S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Derfor vil stedse B a h n s o n s Navn sin Glans Im ellem gode, danske Mænd bevare, Og, skal en Gang en blodig Y aabendans H er trædes med en mægtig Fjendeskare, Gid da hos dem, der skal hans Yæ rk forsvare, Findes en Yillie, der er fast som h a n s; Da kan vi altid vore y d r e F jender Yise det Kjøbenhavn, som ej forsvinder.

Det b e t r æ n g t e L a n d b r u g .

D e r var en Tid, da Y enstre lig B ersæ rker Opfyldte Folkets Thing med Kampens Larm Og kun i Forsvars-Udvalg i en »varm« Og »løftet« Stemning sang som glade Lærker, Men bygged ingen andre Fæ stningsvæ rker End »Danevirket« i Kong C h r e s t e n s Barm . I hin Tid visned alle Forsvarsplanerne, Og, hvad der blom stred’, var kun — »Taalepanerne«. Trods store Ord paa hver en Yalgtribune Man i vort »Hus ved Alfarvejen« laa' ^ Om ikke ligefrem foruden Dyne, I Saa i det m indste uden Laas og Slaa; I Tide sig med saadant at forsyne J Faldt vore Demokrater ikke paa. Det var nok mere vigtigt for Partiet, A t »Førerne« kom ind i Kancelliet. Men saa blev B a h n s o n kjed af den Fortræd, Og tæ nk te: »Nu skal den Snak væ re omme! Det var for galt, hvis Fjenden skulde komme E n skjønne Dag og hjælpe os hermed!« — Saa tog han fat paa rette Tid og Sted, Og, trods de desperate »Folkedomme«, Oprejste han en Kreds af Grav og Yolde, Der nok kan Fjenderne fra L ivet holde. Ja, mens den halve Integade fnøs Og bag de evropæiske Profiler Mod B a h n s o n og hans Fæ stning dundred løs Endogsaa med B e r lin e r - P r o je k tile r , Y ar det, Skam, Synd at sige, B a lin s o n gøs A f Rædsel over den Slags Tordenkiler: H an holdt de indre Fjender kjækt i Ave^ Im ens han bragte Danmarks Led i Lave.

M a d s J o r d e m od e r m a n d . Goddav. K resten Smed. K r i s t e n S me d . Goddav, Mads Jordmorm and. Hvodden guer ’ed. Ma d s . Åa, ded guer sgu, som ded ka. gue mæ TJndtavelse J a noved Didderhoe i Kramkisten, begrundet paa Overanstrengelse i Embedet. K r i s t e n . Ded ska Du sgu ta Dej i Avt faa, Mads. Du ku let gue hen aa faa Ingfludensa i de blødere Dele a H jernen eller Flyvekuller i Snakketøjet. Ded kommer mej sgu faa, som Du liner han P e Kræsen i Ansegtet, som gik hen aa krape- rede a Dimmeliribum i di ingvortes Diele. Ma d s . Ded æ da F a’en te K jævt, der sitter paa Dej idav, Din Sludderprovst. Man sku næ sten væ re færi ve aa trov, a’ Du slikker Dine Smedebællelabber etter aa arve Kounen I etter min højsalie Død aa1Hedenfart. K r e s t e n . Ded ka der være noved i. Ma d s . Jam en ded ska sgu bli Løjn, bitte K resten. Faa før jæ ska ligge mej te aa krapere aa la Dej slæve a mæ Kounen te evi Arv aa Eje faa Dej aa Dine Efterkommere, før ve jæ sgu la mej ligge ing te Obdruktion paa Kildenikken hos Professer Puntopperdans i Køvenhaven. K r i s t e n . Ded sku vist fedt hjælpe. [ Ma d s . Ja, ded kommer vel ingen ve, om jej har L yst i te aa krapere eller jæ itte har L yst te aa krapere. ^ K r i s t e n . H va æ ’ed da, som a Du æ bleen saa anstrengt av? M a d s. Ded æ sgu selvfølgelig a min store aa velsinelses- rie Yærksomhed i ded betrængte Landbrugs Tjeneste. H ar Du itte set, a vi Jordmor-Aguarier ve indgue te Bisdaen mæ et Andravende om Fremme a Lovfaaslav te Støtte faa Landets Hovederhverv.