S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Man ser, at »Danmarks Bærere« maa nøjes Med Integades Bakke, som vel nok Kan til et Bloksbjerg muligvis forhøjes, At sige, i form indsket M aalestok; Men lad med D r a c h m a n n N a n s e n sammenføjes, Og Frøken Julie være ekvivok, B u s k vove Trøjen og sin Frakke, — Med Bakkenalet gaar det ned ad Bakke. H f l e g t ö e i f e r für $>eutfdje, bie und) Äopenljageit reifen werben motten. S u p p l e m e n t . 9l n f t t n f t . ber ©taut im SBagferlaufen! 3lber ©ie, lieber ©ermane, bätte bodb gern in üTrolbljattanetmag ©piritug t)ineingemijd)t, benn biefe fd)mebifd)e SBraufelimonabe ftel)t einem cd)t germanifdjen iUtagen nidjt fo gut. £olen mir bag ein! Unb bann finb ©ie über § e lfin g ö r gefommen §um neuen 33ai)nlpf, mo bie beiben 93abnboffd)aufpieter ©bmarb ©oljn unb ©uftam ©¿mann neulid) ifjreu ©peftafelftüd „$ie groöfe Söallabe" aufgefürt haben. ®er tiunbeburdigcpeitfdite ©bmarb ©olfit bat freilid^ nur bort ^rügelhtabe gefpiett, aber mir fönuen ja nidjt aüe ntutljig fein, unb eg rnufg aud) ißoltrong geben. $)afg $ r o n b o r g umgetauft rnerben foü unbSobnborg beigfen, ift aber nid)t fidjer. Slber ©ie fe^en mir fo blafj aus! ©ie Ifabcn bod^ gemifg ein gute§ ©emigfen unb nid)t roie ber ©bmarb Kotjn bag SSerbum amare mit üerljeiratfyeten Samen cofinjungiert. 2td), nun meifg id) eg; ©ie finb oertnoten, meil ©ie fürchten fid) gleich Ijeraug« gebürgermciftert ju rnerben! ©ein ©ie nid)t bange! ©rfieng baben mir leine ©enbarmen mel)r ttjnen über bie ©renje ju begleiten, jmeiteng iomnten ©ie, lieber ©ermane, ja nidjt um liier auf ®eutfdj ,,©iel)t ©udj in ©Riegel" gu fdjaufpielen, mag aud) bergeblidj fein mürbe, benn mir $>anen finb nidjt begierig i u«g ing ©piegel bei ©ud) ju }el)en, unb britteng ift unfer ©u g en J ein Diel böflidjer unj) gaftfreunblidjer SJtann alg euer ©Ijemnife unb oermä^rt nur einem einzigen SJtann, bem Suftfdfiffer 3ol)an fen , bter gu abfteigen. SBenn ber ^obanfen ing SSetter geftiegen ift unb nidjt nadj ©djmeben fegeln fatm, mufg er fid) ba oben galten, $ft bag nidjt ©ugenialifd) ? ©eben mir meiter! ©uten Sag lieber ©ermane I SSte? kommen ©ie nid)t bon $eutfd)lanb ber, fonbern bon ©djmeben? 2ldj, ©ie ijaben $rolbljättan befudjt, garj ttfie utifere lieben 5lbl)aitgleute, bie ba neulid) gemefen finb unb fidj beim äßagferfall belifatirt Ijabeu, mufg bodj aud) beim Slnblid fo biel SBagfer einem SBagfermann

de berømte gode, gamle Dage, Hvoraf man har et større Oplag haft, Fik visse gamle Koner Lov at age Igjennem Luften paa et Kosteskaft, Der paa St. H a n s d a g ydede det svage Kjøn det fornødne Antal Hestes Kraft, Saa de paa B l o k s b j e r g havnett’ hos den Slemme, Hvor de for Resten lod, som de var hjemme. P aa sin V is vort Aarhundrede forsoner Sig med hin længst forsvundne Romantik: Nu L u c i f e r i » Politiken * throner, Som Surrogat for Bloksbjerg d e n han fik, Og her forsamles Integades Cohner I Følge gammél, god S t Hansdags-Skik, Og ganske som i hine gyldne Tider H ar hver s i t Kosteskaft, hvorpaa han rider. Expastor J e n s e n , K irkens fordums Tjener, R ider paa » H y k l e r i « med Tilbehør, Mens C a w l i n g sadler sine egne »Ænder«, Som ganske vist har Næb, men ikke Klør. Vel er den Kost i Redaktørens Hænder, Hvormed han fejer for Organets Dør; Men, hver Gang han paa don i Luften svæved Fandt Publikum , at det gik over Skrævet. St. G e o r g rider paa »vor nationale Gjenfødelse«, det kan man nok forstaa, Men, hvad den liden E d v a r d lider paa, Derom er det vist ikke værd at tale. Højt paa en Telegrafpæl ses J e. K. A t flyve gjennem Luften som en Svale, Dog nota bens af den Slags, der kommer Nok inte til at gjøre nogen Sommer.