S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

N/ at komme op, da Kapelmester • Tohan Svendsen for at undgaa de Beskyldninger, der saa tidt er bievne rettede imod ham for at spille i for hurtigt Tempo, har opfundet en Taktmaaler, der­ for Fremtiden vil moderere Operaens Tempoer i en hidtil uanet Grad. Professor R i i s - K n u d s e n udstiller et Pansertaarn til Beskyttelse af Skuespillere i G j e l l e ru p s Tragedier. Yed Hjælp af dette vil det være muligt selv for mindre fremragende Kunst­ nere at tage Stikkene hjem uden at udsætte sig for Livsfare. Edvard Brandes møder med et Middel mod Søvnløshed hos Theatergængere, en Opfindelse, der forøvrigt ikke er ganske ny, men allerede i flere Aar har været kjendt og benyttes med stort Held. Mere til Behagelighed end til Nytte er et af d’Hrr. Peter Nansen og Gunnar Herberg opfundet Selskabsspil for Damer, »Den julianske Kalender «. Spillet, der er eu Art Mellemting, mellem Hanrej og at drive Svinene i S ti , bestaar i, at der til hver af Dagene i Kalenderen skal svare et Mandfolk, og den, der først naar dette Maal, kaldes Hulie«. fordi hun i visse Kredse antages at minde om Sbakespeares Julie, 'hvilket hun maaske for saa vidt ogsaa gjør, som Sbakespeares Julie giki Graven og den moderne Julie ubetinget hører hjemme i »Kisten«-. Et af de pragtfuldeste Stykker paa Udstillingen er den af F o r s k j ø n n e l s e s f o r e n i n g e n udstillede Fo n t æn e , tidligere paa Kultorvet, nu paa Højbroplads. Det mærkeligste ved dette berømte Monument er de kolossale Vandmasser, den giver af sig, saa at det hele Tiden stærkt ser ud, som om den skulde blive det bare Vand. Af mindre epokegjørende Gjenstande kan nævnes: H e n n i n g J e n s e n s Apparat til Udregning af én Martyrdoms Værdi i Liniebetaling, R o b e r t H e n r i q u e s ’s Skrivekugle og det af »TaarneUs Redaktion opfundne hemmelige Ziftersprog. der. er uforstaaeligt for Uindviede-. D e t f r i e T h e a t er vil derimod ikke udstille Prøver paa sin Virksomhed. Tværtimod er der Udsigt til, at det paa .Grund af Censors velsignelsesrige Indgriben vil indstille samme. Fra F u k s meteorologiske institut.

F ø r s t e ‘V l o l l n . .

Plads i Gravkapellet ledig: Johan Svendsen meget snedig, Ræsonnerer ganske kløgtig: » Sehnedler-Petersen er dygtig, Kan sig uden Pladsen klare,

Derfor lader vi ham fare. Og saa ta’er vi 'Numer To, i\ Han er ogsaa meget gor.«

Robert af Kapellet tager Ojerne sig i den Slags Sager: Før han slog sig paa Kritiken, Var han ansat ved Musikcn; Derfor strax hans mange Venner Endnu ham paa Strøget kjender, Endnu spiller tidt paa sin Vis han første Violin. Men for kort nu at berette: Næppe læser han om dette, Før han siger: »Død og Plage. Jeg maa mig af Sagen tage.« Han i. Tøjet, op paa Bladet, En Artikel frisk fra Fadet: »Sehnedler er sgu efter min Mening første. Violin.« Charles K jærulf det kreperer. At ham Robert distancerer, Dog han ofrer et Par Spalter Paa Geniet. Sehnedlers Alter. Selv Adresse-Avisen skynder Sig at tugte Svendsens Synder, Ja, men Robert han var fin, Blev dog første Violin. Nu optændes Kampens Lue, Violinerne med Bue Kæmper for den ny Mands Lykke,

u-Cf

■ f e a r

(V

Men Basunen ham et Stykke Blæser — han et Hora i Siden . Paa ham har ‘haft hele Tiden,

Selv i Graven sænket ned Kan de ikke holde Fred.

Johan Svendsen dog sig klarer, Og hvert Angreb han besvarer: »Ej sig kan beklage Manden, Jeg har stemt paa ham hveranden Gang, der her var Konkurrence, Saadati blev der bedst Balance. Blev ej første Violin Han, er Skylden ikke min.

T U

Vejrberetning. Meget lavt Barometer over Sammen- smæltningen, opfriskende, sydlige Vinde ovér Agrarerne, Stille paa Finansloveu, orkanagtig Storm i Serbien. Udsigt til stiv Kuling og fugtigt Vejr omkring Brændevin­ skatten, Taage over Forliget og Jordskjælv i det kongelige Theaters Kapel.