S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

307 f o det, lade være at give den Velgjørende eller Filantruppen, saa da jeg hørte, at der var udsolgt' i Cirkus, uden at jeg havde faaet Billet, saa tog jeg det med Fatning og gik hare ganske rolig op til He n n i n g s og sagde, at jeg ma a t t e have Billet, men kan De tænke Dem, jeg opnaaede jo ikke andet end at blive tegnet som Abonnent baade paa de store og paa de smaa fileharmoniske Koncerter, hvad der mildest talt er en temmelig mellem Fornøjelse, men Skindet var jo saa udgaaet af alle de Eksemplarer, der uden Spor af Adkomst havde løbet ham paa Døren efter Billetter, saa Bladene saamænd skulde ønske sig, at de var udgaaede i blot halvt saa mange Exem- plarer, saa jeg nænnede saamænd ikke at sætte ham Kniven paa Struben, men gik ganske rolig op til Journalistforeningens Forinand, der først antog mig for et brækket Ben eller et Barn, der var faldet ud ad Vinduet, og bad mig gaa til Redaktionssekretæren med den, men da det saa gik op for ham, hvad det var, jeg vilde, saa gav han mig Anvisning paa at gaa i »Dagmar« i Stedet for, hvor der jo ogsaa var Fest, og jeg blev jo først lidt betænkelig, da jeg troede, man skulde være samtidig baade i Cirkus og »Dagmar« eller rettere sagt blive ved at kile fra det ene Sted til det andet, men saa fik jeg jo at vide, at Publikum skulde spaltes i to, hvad der vel kommer af, at Journalisterne er vant til at inddele al Ting i Spalter, og saa fik jeg jo Petersen til at gaa ud og staa i Kø i »Dagmar« til ordinær som det galante ATildsvin, og han kommer jo da ogsaa med Billetter, og til Belønning fik han oven i Kjøbet Lov at forære mig en ny Silkekjole, men kan De saa tænke Dem, at da vi saa kommer anstigende til »Dagmar«, saa gjælder Billettei'ne slet ikke til Journalisterne, men til Ida Aal b e r g k a v e k i k s ø x e k u l d g y l d e n b r a n d eller hvad hun nu hedder, som det naturligvis ikke kunde falde mig ind at se, da hun jo har været her en Gang før, og som desuden slet ikke spillede den Aften, men derimod Afteuen før, ja, jeg veed ikke, hvad De giver mig for Behandling, men nu har jeg da ogsaa sagt nede paa første Sal, at herefter kan det være nok med én Ferslewer, for man skal dog ikke lade sig byde al Ting. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe. Gartnerne holdt forleden ved deres Møde en animeret Fest­ middag. Da alle Rødder, Svibler og andre slemme Spirer var udelukkede, var det en udsøgt- Buket, der samledes om Bordet. Strax efter Ankomsten bænkede man sig ’paa de dertil indrettede Mistbænke, fixe Lugekoner vartede op ved Bordet, og den splendide Middag tydede ikke paa nogen Havesyge hos Festdeltagerne. Efter Bordet gik Tiden hen med Driveri, indtil Potten var ude. Kun enkelte Kaalhoveder var misfor­ nøjede, de. andre var enige om, at Komitéen ordentlig havde revet sig. En lille uheldig Episode var der dog, idet en Taler gik en anden i Bedene, hvorfor denne truede med at lade ham lugte til en Rosenknop.

ZExi g\La,d.

Vort gode, gamle Raadhus, der rummer Saa megen Visdom inden for sin Mur, Hvor Tidens Aand faldt stundom lidt i Slummer Og somme Tider tog en lille Lur, Hvor Kjedsomheden driver Nattesæde Og Tivolihumøret gaar herunter, Man nød forgangen dog den sjældne Glæde At fad en Mandag Aften, der var munter. Først sagde Raadet endelig sin Mening, At nu skal L y g t e - A a e n s Mudder bort; Hr. Kl a u s ø n mente, at en Fagforening Det Arbejd’ burde have i Akkord, For saadan an har Fagmænd, naar det gjælder At-gjøre Mudder, hvorsomhelst den stiller. — Dog Byens Vandværk faar ilirøriveller Lov til at kultivere de Baciller. Derefter angav Kv i n d e s a g e n Tonen, Ja He rma n Tr i er mente ligefrem, Paa C h r i s t i a n s h a v n kan Skolekommissionen Vedtoges, at det vist nok lod sig gjøre At lade Ørum bedst afhjælpe Savnet. Saa syntes Torp, at Tol e f on-Ki osker Et Skjønhedsplaster var for Kjøbenhavn, Mens Mu n c h dog fandt en Holdeplads for Drosker Tilstrækkelig til her at gjøre Gavn. Nok trænge til et kvindeligt Lem. Til Slutning, da bag lukkede Døre Bemeldte delikate Sag var havnet, Hr. K o c k som extra sagkyndig foer op, Om Smagen disputered’ han saa længe. At Enigheden mellem ham og Bo r up Til lidt Forskjønnelse nok kunde trænge. Som daarlig oplyst lod man Sagen falde Ned i et Udvalg, hvoraf man forstaar,- At til Parolen: den Vej skal vi alle! Man endte paa-den nye Ki rkegaard. Den blev der ikke spildt for mange Ord paa. Og da man aldrig skal sig overile, Fik ogsaa her et Udvalg kastet Jord paa Og stedet Sagen til den lange Hvile.

V9