S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

A. Ikke for nylig. Jeg mødte ganske vist en enlig Kammerherre i Gaar, men hans Ansigtstræk var forlængede langt ind i det ukjendelige. B. Og hvad er det saa for Folk, der er kommen til Vejrs? Kjender De nogen af dem? A. Nej, hvor kan De tro ? Man har maaske lige hørt deres Navne en Gang. B. Det har jeg da ikke. A. Der er jo nu Liittichau. B. Rigtig, det maa være ham, der har skrevet de løjerlige Vers. A. Og Thomsen ? B. Han er vistnok enten Kapellan eller Folkethingsmand for Færøerne. A. Endelig er der jo Bardenfleth. B. Han er — ja undskyld, men det kan De virkelig ikke forlange man skal vide. A. Jeg havde kunnet forstaa, hvis man havde kaldet Barner. B. Eller Bojsen. A. Eller Andersen-Rosendal. B. Eller Neergaard. A. Eller Branth paa Elkjær. B. Eller Har. Holm i Højskolehjemmet. A. Eller Smed Pedersen fra Lem. B. Eller Klavs Bemtsen. A. Ja, vi har tilvisse ingen Mangel paa fremragende Mænd. B. Vi havde saa sikkert gjort Regning paa et Systemskifte, og jeg veed med Bestemthed, at Bojsen havde udset sig en Efterfølger paa Rødkilde. A. Nu rejser han vel sagtens til Svejts. De skal jo alle den Vej efter- haanden. B. Tror De, Reedtz-Thotfc bliver sid­ dende i nitten Åar? A. Det var ikke godL Nej, jeg haaber nært imod, at han kun er en Overgang. ■ B. Hvad siger De? Saa er der jo' Haab endnu! A. Ja, i næste Omgang. B. Bravo, Ven! Maajeg omfavne Dem! A. Bedre Lykke næste Gang I B. Tak, i lige Maade!

Selv om fredelig man ligger Ude hos Skovsho’derae, Er man derfor ikke sikker: De er med paa Noderne. Og paa Klampenborg man Bønner I sin Nød og Quiding stønner: Sankte H ohlenberg! os fri Fra Tenorers Raseri.

De 3 ny. En Agrar.

Sommeren jo til at gasse I det Grønne sig er skabt, Man de Pund at vinde passe Maa, man har om Yintren tabt. I sin Haves Hængekøje Man Kadaveret maa nøje Pleje, føle Feriens Blod Strømme til sit Væsens Rod. Ak, men der er mange Slanger I vor Strandvejs Paradis: Ofte kan en enlig Sanger Volde landlig Ros Forlis. Før man ser sig om, saa er der En-To-Tre, der gi’er Koncerter, Og Grosserernes Idyl Skræmmes bort af disse Hyl. Med Nevøer og Niecer Landet rundt En nylig for, Og senærer nok saa glad Deres Stemme-Gaffel-Mad. Næppe har man i sin Have Landlig Hviles Sødme smagt, Før man bringes rent af Lave Ved en F olm ers vilde Jagt. Alle, som ej af Applausen Fik i Vinter nok daraussen, Trøster sig for Rampens Sorg Her paa Skods- og Klampenborg. At et Stykke man dem blæser, Hjælper saamænd ikke Spor. ^ Thi de veed jo nok, hvorledes Sligt et Stemmejern skal schm ed es,

Agraren. Hvor blev Bojsen af, kjære Ven? Bojsenianerm. Ja, er det ikke ube­ gribeligt? Jeg kan heller ikke finde ham noget Steds. A. Jeg havde dog ellers ventet at faa ham at se ved en Lejlighed som denne. Selv havde han vist ogsaa ventet. . . B. Ak ja, det havde vi jo alle. Og jeg veed ikke rettere, end at der her er sket et uhørt Brud paa trufne Aftaler. A. Stod det i Kontrakten? B. Det er der ingen Tvivl om. Men stod der ikke ogsaa noget om Agrarerne? A. Det kan des værre ikke nægtes. B. Og hvor blev Agrarerne af? De har vel ikke set noget til dem?