S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

19

Da » Dannebrog* vajede i s i ame s i s k e Farvande.

større Sans- for Renlighed, og det var dog bedre end Alverdens. Yandlaase. Svineslagter T e r n d r u p vilde atter minde om Napoleons Ord efter Slaget ved Sedan, men afbrødes igjen af Borgmesteren. Blikkenslager Mo ur it z e n (nyt Medlem) vilde bare som Fagmand tillade sig at henstille, at naar Kloaken lugtede i den ene Ende og saadan, saa var det begrundet paa, at den anden Ende stod i Forbindelse med Kloaken ved Træværk og saadan, som der jo altid var saa genegen til saadan noget, og han skulde derfor tillade sig at henstille, at riiaii1forfærdigede Vasken af Birk og saaadan Noget, hvorved man formentlig ogsaa vilde støtte den indenlandske Industri og Haandværkets berettigede Agrarbevægelser. Bankdirektør J o s e f s e n advarede mod Forslaget. Hvorfor lugtede Vasken? Fordi Pigerne slog alt muligt i den. Altsaa Vasketuden var som et Barometer for Pigernes Renlighed. Naar man nu ikke mere havde Lugten at gaa efter, kunde man altsaaa aldrig mere opsnuse Pigernes Bedrifter paa det Omraade, hvilket Taleren fandt meget uheldigt, særligt i vore Tider, da Anarkismen stadig breder sig i de lavere Lag. Hellere end at sætte Vandlaas for Vasketuden skulde man give Pigerne paa Tuden. Kleinsmed F y l l e r u p hørte ikke rigtig, godt, men det var forfærdeligt, saa det var dyrt at holde sig med Vask og Renlighed i vore Tider. Taleren kjendte en Vaskerkoue, der tog en Mark i gamle Penge for at vaske on Skjorte, for unge Mennesker, der gjerne vilde se lidt pæne ud, blev det altsaa 24 Mark eller 8 Kroner om Aaret. Kunde der blive sat en Stopper for de Vaskerregninger, var det heldigt. Svineslagter T e r n d r u p vilde minde om Napoleons Ord, da han gik over Alperne, som Taleren imidlertid ikke skulde trætte Forsamlingen med at gjentage. (Pavse). Ja, det var bare det, han vilde sige, at som sagt — — ja, Klejnsmed Fyllerup havde egentlig taget Brødet ud af Munden paa ham, og han vilde derfor slutte med en Skaal — — B o r g m e s t e r e n bad det ærede Medlem holde sig til Sagen. Te r ndr up vilde saa bare sige, at han ganske kunde slutte sig til samtlige de foregaaende ærede Talere. Forslaget blev derpaa sendt i et Udvalg, der kom til at bestaa af Mouritzen, Fyllerup og Terndrup. Ved Roden a f S tam træ e t.^ W2?

D e t var en Dag en Smule sløjt Med Kvikkelse til Spalterne, Man havde kun. naar det kom højt, Knap til at redde Pjalterne. Selv Tvillingparret Sw i f t & Ko. Var ved at opgi’e deres Bo, I Blød de lagde Ho’derne, Men var ej med paa Noderne. Og naar man er saa daaiiig, Er Sagen højst alvorlig. Dog tidt man jo i Verden ser Til Trods for alle Spotterne, At saa paa en Gang Lykken ler, Naar man er mest til Rotterne. Den sidste Udvej var nu den At interviewe om igjen Tre—fire Næringsdrivende, Da fik man just til Givende En Sag, som var alvorlig, Men derfor ikke daarlig. 1 Siam hersker R i c h e l i e u , Der efter Rygtet være skal Langt ude nok en Slags Nevø Af en nu afdød Kardinal. Det Manden selv fornøjer svært, ITvad der jo heller ej ar sært. Hr. J—r ærgrede det dog, Og saa gik han til » Dannebrog « Og sagde højst alvorlig: Den Spas jeg finder daarlig. Men ikke mine Ord igjen, Skjønt jeg tør dø paa, det er sandt, Jeg hav det fra en fælles Ven, Han er for Resten Løjtenant, Og er han ej den rette Maud, Mig Ch r e s t-M a d s godt I kalde kan —

S r

o

¡V9>

QJ

*

($ a>

Og Secher sa’e alvorlig: »Den Plan er ikke daaiiig.«

i W i "— Det var ellers en ordentlig En, som V i g g o L a n g e r langede Thornl e ud forleden. . — Aa ja, men i Torsdags var Th om l e ude efter ham i »Berlingeren«, og det kan nok være, han kunde tumle Lang er . Han kom saadan til kort, saa jeg tror ikke Lang ej ' forlanger mere for denne Gang.

Og nu fik R i c h e l i e u sit Fedt! Det hjalp ej med hans pæne Navn, Maaske det trøstede ham lidt, Han var saa langt fra Kjøbenhavn. Og Sagen var nok bleven slem. Hvis Ch r i s t m a s ej var kommen hjem.

V9

Da blev den Anonyme mat Og Krigen standsede saa brat. Den Udgang var alvorlig Talt heller ikke daarlig.