S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

kunde vi have spillet Hanrej. Gud skal vide, hvad det er for Mordbrændere, dør sidder her inde ved Siden af. Halløj, Nabo (banker paa Væggen). Evald. Hvem banker saa silde . .. ? Gustav. En Uskyldig. Evald. Hvad sidder De da for? Gustav. Fordi jeg ikke ram te ham. Evald. Hvem ? Gustav. Ham Juristen i Samfundet. Han slog en nederdrægtig Næve. Evald. Aha, saa det er D em ! Har De Vand inde hos Dem. Gustav. Hvorfor? Evald. Saa kunde vi klinke paa godt Naboskab.

3. Optrin. (Dyrehaven.) K i i & iM i . i

hold paa mig .. . mens jeg . . . sk y d e r. . . ham ned. Tag . . . fat i Pistolen . . . den d i . . . dingler. Aage. Brænd saa løs. Gustav'. Bum . . . faldt han? Aage. Næ. Evald. Skulde jeg puste den Karl ud? Aa nej, det var sgu Synd; lad mig spare hans Liv til » København « og » Aftenbladet « (skyder en skjæv). Gustav. Fæ . . . Fæ tter, saa du, hvor den K ryster stod og rystede. Sikke ELare- hjæ rter der slaar omkring os. 4. Optrin. i Blegdam svejen.) I

Gustav. F æ tter . . . hvor . .. kan ... det væ . . . være at jeg ry . ,•. ryster saalø .. . lø . . . løjerligt ? Aage. Det er Morgenkulden. Du er kommen for tidlig op. Gustav. Og saa . . . saa synger d e t.. . for m it venstre Øre. Hva . . . hvad kan det mon .. . ko . .. komme af? Aage. D et er det nye Ørefigenblad, du fik flettet i din Lavrbærkrans. Men jeg skal kalde paa Doktoren. Lægen, E r De daarlig? . Gustav. Ja . .. ikke saa lidt. Lægen. Sild, koldt Omslag og Olje. 1 . Sekundant. Ska’ vi saa ? - Gustav. . E r . . . han . . . der ? 2. Sekundant. J a , nu har vi Fjenden. Gustav. Aa . . . aa .. . lille Aage . . .

1 2 0 !

Gustav. H er er ikke næ r saa hyggeligt som i det kjære Familieskjød. Og her skal jeg sidde indespæ rret i saa lang Tid. Havde jeg endda, haft Edvard med, saa

Sidst ved gamle K a r l s b o r g s Volde En Turistflok denne propre Medfart led. Da den ikke kunde holde Sig mod den berømte svenske Gæstfrihed. Thi Kommandanten stod i Døren Og sa’e (paa Svensk,, forstaar sig): »Nix Pille ved Festungen, lille Børen, Ellers ta’er jeg min .Instrux, og "den er strixl« Sikkert Fæstningens Penater Havde i de .Rejsende, som her fortrak, Lugtet T o r d e n s k j o l d s Soldater .Som i en Turistmundering sig forstak. Derfor de blev for Sejren snydte Og niaatte sidde med sorgfuldt Sind: Indta’e en Ka r l s borg, hvad kan det nytte? Vi maa meget heller ta’e en K a r l s b e r g ind!. Saadan kan det gaa i Sv e r i g; For en dansk Turist, som kommer der paa Gled, Og den samme Skæbne er i H a m b o r g hændet vor celebre »j y d sk e Smed« Her, hvor Normannerne gr. Skib i Sin Tid var selv S t. P a u l i Skræk, Maatte Bersærken som »misliebig« Ta’e sin Blyhat og kit Pas og tøfle væk.

A k , h v o r f o r a n d r e t !

<£*•> «£> I de gode, gamle Dage, Da Kong Go r m var gift med Th y r a Dansebod, Kunde vor Turistflok drage Frit omkring og sætte hvorsomhelst sin Fod. Ganske gemytlig gik Tourneen Rundt i Evropa og kræved’ Skat, Saa der var ikke en Gang ved Spreen En Borgmester, der var Karl for Danskens Hat. Derfor var det intet Under, Han gav Gjæsterollen baade her og hist. Av, men det er nu om Stunder Ikke nær saa rart at være »dansk Turist«. Thi, hvor de salig Normanner landed’, Aldrig for godt Kjøb man blev dem kvit; Nu er det rigtig nok noget andet, For de bli’er som dastige« paa Døren smidt..