S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

i

2 2 2

— *— — ----------------------- Gamle Sukkermænd og: nye.

Og hans Fremtidssyner sorte, Tornefuld hans Roemarks-Sti. Til sig RoeMadet vende, Sødt de sure Dage ende?

H l

v - S r - v ^ ;

DPegroctfer für ^eatf^c, bie natt) topenijflgen reifen ioerben «jollen. ^ u p p l e n i e r t i . Ser Stabt.

■Kun, lieber ©ermane, müßen Sie bod) einräumen, baf§ Kopen« ^agen großartig geroorbcn ift, rntb id) roerbe 3tønen nun jeigen aße bie Bmdjtgebaube, bie tøir in ben lefjten Salmen befomnten haben roerben fein, ©eljnt roir erft auf König* flenmarft. 33a fehen Sie eine große gelbe Calais!, auf beefen ©ad) fteljt eine ge« roaltige fupferne grau mit einem gacfel im £ianb. ©afs ift ba$

*vl . K 1 ie tg e n sukker for sit Sukker, T o s e o Worm det for ham kogger, Mens han smiler sukkersødt. De forenede Fabriker Ti] det nye Selskab stikket, Tilde gjæme se det dødt. T o x en la'er sig ej fortrænge, Han liar udenlandske Penge! For det gode, danske Sukker Danske Mænd ¡ærbødig bakker, Spiser national Farin... Ti et gen s Sirup bør vi ære, Smager den os and son» Tjære, Er den dansk øg derfor fin,. At forsøde Dansken Livet, Denne Lod blev T iet gen. givet. Alle Aktiers store Komring Samler danske Biers Honning, Haardt for ham det være maa, At en jævn Dusin-Grosserer I sit Overmod gmberer Til hans Sukkertop at naa. Og, at Aktierne skal dale, Det er rent ud en Skandale, Skjønt han Mønten ej behøver, Dybt ået T ie tg e n dog bedrøver, At den nye Sokken-mand Tredve Tusend Kroners Gage Aarlig faar for -sin. Msoage. Sligt Eksempel gaar ej an. Men han haaber, T oxen s Pudder- Sukker gaar i Siuddantnadåer, Selv med Roer T oxen truer, Og kun meget ilde huer Ti et gen dette' Roerh Med hans Roe hans Ro er borte.

Hfl III

deitrifeffe BI'batbanftetegraffabeiI)aue be§ großen ©ictgené. Seitnft rooijl and) unjer Biarmorfircbenfürft? £ner ift er roetib befannt, unb jebed Siitb fingt: Unb roeil aßeg in biefer SBelt fdjön georbnet fein muß, rooljnet liier audj ein großem Sdjnetberfirma, bie „© ebrüber Slnberfen". SSenn nun bie fpeiulterenbe Seute abgefleibet finb, bann iönnen fie fid^ roieber bei ©ebrüber Slnbcrfen anfleiben laßen. Soreeben rott boc^i nid)t roeiter bahon, benn ber 2ftar« morfirdftnfürft ift ein groBmädjtidjer §err, unb roenn er einen ginger rührt, bann gittert bie ganje Borfe unb felbft bie oier auf bau ©fiurnt ftd) befinbenben ©rad)en toerben nerroøå unb ‘teebellt betnütbig mit ihren oier in einanber gufammegeflochtenen Scptøønsen. 2Bir rooßen nicht »ebeln, fonbent .roeiter getjenl $otel bu 9iorb. „'©er grofje ©ietgen mit BorafltR11/ Styn femtet feber Slftionaro in Bptn."

Sa, bafé ift roaé anberå ge« roovben, nidit roahr, lieber ©er« mane? ©iefeé fipenes Baflaft ift ganj rote bie* be* jungen Orientaler* Slßabbin* auf ein» mal in bie $øhe gefdjoéBeit uitb fein bøfer Bourebbin h^l nD<$ mittel* feiner Qauberlampe bi* Slfrifa hinroeg ejfamotirt. ®a regieret immerhin ber B ett unb ber 3öe*fel. 2e|terer ift nicht ju öerroechfcln mit ben

SRaitn, welcher „Siebe ohne St r ümpf e" getrieben hat Unfer jetziger öeSfel liefert nur Strümpfe ohne Siebe, roa* auch