S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

286

En og anden var forhindret, Sorgen derved blev dog lindret Ved en sjælden Hædersgjæst, Som var ined til denne Fest; Thi den kloge Y i nd b l æs - Ko n e Saa man midt i Flokken trone, Hende man til sidst som Tak Æressalve gav — tned Kvak.

B r e v f r a , S a e l o j y . (Frit efter »Politiken«.)

Man har spaaet S æ b y , denne lille, forbindelsesløse B y , hvis eneste Berømmelse er den, at H e n r i k I b s e n iklce kom dertil i Sommer , en Frem tid som. Badested. Ben jernholdige Kilde skal være udmærket. Det maa Kjendere a f Va/nd om.

D et er ellers ikke daarligt, At med et halvhundredaarligt Jubilæum flotte kan Sig' vor Apothøkerstand. Atle disse gamle Piller For den Fest at fejre stiller: Standens Repræsentation Holder sian» Recept-ion. Naa, der faldt vel ogsaa lidt a’, Muligvis en bedre Middag, Og hvert. Ord., som der blev talt., Præged Viddets Engelsksalt. Retterne var ikke dolie, Der var lætre Ting i Olie, Kun de Allernejsomste Drak en Kop Qamboigerthe. Som Dessert til Takke tage Maatte man med Hostekage; Enkelte nok fondet har, Kagen lovlig melet var. Naa. det gjorde ingen Skade, Alle tværtimod var glade, Det en Åpofheters Sind Skræmmer ej at tage ind. Efter Bordet blev der Løjer, Allemand sig svært formeger lied forskjelligt Mixeri: Pylnervand med noget i. Ingen er der her, som maaber, Men .formedelst disse Draaber Greb Enhver tilsidst til sin Æske med Antrfebrin.

Jeg har heldigvis ikke haft Anledning til at prøve det. Det var ingenlunde for Vandets Skyld , jeg beærede. Sæby med m in Nærværelse. Jeg blev lokket hid a f en fjærn Erindring. I dm stod en dejlig Plads præget, saa fredelig og fjærn, a,t her maatte være en uforstyrret Arbejdsro. Jeg blev skuffet. Da jeg ankom , gik der allerede ca. 150 Stykker a f m in egen kultiverede Race og rodede paa Pladsen, og de kjendte m ig allesammen fra m in Ungdoms Arbejder om visse nyttige Husdyrs Røgt og Pleje. Paa saadan en lille Plet kommer man uvilkaarlig ind paa hinanden, og førend m an veed a f det , er man m idt i en temmelig stor Omgang, især , naar man som jeg a f Natur og. Vane er en beleven Selskabsmand. — — — Det kniber haardt med at faa noget at spise og drikke her i dette Hul. V i gik og rodede efter Tomater, men de var ikke til at opdrive, ja, vil du tænke dig, ikke en Gang svenske, benløse Sild og Fugle kunde vi faa opsnust. Og man er i en slem Forlegenhed, naar m an a f og til føler Trang til en Flaske Chablis. Frederikshavns vidunderlige Rødspætter gaar ikke op til Sæby, og Hummer er dyrere her end paa Toppen a f Montblanc. Du vil da forstaa, kjære Ven, at jeg er gaaet ■ paa. en Vildmand ved at rejse her til, hvor den eneste Aftenunder­ holdning er. Ind/remissionens Rabaldermøder. Jeg længes efter at komme tilbage til Hovedstadens aandelige og mate- terielle Rørelser og være med i det nye, der sker. Tænk, sikken en Roman jeg kunde skrive om det gamle SO Pouls Apothek! F. g. m . forbliver jeg D in o. s. v. P. S. Hvis du ser noget 'til » P o l i t i k e n «, saa hils dm og sig, at den skal stave Pegasus med P. D. s. \£>