S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

A 1b e r t i er ubestridelig E t interessant Fænomen, Fordi han docerer idelig, A t han er til Gavns paalidelig, Saa det kan røre en Sten. J e n s B u s k ser en uoverskridelig Kløft mellem ham og hans »Ben«, Mens S t a d i l benæ vn er højtidelig »Forliget« en kølig En, E n Plet, der er uafgnidelig Paa en Politik, der var »r en«; Og saadan g aar den saa slidelig, Til Dagsordnen ind slum rer blidelig, Trods Vendingen er noget sen.

E t E f t e r a a r s s u k .

' ih / t v > » K o

V e d . J S Z s u f l f e n .

> ^SV, *>

X i /Vi Y <

i S tf "V T( 4 M Å r A ^ ( W Æ É

iaar Bladene drysser fra T ræerne Ned paa den fugtige Jord, Og som iblandt H yperboræerne Man fryser og finder, at K læ ’erne T rænger til dobbelt Foer, E r Folkets K aam e paa Tæerne, Dog ikke i Lader og Loer, * Men indenfor Propylæerne, H vo r R igsdagspeberet groer, Og »Danskerne« med »Evropæerne* H ar skiftet saa mange Ord Om Forholdstals-Talgtrofæerne, Ja, bragt hinanden paa Knæerne I Sal og i Korridor. Ja, Livet i Rigsdagssalene Kan bruges til Surrogat Fo r Skoven og Nattergalene Og Marken og Engen og Dalene Med al deres gronne Spinat. Hvad er vel mere husvalende E n d Lyden af ea desperat Politikers brede veltalende Udfald mod en Renegat, Hvori ban viser sig pralende Som renlivet Demokrat, Selvfølgelig anbefalende Den visnende eller forhalende Taktik som yderst probat.

Fru Juliane Petersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja, De maa ikke blive vred, fordi jeg ikke har væ ret her saa længe, men Sagen er den, at jeg har ligget paa Sjæselongen med Migræne i Benene, og det var virkelig ikke nogen Spøg, skjønt Frits Grønbæk var sparkastisk og paastod, at jeg led af kromisk Ligtornekatar, og mente, det var bedst, at jeg blev indsprøjtet med Heste-Ligtorne-Serump, men der er jo den Fordel ved saadan noget, at .man bliver mere indadvendt og je tte r Sindet mod det højere, som f. Ex. nu » Soldatens I/yst «. og » Pariserbasaren «. som jeg ikke fik at se formedelst det sammes Skyld, men hvad det var, jeg vilde sige, man kan jo dog ikke undvære aandelig Føde, og desuden synes jeg ogsaa, at Folk i vores Stilling har en vis moralsk Forpligtelse til at understøtte Lite­ raturen, særlig såa længe de stakkels Forfattere ingen literæ r Konnektion har med Udlandet, saa jeg har saamænd faaet Petersen til at gaa ind i et Læseselskab, hvor vi faar alt det nye, der udkommer, for 85 Øre om Maaneden, men Gud, jeg havde rigtig nok ikke troet, at de unge Mennesker var saadan fyføj, som vi kan læse om baade hos de unge Forfattere som L a u r i d s B r u n og L a u r i d s P e t e r s e n , der i Grunden er det satume paa næ r Efternavnet og saa naturligvis Titlerne paa Bøgerne, der er »Svend Felding« og » Mellem Klitterne «, men ellers begge to gaar ud paa, at Mandfolkene er nogle rigtige Udhalere og burde skamme sig noget, hvad Forfatterne da ogsaa gjør paa deres Vegne, hvorfor de lader dem blive dydige og moralske i Slutningen, og akkurat den samme Komedie har