S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

i39

— Naada, sagde han, jeg har allerede en rød Frakke. — Men det er et Postbud. — Ja, hvad saa? Det er mig nok at notere Kuløren. Man lærer visse Fif, naar man hver Dag læser. Cawling. — Der gaar en Trekanter. Kjender du ham? — Han der. Det er jo E stru p I — Gu er det ej! Det er B arner! — Kommer ud paa ét. Han skal jo ogsaa være Minister. Paa dette Tidspunkt forsvandt min Led­ sager gjennem en Kjælderhals. Jeg har ikke set ham siden. Selv gjorde jeg min Pligt, skjønt jeg tørstede værre end syv Kameler, der ikke har været paa Oasen i tre Maaneder. Oppe paa Skorstenen sad R i t z a u og skrev og telegraferede, saa det gnistrede omkring ham. — Jeg kan hilse Dem fra H en rich sen ,

bemærkede jeg. Og i det samme faldt Ritzau ned i Skorstenen. Hvor dog det levende Ords Magt er vidunderlig, tænkte jeg og gik videre. Sammenbundne med et dannebroget Reb hang Siameserne Robert og Oscar i en af Kongens Nytorvs elektriske Lygte­ pæle og drejede rundt paa en stor Skrive- kugle; foruden et Referat paa 22 Spalter skulde de have det 73. Kapitel af Sommer­ romanen færdig. Saa var store Henrik og lille Ove klogere. De sad bag de nedrullede Gar­ diner paa Hjørnet af Integade og hjalp hinanden med at digte et Referat. Efter at have gjort disse og andre nyttige Iagttagelser komjeg akkurat tidsnok til at se den sidste Kammerherrenøgle forsvinde paa Amalienborg. Da jeg kom hjem til Puk med det Resultat, gav han mig en af sine Vinger.

Da Yi refererede Sølvbryllup.

— Skriv nu et et ordentligt Referat, sagde Puk , idet han gav os sin Velsignelse med paa Vejen. Det lovede vi, og saa gik vi, for vi var to, og nogle Pukkers Karle var vi. Siden Verdøns Skabelse har der ikke været saa mange Mennesker paa Benene. Folk gik helt oven ud af Gaderne. — Pas endelig paa, hvis du ser noget kongeligt, formanede jeg min Gefrejter.

S ø r t o r ø l o p s l i ø z n u e S ø ren P ip p erop .

Te Sølbrøloppet naaede lie Got Storkene, tros al Besvær, Saa de va saamænd Synd aa sie, A Storken kom for tili der. Byen æ been dekoreret, Aa der ska osse være noen Folk, som de samme æ passeret, Men de æ inte a Hrr. Kohn. Dov faar man paa Dekorasjoner Omme hos Hørup ente Kig, Skønt han har liegodt to Kohner Indenfor i sin Glasbotek. Te Slut ve je min Helsen brenge De høje Par natyrlivis Aa glad et bredfyldt Bajer svenge Te Fredreks aa Laavisés Pris. For deres Skyl illuminerer Je mine ejne Vinnevær, Mens for min ejen je spangderer Et bengalsk Blus paa Lampen her. De to Statuer af Ansgar og G rundtvig, der er bestilte hos Professorerne Stein og B issen for at opstilles udenfor Marmorkirken, nærmer sig nu deres Fuldendelse. Kjendere roser de to Kunstværker meget; særlig siges det om Statuen af Grundtvig, at den ligner Bissen paa en Prik. Abonnement

>

.rC1- •?' ih

m é

0 Muse, du som aldri hummer Dej fra mej, vis, a du æ min, Imens je gier et Ægstranommer Paa min Begejstrings Fivelin, Saa je fra Røggen a Pegasen Gaar ente hen aa dumper ner, Men højt te Værs Sølbrøllopsstasen 1 Fugleperspægtiv je ser! Dyft inge i mit Brøst ha stesse Je baade for vor ejen Krumprens aa for hanses Krumprensesse Hat baade Hus- aa Hjerterum. En Skaal for dem je tit har diukken Aa for di kongelie Børn Saalænge, endtil je ha trukken Hjem med en underdanist Bjørn. I Da æ alt, va der ka kravle I Noren, flenkt paa Benene, Sæl midt paa Amaertorvses Navle De nye Sprengvand færi ble;

paa „ZEP-u-lc“ tegnes paa Bladets Kontor, Hovedvagtsgade 1, i alle Boglader og paa alle Postkontorer. 2 Kr. Kvartalet Enkelte Nr. 18 Øre. Mapper til Bladet å 2 Kr.

Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg.