S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

r

283 en Uge, og han var ikke bange for at stikke nogle Stykker ud til. For Resten var det. slet ikke hans Mening at ville spille Operette. Den lille sorte fra Da gma r vilde hævde, at Primadonna­ erne fra. hans Theater netop holdt den rette Middelvej. De talte Dansk og dog ikke Dansk, hvad »Nationaltidende« ogsaa smukt havde fremhævet. Det var en Art fællesnordisk — det var — det var — — Jeg foreslog Grønlandsk. Den lille sorte var meget kjed af, at »Advokaten og hans Myndling« ikke havde gjort Lykke. Cet ti var dog mindst ligesaa god som B u s ho l m paa den anden Side af Vesterbro­ gade og n æ s t e n ligesaa pudserlig som Os c a r La r s e n . Og da Stykket var af H e r t z , maatte det jo være klassisk. N ø r r e g a d e - K a t t e n undrede sig ogsaa over, at det ikke gav i Kassen. Han havde ogsaa hørt, at man fik ud­ mærket Sølvtøj fra Hertz, men saa kunde man jo en anden Gang prøve. Michelsen. A m a l i e g a d e - K a t t e n spurgte, om Michelsen ogsaa skrev Folkekomedier, da han særlig yndede denne Art Kunst­ industri. Han trængte, netop til en ny Folkekomedie, da den Snes Stykker, som han havde, var for gode til at spilles fore­ løbig. Forøvrigt maatte han vist sætte Priserne ned for at kunne konkurrere med sin egen »Børsbaron«. Paa dette Tidspunkt var den lille sorte fra Dagmar bleven søvnig. Det viste sig, at Grunden var den, at han havde faaet fat i et af de Stykker, som han i sin Tid havde indleveret her hos os, og sad og læste i det. Men da døt desuden var blevet lidt sent, blev vi enige om at bryde op. Inden vi skiltes, aftalte vi imidlertid, at vi vilde danne en Kvartet, der af og til kunde mødes og give.nogle Numre. Det vil glæde Vilhem Møl l er. Han holder saa meget af, at der hersker en god Tone i Theatrene.. En Skrædder, som er Helt —

Han gik formedelst Yanen; Han burde være Hædersgjæst Hver Dag paa Skydebanen, Naar ned i Livet noget Varmt skal gaa, Ja, det er ganske mærkeligt, hvad Folk kan hitte paa

For Resten har til Militær­ brug Pansret inte nyttet, Især, da Baj er snart al Hær Og Flaade nok har ryddet; Meh det er dog en afgjort Sag, At det dit Liv forsøder, Naar du er pansret og en Dag En Søndagsjæger møder,

Som træffer dig i Stedet for en Raa; Thi det er uberegneligt, hvad de kan skyde paa. Desuden la’er i hvert et Fald , y\ \ Opfindelsen sig bru’e Som Sikringsmiddel paa et Bal Mod Amors Pil og Bue.

Saa kan man give sit Parti Som Løve meget bedder, Og »den, der skal paa Frieri, Maa tale med sin Skrædder«,

hans Bøsse dygtig spytte maa; Thi det er højst vidunderligt, hvad han kan hitte paa. Forslag til Omordning af denoffentlige Polit ret. Da de indskrænkede Lokaler og de af og til ikke mindre indskrænkede Betjente har indført enkelte srnaa Ulemper for den offentlige Ret, saasom at Folk blev dømt for, hvad de ikke havde gjort, og tidt gjorde noget, som de ikke blev dømt for, paatænker man nu en Omordning af Rettens Lokaler og Forretningsgang. Hertil er det Meningen at leje Arenatheatret, der synes at udøve en tilstrækkelig afskrækkende Virkning paa Publikum. I saa Fald opnaar man tillige den Fordel, at man kan. lado Synderne sidde deres Bøder af ved Forestillingerne om Af­ tenen. Straffen bliver herved kortere, men mere intensiv. Af Hensyn til de stadig om sig gribende Bølle-Overfald trænger man nemlig til lidt skrappe Midler. Dog er det endnu ikke afgjort, om Hr, S c h u l t z skal beholde Beværtningen. Selve Forhandlingerne skal foregaa paa Scenen, hvorved det hele vil faa et mere dramatisk Præg, ligesom ogsaa de fra Ca w l i n g s Retskrivningsprinciper bekjendte »scenestærke Arme« forventes at ville komme bedre fil deres Ret. Til­ skuerpladsen vil blive forbeholdt Publikum, for hvem der desuden bliver indrettet Restaurant og Styrtebadsapparat i Garderoben. Endelig vil der i Billetkontoret blive oprettet en Totalisator, hvor man kan holde paa den Offentliges for- skjellige Champions. Rettens Principer borger for, at de, der starter, ogsaa nok allesammen kommer ind. I Pavserne vil der blive udført Musiknumre af Arena- theatrets sædvanlige Orkester. Der er ingen Tvivl om, at populære Numre som »La’ Mønten klinge«, »Her har vi fundet en hærlig Plads«, »Bal i Haven« og andre Ballader vil gjøre stor Lykke. Overhovedet venter man, at Betjentene og Retten ved den nye Ordning vil komme i den bedst mulige R a p p o r t til Publikum. For at imidlertid Rettens gamle prøvede Stamgjæster ikke skal spilde deres Tid med at møde i Retten, vil Rapporterne blive bragt dem i deres Hjem af Rettens Bude. Dog tilstaas denne Begunstigelse kun dem, der har deres faste Konto og deres eget Folio i Hovedbogen. VS

D e har vel nok i Cirkus væ’t Og set den tapre Skrædder, Som trodser Kugler nok saa net Og immer Livet redder: Han har opfundet et Kyras, Og det er ingen Plade,

Naar han At han er nix forknyt for das Og tager ingen Skade, i Brystet kan en Kugle faa; Ja, det er ubegribeligt, hvad Folk kan hitte paa! Trods vor J e n s B u s k var han saamænd Karl for at vove Trøjen, Og den, som ramte Skrædderen, Skød inte Papegøjen. I røgfri Krudtdamp som til Fest