S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 7 8

Som i Danmarks Væng og Vange A ltid blæste i Trompet Og agerede Profet, Blev tilsidst a f J u l iu s L a nge Helt gjort bete! Har Du nogensinde set I en Hønsegaard en Hane, Der med Vingefanget spredt Galer efter Haners Vane Stoltelig til Kamp beredt, Inden Uraad den kan ane Faa en Spand Over sig a f iskoldt Vand, Al forloren Stoltheds Bane? Netop saadan Skovgaards Ven Fik a f Langes fyldte Pen Douche og Douche og Douche igjen. Ak, da blegncd’ al hans Pragt Og hans fine Dommerdragt, Den blev ganske ødelagt , Ser Du, P u k , Til at fægte Med en anden Habakuk E r Hannover uforsagt; Alod den rette Kundskabs Magt Der er Ingen, der vil nægte, J u l i u s L a n g e, han er ægte; Men H a n n o v e r , han er — S tu k . E j han mægte K om et Fnug;

Ud til Graat i Grant ses stryge? Sommerdagen hiank og m ild Loklced Sunde, fristed Syge Under Skovens grønne Blad Ud i Luftens bløde, myge Styrkesvangre Straalebad- Bedst som der man vandrer glad, Hilser, mødes, skilles ad, Styrter ned en vældig Biede Over Skov og Mark og Stad. Den kan Frejdigheden døde Og Humøret ganske øde Selv for en forsoren B a d : Saadan over Hr. H a n n o v e r , Der i S k o v g a a r d s Paradis Gik og kvad til Venners Pris, Kom en Slcylle, Saa dm arme (Bindes-) B ø lle , Der er mere kry end vis, Ved hint Slag a f Skæbnens B is Vendte Mølle Til sit Navns og B y’s Forlis. Han, der fløj N ylig som en lille Løve Løs paa hvem, der vilde prøve Nok saa spag K ritik at øve Mod S lo tt-M ø lle r , H a m m e r s h o j. Og det W i l l u m s en sk e Tøj, Slig en Skylle »frisk fra Fad«

o / z ’i'rnZrev f p f fra

z

/ (5 $ r

f e

i

-, f , . A

^

l

-

G&bm'ren lider, og paany Længes Natten, kortes Dagen. Folk paa Landet, Folk i By Sætter atter Lys i Stagen, Væk/ces ej a f tidligt Gry, Sårer ikke umier Lagen, Nej med Tæppet op til Hagen Soger de rriod Kulden Ly. Vel kan Himlen uden Sky Nok saa høj og herlig hlaane Snort med Sol og snart med Maane, Mangen, der drog ud saa kry, Har til Hjemtur maattet laane Dog sin Næstes Paraply. Du, som Mestes • er i D ril Kjender. P u k , Du Mage til Drilleri, som naar en Byge Solens muntre Farvespil

l

Rodemesteren — jo har arvet efter Kammerherren, og som jo altid er gaaet højt og derfor nok bliver en rigtig Skat for Rodemesteren, som han jo skal være en Slags Kommiteret for ligesom P e t e r n a n s e n eller P e t e r han s en, hvad haa nu hedder paa det Kongelige, men alligevel veed jeg ikke, om jeg ikke hellere maa ud i Dagmar , for veed De hvad, man bør dog gjøre, hvad man kan for at trøste Professoren over, at han ikke blev Professor paa Kongens Nytorv,' og naar der bliver vist Agrarerne saadan en Tilsidesættelse af det nye Ministerium, saa kan jeg virkelig godt forstaa, at de protesterer mod R e e d t z t h o t t , navnlig hvis han er en Ma r t i n i u s Numer to, der vil sætte Agrarerne paa Porten, og veed De hvad, søde Fru Schrøder, De skulcle virkelig abonnere i Dagmar hvis der skulde være nogle ganske enkelte at faa endnu, hvad der jo plejer at være, naar der allerede i lang Tid har været u solg t og Tilstrømningen i Åar større end nogensinde før, for tænk, nu faar man jo B j ø r n s t j e r n e b j ø r n s o n s i n s ø u - bjørn gratis med i Kjøbet, og W i e h e til det mere begræ­ delige, indtil der igjen bliver Ballade mellem ham og R i is, men til den Tid er Martinius maaske bleven saa tam igjen, at vi kan faa ham tilbage, til han igjen bliver vild, og saa kan det jo blive ved at gaa saadan, at de skiftes til at være gale i Hovederne, aa Gud ja — det er saamænd en Lykke, at det

V e d K a f f e n .

d Fru Juliane Petersen: Ood Dag, søde Fru Schrøder — ja Tak, men kun en ganske lille Kop, for jeg maa øjeblikkelig af Sted igjen, for at jeg kan komme ud med Damperen, saa jeg kan komme ind igjen og aabne Sæsonen, hvad jeg formelig tørster efter, for veed De hvad, »Niniche« til halv Pris med Fru A n n a p e t t e r s o n n o r r i e klædt paa til halv Pris, det var dog virkelig ikke noget, nej saa priser jeg rigtignok Kasino , for det veed man da, at Rodemesteren aldrig realiserer Skatte­ billetterne til Spotpris, saa der maa de da have.Raad til at tage lidt ordentligt Tøj paa, skønt man jo paa den anden Side maa haabe, at de maa kaste' godt af sig, navnlig K r i s t o f f e r s e n , som S c h r ø d e r — ikke Deres