Solen, og saa var der en Bygmester, som aldrig bestilte andet end at falde ned og slaa sig ihjel. Da Puk havde taget hele Samlingen i Øjesyn, spurgte han Manden med Løvehovedet og Gesvejsningen,- hvad han syntes, hans Voxkabinet passende kunde anslaas til imellem Brødre. »Udødelighed, Fan hakke mig!« svarede H e n r i k den E n e s t e og rystede Manken. Og Puk syntes det samme, men paa en anden Maade.

Utak er Verdens Løn. Fhv. Evropæer O s c a r M a d s e n har skrevet en Bog, hvori han for at gjøre det saa meget godt slaar sin Fortid ihjel fra et moderat Standpunkt. Men under Trykningen bliver A l b e r t i radikal igjen, og som Følge deraf ogsaa S e c h e r og B o r c h s e n i u s . Følgen e r, at Oscar faar paa Hovedet i sit eget Dannebrog. Efter Forlydende paatænker han i sin næste Bog at lade Plads staa aaben til Anskuelserne for at føje dem til ved Korrekturen.

Abonnement

paa tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.