S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

271 M a d s. Næ— j. Se, di Mutterate di tør jo itte andet end som støtte vos, ve ded a vi jo ellers ka gaa hen aa sla Faaliet, ibjel faa dom igen. Aa di Rattekale æ jo sæl paa en Maade Jordmormænd. K r i s te n . Ja, ded ve sie yden Jordmor. M a d s. Hæ hæ — ja, di har jo begrivelivis itte ded moralske aa sodsiale Grundlav, som føller mæ Besiddelsen a en go aa rekumderli Livsledsaverinde. K r i s t e n . Æ Du nu bemøndiet te aa optræde paa Jord - mormændenes Yejne overfaa Manister Tot? M a d s . Jæ optræder paa Jordmormandsforeningens Yejne aa forlanger Beskøttelse 'faa den nasjonale Ingdustri. K r i s t e n . Jam en Du æ jo da’tte Form and faa Foreningen ? M a d s . Ded æ jæ itte positivt. Men jæ æ dov paa en Maade en Slavs K umpromm itteret lisom han denne saakaldede Profosser H a n s e n i Køvenhavn. K r i s t e n . Ja, Du æ sgu en slem Professor. M a d s . Hva jæ itte æ, ded ka jæ bliet Ded gjælder om aa ha ded rette videnskavelie Grundlav. Saa faar Faa- tjenesten sgu osse nok sin Løn.

»Berlingske« var til en lille m unter Fugleskydning paa Skydebanen forleden Dag. Ganske vist skød den ikke Pape­ gøjen, da den tog fejl og refererede den gale Fuglekonges Tale for Kvinden eller Yærten, livad det nu var, som den rigtige Fuglekonges Tale for den rigtige Konge. Men en temmelig betydelig Plade kan man dog nok sige, at der vankede. Med Piber og Trommer . Meget frit efter Drachmann. D e n Spillemand hængte Fiolen paa Yæg Og gik til Forsamling h en ; ^ Hej I »Strygere« smaa Og »Blæsere« blaa, Nu skal vi med »U lrich«' ha’ Spænd. Yi spiller med Glans Til Lands og til Yands, Yi spiller for hver og an d en ;

Men spille for én Eller spille for to

Eller tre K roner; det skulde Fanden. Gjern Trompeten, spænd Strengen ned, Hæng bort Fagot og Tuba,

Z D e t ' b e t r e e r L g ' t e X j s m c i l o r ' u . g ' . Perspektivisk set. Og læg i Kassen din Fløjte ned, Og skær Dig en Fløjte fra Cuba.

\4

D en store Landbokommission, Som nys ær bleven dannet, Har faaet tildelt den Mission At rejse rundt paa Landet. De to og tyve spreder sig I alle Danmarks Egne, Paasér, om Kvæget feder sig, Og om det mer vil regne. Det danske' Smør de smager paa, Fra Marken Korn de henter, Forsikrer, de vil lave smaa Hver Husbond lover de en Ged Og stopper ham med Smiger. Saa samles de i Kjøbenhavn; Naar et Par Aar er gaaet, Et Resultat til Landets Gavn Har da hvert Medlem faaet. Der glider atter et Par Aar Med Drøftelser og Planer^ Et Gyldenaar med gode Kaar For Bonden frem de maner. De sætter Folkelønnen ned Yed polske Malkepiger,

De Spillemænd mødtes og Kampen var hed Udi Forsamlingen; Det blev en Koncert, W i t z a n s k y var Yært; Det »gør« han vist ikke igen! For Pokker var løs, '„Man rased og fnøs Og vilde med U l r i c h snakke; Witzansky var mut Og glemte til Slut For Ro og for Orden at takke: Gjem Trompeten; spænd Strengen ned, Hæng bort Fagot og Tuba, Og læg i Kassen din Fløjte ned Og skær Dig en Fløjte fra Cuba.

*

A Kreditforeningsrenter.

Esmann skriver paa et Stykke som hedder » Paradis «. Hvem mon der skal være Slangen?

Abonnement paa „HP-ufk:“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagts­ gade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet. Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

De Rigsdagsmænd faar Sagen fat Og sværger, den skal fremmes. Thi fremmes den. Og saa — God Nat! Den i et Udvalg gjemmes. Men Tiden gaar sin vante Gang, Den gode med den onde, Og den er stadig lige trang For den betrængte Bonde.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.