S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

3 5 0

E n s p i r i t i s t i s k Séanee .

D yds c L x a g o n . k J

Puk havde faaet L yst til at mane nogle Aander, hvilket paa Grand af hans bekjendte Aand- fuldhed faldt ham temmelig let. Til Mødested var fastsat Storkereden, og om dette natio­ nale Mindesmærke samledes R epræ sentanter for Pressen og de tre første Rangklasser. Blandt disse sidste var der m ere end een god gammel Ven, der ube­ stridelig er af anden Rang.

D e t skal være meget daarlig Bid m ei vores P r e s s e s B yå; Sjældent der kan en alvorlig Reprimanåe fange L yi. Gud ske Lov, at vi dog har den Gode, gamle' M a n ie n s . Al uvoren Passiar, den Gi’er han paa dens Sinkadus. »Hvad? »Jbwe»« er «artigI Fy for Pokker, F r e d e r i k ! Hør, B o r c h s e n in s , nu var Dig, Du er en letfærdig Strik. F e r s l e w trefold pilfordærvet Man nok rolig kalde kan, R ent forskrækkeligt jo er ’et: Han er mod P o n t o p p i d a n ! « Yel maa M a n i e n s •bedrøves Ved vor Tids Journalistik,- Hvad der i et Blad behøves, Veed han lige paa en Prik. Frederiksberg er ham et E den; Om han ej paa Storken tror, Tror han dog, ved Storkereden Lutter barnlig Uskyld gror. Ak, men Verden er jo syndig, H er ar lutfer Dissonans: Nogle finder mindre yndig Gamle Tante udenlands. I hans Spalter kan pikante Ting man finde fra P a r i s M o n a c o blandt de kulante Ting nok er i hans Avis. Skulde » Berlingslce « m on væ re Udenlands et *Aftenblad «. D et kan E n i H jertet skære F or det gamle Sulefad. Af et Stykke tvende A len? Celestin og Floridor? E ller er maaske Moralen: K un i Danmark Dyden hor?

\

Først gav man sig i Lav med de Afdøde. E t Puk i sin Tid personlig kjært, nu salig hensovet Blad talte til ham med S e c h e r som Medium. G o e t l i e indleverede et nyt Skuespil til Daginartheatret med R u d o l f S c h m i d t som Medium, og S c h i l l e r et gennem G j e l l e r u p . F r e d e r i k B a j e r skulde ogsaa fungere som Medium, men selv de m est troende Spiritister erklærede, at de mærkede ikke noget. Tilsidst blev man enig om, at der var vist slet ingen Aand. Derefter fik man Lyst til at prøve, om de Levendes Aander ikke ogsaa vilde komme. D et viste sig, at E s m a n n var en udmærket ferm Bankeaand, selv om han først ved Hjælp af en herværende Overretssagfører kom rigtig i Skuddet. Derpaa foretoges et overordentlig interessant Experim ent. E t Num er af Puk lagdes i en forseglet Konvolut, og da den aabnedes, viste det sig, at Texten var fuld af Trykfejl. Det konstateredes, at den Aand, der havde væ ret paa Spil, tilhørte en Medarbejder ved » Nationaltidende «. Det næste Medium var en lille Neger ved ». Politiken «. E d v a r d s Aand talte gennem ham oppe fra Norge og anmeldte en Teaterforestilling ligesaa livagtig, som om Edvard selv kunde have gjort det. Des værre hændte der ved dette E xperim ent et Uheld. Da Mediet skulde vækkes af den søvnlignende Trance, var han næsten ikke til at faa 'vaagen igjen. Saa stæ rkt havde Edvards Aand virket. Det hjalp dog, da man meddelte ham, at D r a c - h m a n n havde indleveret sex Skuespil til det kgl. Theater. Den Kjendsgerning havde øjensynlig en stæ rkt op­ livende Virkning paa ham. Til sidst prøvede man at tage et Aandefotografi. Der viste sig Billedet af en glad Sjæl, som Puk strax gjenkjendte som R i c h a r d S c h r ø d e r . Puk tog hurtig en Mængde Plader, hvilket ikke var vanskeligt, da Sjælen havde alle Plader ude. Men den Slags Fotografier lykkes ogsaa kun i Skjæret af den røde Lygte. V Natbeværtningerne bliver nu efter al Sandsynlighed luk­ kede. G runden skal væ re den, at N atturen altfor tidt gik over Optugtelsen.

É ?

Vv

V " T v i