S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

294

Snart er Fra Me y e r s »Hvad vi vil« forbi; Fruen tror, Paa Grand al »Kvinden«, som vil være fri — for dets Ord. Ja, hvor det Gode saadan faar sit Knæk Og det gaar Rabundus, ses, at Kvinden immervæk Skylden faar!

0 Kvindesag, o stakkels Kvindesag, Det er stiamt At føle, hvordan du af Skjæbnens Slag Bliver ramt. Selv med Fru Me y e r Fatum drev sit Spil, Saa man ser, At »Hvad vi vil « om et Par Uger vil Inte mer. 1 syv Aar som det svage Kjøns Organ Gik det ud For at gi’e Manden, denne Hustyran, Paa hans Tud, Formedelst han for Valgret Kvinden snød Ugalant Og dømte hende til at være »Grød­ fabrikant«. Med det habile Forslag Bladet frem Stadig kom, At Kvinden til et nyttigt Samfundslem Støbes om, Der har til Naal og Gryde Ryggen vendt Og betroes Et Hverv som Brandmand, Politibetjent Og Matros. Dernæst Fra Me y e r med Logik forstod I sit Blad At vise, hvordan laves kan en god Skefuld Mad: For at opdrage Kvindernes Natur Bør man gi’e Paa Skolens Regning Pigebørn et Kur­ sus heri! For Kvinden hun dog præked’ først og sidst Om, hvordan, Hvis hun kan vente, huri bli’er ganske vist Rigsdagsmand. Men Ventetiden blev alligevel Noget lang, Og der blev ingen Lax af den Makrel Denne Gang.

E t B 3 T t t e -

A. Er der nogen Efterretninger fra Polen ? B . Des værre, ikke en Stavelse. Å. Mærkværdigt. Hvad kan der være tilstødt ham ? B. Ja, det er ganske ubegribeligt. Med mindre han skulde være sendt til Sibirien eller sat i et underjordisk Fængsel. A. Han plejer ellers ikke at være uforsigtig. Her hjemme har han da hidtil vidst ar, hytte sig. B. Menmaaske en af hans Bøger er blevenoversat paa Polsk og har bragt, ham i Ulykke. A. Det lyder usandsynligt. Han gaar johver Dag og kigger over Grænsen efter sine udødelige Værker; men til Dato har der ikke været noget at kigge efter. B. Skulde han have forspist sig ved en af de mange Fester, som de polske Herregaardsfruer gjør til hans Ære? A. Det er naturligvis en Mulighed, som man bør regne med. Her hjemme fra er han jo ganske uvant med kulinariske Æresbevisninger. B. Vist ikke nej. Har De da virkelig glemt, at han for tre Aar siden fik fri Aftensmad i Koncertpalæet ? A. Aa, om Forladelse! Det var den Gang, da han udnævnede sig selv til Fanden. B ■ Nej for Fanden, Lucifer var det! A. Detkommer vel ud paa et. B. Vist ikke i hans egen Betragtning. A. Ja, ja, men i alle andre Menneskers. Og det er Poperne sagtens kommen efter. De har anset ham for Anti­ kristen og derfor expederet ham. Hvad gjør vi saa? ' B. (ser i »Politiksn*). Vi er reddede! Vi har faaet fuld Erstatning. A. Hvorledes da? B. Her staar, at Polens mest lysende Åand er kommen til Danmark for at lære at læse, hvad de verdensberømte Inte- Negere producerer. A. Og hvem er da den Fyr? B. D et. er ingen Fyr, det er en Frøken! Hun hedder Be rns t ei n, er energisk, høj, mørk, skjøn, intelligent, skjælmsk, klog og lidenskabelig. A. Saa er vi hjulpne. Polen tog Danmarks største Søn, men gav os til Gjengjæld sin største Datter.