S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Dernæst faar vi lavet et flot Forskjønnelsesudvalg, som blot Skal rydde hver Rønne af A’ejen, Som skæmmer vor ondige Egn. Thi alt, hvad der ikke er kjønt, Skal væk eller plantes med grønt, Hr. A n d e r s e n planter en Del, Og Resten beplanter Hr. S k e e l . P aa Smedegaardspladsen skal staa E t Springvand med Storkebørn paa. Og Pengene ? Skidt, vi gaar paa ’en, Vi rejser et passende Laan. To-tre H undredtusend i Gjæld Kan sagtens vi naa med lidt Held, F or A n d e r s e n har jo en Del, Og Resten den laver saa S k e e l .

^ . Kampen mellem de Bønder og de Stadboere.

Krøniken veed at berette om hin blodige Skærmydsel, der gik af i Gjentofte og Ordrup, da Aaret 1894 gik paa Held. Hin velbyrdige H erre til Søholm, Thing- og Banemand N i e l s , Søn til A n d e r s , havde ved sine Bønder deres Hjælp fanget al Magten i Gjentofte som og i Ordrup. Sad han i Bygdens Bondething og skrev alt Sognefolket i Skat, de Folk i Gjentofte-Ordrup, som og dem i Hellerup. Gav han dem til Vederlag Lov at vade om paa bundløse, ragnaroksmørke Veje, holdende Lyseklyner i baade Hænder. V ar dermed Maalet fuldt. Ligervis velbebyrdelige Herre, han Junker S k e e l talte paa Stadbo-Landtagemændene deres Vegne svare Ord mod N i e l s ’ og hans Bønder deres Rædselsregimente. Sagde han store Ord i smaa Aviser, og varslede • han ind til Kamp. Mødtes saa de tvende stridslystne Hæ re om Jægersborg, og rungede nu denne Kampsang mægtig over Sjølunds fagre Sletter paa K jøbenhavnerm anér: Frem , Bondemænd, frem, gaa nu paa,

Ginge da Hr. A n d e r s e n og Hr. S k e e l i Spidsen for deres Fænniker paa med krum Hals og løftede Spær. Havde dog Hr. A n d e r s e n sine Kæmper i god Slagorden, men ginge Hr. S k e els Bymænd under Mukken i Raderne frem i svin­ agtig Fylking og skæv Slagorden, hvorfore de og kun sloge Skæve. Og var dermed Potten ude for denne Sinde.

Af lille O v e s E r i n d r i n g e r . (Frit efter » Politiken «.)

Lad A n d e r s e n Stemmerne faa! Hæng i, Kjøbenhavner, hæng i, Til S k e e l skal din Stemme du gi’e!, D et bliver en formelig Svir, Nu faar vi begge Partier. Hr. A n d e r s e n laver en Del, Og Resten, den laver Hr. S k e e l . N aar bare vi beder, saa kan Vi nu faa gjort alting i Stand, Først nu faar vi Brug for vor Gas, Nu kommer der Lygter en masse.- Og Hulvejen faar — det er klart — Vi nu gravet af i e'n Fart, Hr. A n d e r s e n gravér en Del, Og Resten den graver Hr. S k e e l . Vandvæsen og Brandvæsen faar Vi vist allerede i Aar. Fra Toget pr. Vogn, har m an sagt, Bli’er Folk baade hentet og bragt. Kan Sognet nu ej holde helt, Saa kan vi jo let faa det delt: Hr. A n d e r s e n tager en Del, Og Resten beholder H r. S k e e l .

T. Det er en ganske besynderlig og fremmed Følelse. Aldrig havde jeg drømt om at blive Sørøver. Men jeg blev det, fordi jeg er mere værd end alle de andre smaa Sprælle- mænd her i Landet. D et er saa dejligt at kunne overfalde fredelige Skuder, rane deres Skatte og sende dem til Bunds. Jeg er det store Symbol, den fri Tankes vajende Standard. Jeg er Øjropiens Mærke. 1 min Ild skal Idioterne brændes til Aske. Idioter. Naar jeg er færdig, er der ingen Idioter mer. II. Jeg sidder paa et Skillingsblads Kontor og skriver aandfuldt. »Hvorfor skriver jeg?« spørger jeg mig selv i over­ modig Fryd. »For at Landets Hæder ved m it Navn kan bæres ud i Verden.« Jeg var ved at revne af Vigtighed og Stolthed. Siden den Gang har jeg oplevet mange Ting, men aldrig noget saa vidunderligt som at sidde i Badstuestræde og være Lucifers Fakkel med lille O s c a r som Skaft. III. De skjønne Dage er omme. Jeg er bleven stor og har faaet H aar i Ansigtet; men end ikke Knebelsbarten trøster mig mer. Den er nu ogsaa saa lille. Ingen Skuder at plyndre, ingen Idioter at bebæ. Jeg folder mig helst sammen om min Bedrøvelse. Jeg lever egentlig kun, naar jeg i E d v a r d s Forfald sidder i første Parket og tilspidser Overlegenhederne til næste Morgen. Men aldrig kan jeg glemme, at jeg var Pæreskudernes Rædsel, overmenneskelig Redaktør i Badstuen og de halv­ hundred Duendes frie og stolte Symbol!

,