S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

2 46

Du store Nord iske ^ P .

England vil nok Fløden skumme, R u ssern e vil ligesaa, Paa en stor kinesisk Tromme Pressen har begyndt at slaa Og ved S ein en som ved Spree Sagt: Nu skal De strax faa The. Mulig kan vi dog faa endt den Fæle Tvist, hvis Axelstad Gik til Overpræsidenten For at faa dem skilte ad; Det har hjulpet før, hvor to Inte kunde spænds i Ro.

Robinson Krusoe skal dramatiseres til K a sin o og vil frem­ byde noget noch nie i Retning af Udstyr. Bl. a. vil hele Tilskuerpladsen blive taget i Brag for tilstrækkelig anskueligt at antyde den ubeboede 0. R ich a rd S c h r ø d e r vil selv spille Fredag, derimod vil han af Hensyn til Kasinomaskeraderne ikke spille Torsdag. V e d IK Z a f f e n .

Fra K oreas Kyst til Nevaen Og fra Thems til ToMo Kan en Diplomat sit Thevand Inte nyde mer i Ro, Eftersom ved K inas Kyst Slaas man, saa det er en Lyst. Krigsgalskaben nemlig ejer Her en herlig »fredlyst« Plet, Hvor man hverken kjender Bajer Eiler Bjørn so ns Voldgiftsret; Ingen U ffe B irk ed al Har Korea gjort neutral. Og, da her man gjorde Knuder, Sendte J ap an esern e Ud paa Tog en Hoben Skuder, Som var inte ladt med The. Solens Søn dog holdt sig kjækt Som en tapper Thevandknægt. For han sagde højst beleven Til den nix forknytte Gjæst: »Maa jeg byde dig paa The, Yen!« Saadan lød hans Manifest. Av, til denne The med Vrøvl Vanked der gevaldig Høvl. lig e midt i Theblomst-Haven Plantedes en »Taalepahn«, Og her vanker Dunk paa Maven Ved det »stille« Ocean, Hvor man ellers godt kan li’e The med ingen Fløde i.

*

Fru Juliane Fetersen: God Dag, søde Fru Schrøder, ja De har det sandelig godt, De aner ikke, hvilke Sorger og Skuffelser man har. naar man færdes mellem Kræmdølakræ- men og Samfundets øpperten, som nu til Sølvbylluppet, hvor De veed, at jeg skulde i Debutåtion med en Sofapude fra Eleverne i Fra Kildriks højere Pigeskole, hvor lille Dora gaar, og foruden mig var der Petrine og Fru Kildrik med mig som Ordfører, og saa ruller vi jo af til Amalienborg i en af Vogn­ mand Bohns Karether med Puden, som oven i Kjøbet var fra Fætt-Wessel, og som havde kostet mig alene for min Part over tyve Kroner foruden lille Doras Gris, som der ganske vist ikke var noget i, da det søde Barn havde soldet Pengene op hos Otto allerede flere Dage i Forvejen for .at lægge sine lo- jale Følelser for Dagen, og jeg havde allerede udset en Plads til den, nemlig Puden, ikke Grisen, i Kronprinsessens Arbejds­ værelse, som jo var i »Dannebrog«s Festnummer — naa, noget befippet var jeg naturligvis for det er jo ikke saadan, naar man skal holde Festtale ved saadan en Lejlighed, hvor saa at sige hele Landets Øjne er henvendt paa En, men jeg