S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

362

Og hvori stikker Kjøbenhavns Forbrydelse, Siden den sættes i al Evighed I Vælgerfolkets anden Klasse ned? Skal muligvis den bringes til Fortrydelse Over, at den i første Række stred For al den Valgret, der blev Bondens Nydelse Imens dens egen aldrig bliver større, End Byen var i Anno ott’ og fyrre?

R e t f æ r d i g h e d

B r æ n d e n d e Spø rg smaa l .

Første Brandmand. Jeg gad egentlig nok vide, hvorfor vi ikke maa faa det P ar Skilling mere om Maaneden. Anden Brandmand. D et er sgu da nem t nok at forstaa. 011 g a a r d er bange for, skal jeg sige dig, at vi skal forfalde til Vellevnet og Magelighed i den Grad, at vi faar Podagra og ikke kan komme paa Stigen.

D et gode danske Vrøvl er. som bekjendt, En af de nu til Dags saa sjældne Varer, Hvis Ægthed uden lange Kommentarer Kan fastslaas baade mundtlig og paa Prent. Dets Ry for Holdbarhed er velfortjent; Thi Boniteten trodser alle Farer. Som brandlidt staar det uskadt op af Asken, Og dets Kulør gaar ikke af i Vadsken. Den V a lg lo v , hvormed Danmark kan sig blære, Er fyldt med saa ophøjede Ideer, At, skrev man andet Steds i den Maner En dito, nød vist Avtor snart den Ære, At Vælgerne ham dyppecP først i Tjære Og siden efter rulled’ ham i Ijer, Hvis ikke af Erkjendtlighed beruset De bar ham i Triumf — til Galehuset! Vor gode gamle Valglov aabenbart er Alt andet end et Ligheds-Ideal. Den har en Kreds-Inddeling, alle Parter Smukt enes om at kalde bindegal, Saasom der i dens Ordning baade spart er Paa sund Forsynlighed og god Moral: I Kjøbenhavn exempelvis kan ses en »Bedrøvelse« af elleve paa Snesen. Omsider dog vor Rigsdag sig bekvemmer Til Noget, der skal kaldes Ret og Skjel Og pudser Staden kun for otte Stemmer, Hvad paa en Snes er jo en Bagatel; MenJikke desto mindre man fornemmer, At Venstre slaar selv den »Reform« ihjel. De Herrer trækker med én sær Koldblodighed Vexler paa Kjøbenhavnernes Taalmodighed.

Første. Skulde det være G runden? Jeg havde ellers tænkt mig, at Nægtelsen mere skete af kommunale Besparelses­ hensyn. Anden. Paa ingen Maade. Kjøbenhavns Kommune er tværtimod berømt, næsten berygtet, for sin exempelløse Flothed. H ar du maaske ikke set, at Kronprinsensgade skal lægges om, hvis Husejerne selv vil betale Asfalten? Første. Jeg erindrer det. Men ellers . . . . Anden. Ellers? Har vi maaske ikke faaet et nyt Spring­ vand? Naa. Og ny Buelamper påa Kongens Nytorv! Naa, ser vi det. Og har vi ikke Kiosker i Udsigt, om jeg maa spørge? Første. Ganske rigtig, men Kioskerne bekostes af Privatfolk. Anden. Det er aldeles ligegyldigt. Mig er det nok, at Kommunen flotter sig med at give Tilladelsen. Nej, det er saagu ikke Sparsommeligheden, der er i Vejen for os. Men jeg forstaar blot ikke, hvorfor vi i Borgerrepræsentationen skal sammenlignes med Gasværksarbejderne. Første. Aa, det ligger vel i, at de tænder, og vi slukker. Anden. Da synes jeg ellers, det er nemmere at tænde en Lygte end at slukke f. Ex. en Ladegaard. Første. D e t Exempel beviser nu ikke stort, for d e r var vi s e l v interesserede i Slukningen. Anden. Hvordan det? Første. Jo, for at vi kan have et Sted at ty hen, naar vi ikke længer kan leve af Brænderiet. Borger Philipsen udtalte i Borgernes Eaad sin Beklagelse over, at Arbejderne ikke kunde komme paa Natkafé. Efter Forlydende vil en af. vore velgjørende Foreninger nu tage Sagen i sin Haand og oprette Natkaféer for Ubemidlede. Saaledes vil selv den fattige Mand, der bliver tørstig i sin Seng m idt om Natten, kunne faa sig en Mælketoddy.

X

QJ

Vs