S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

178

<3-5e n g 'E iz ig 'exI-

Naturligvis vil Publikum de glæde Med nogle Trøstens Udsagn hist og her, At ingen redelig Agrar vil træde De andres Interesser alt tor næ r; Men som et « Tidens* Tegn vil let Enhver Hos salig R u g a a r d Ophav dem tilstede. — Det Hele smager stæ rkt af Mysticisme Blandet med kofteklædt Absolutisme.

Gmiu cit iitPel annljamtg titt firønidmi ontrø btmbe-InigeiL

euu no bliffuer att berette/ att baa tpen fHibber ,f>eropp fontam/ att Prouisoiivm/ pattng S ip Urt/ fdjollbc eb lancier blornftre obi ©anneuanng/ oc att tpenn nar platt penoiånef/ baa bleff panb moeb obi ipue oc pannfeå ©line tf)e rOnnbe metp ftriibe Xorer. Øc panb røptte: „5td) ojaelig er tpen ©tonnb/ baa panb greb e 93ot) 1en bleff till Ucrbcit bragt oc.aff ©jovbcmobcr obi forfte SSlee lagt/ tpp no fjnffuer panb mig mitt S ip ©lebe oc gobilatg/ fomnt nar p er SDtorgenftOnb rniine bpnber een beebff oc bitter SDricf' poe pitn perrltcpe SSrt att fabriquere oc iffjccncfe/ platt forberffuit oc lagt øbe/ oc no er jeg tiig een gammel Ørrn/ tpe paffuer røffuet tpet eeneftc lille Sammefcpinb/ panb paffbe aft flae fiin fdjfartpe Sio obil SSce! S3æ! grebe SSojfen!" Øc tper tpen fjerre foelonbetaelet fjaffbe/ baa apleb panb fitt ©cpinb oc broeg titt tpen ©tab § aål em. Øc tper tallbte panb ftine bpnber fammeu oc prebicfebe forr tpennem fiin cegeit Siigtaele oc Necrolog/ fttgenbeS iicp noatt motte ganngc peeben/ effterbi Siffuet uore forr pannem no ep meere ennb een fur ©iilb oc een bob Slorfcpi att æstimere, øc emt tpe arrme bpnber/ tper tpe fltig elænbid) oc jammcrlicp Litanie porrte/ fulle poe tperté Snæe oc befuoerc tpen £erre ep fitt foftbaere Stff foe pafteligen att opoffre/ bleff § ø rp p p boc obi fiin SBeflOtning faft/ oc obbroeg panb fiin metp ©opeper= oc Øperløeberbloeb riigeligen bcfmorrte $pren* bael oc rennbte tpen trennbe ©anuge igjennem fitt Siff oc opgaff fiin s2tanb. Øc tpe bpnber gijorbe ett ftocrt Siigfcerb oc fotebe fic foe een annen føøffbing pannem .g en n S S a lf e n / tp ontm pannem meente tpe/ att panb uar poe Siffuet mecr foratgig. SKenn tpet fiige3 oc/ att foefont £>øropp fic poe fltig ogobelig iDioebe Oeb eegcn Ipaub paffuer omfommet/ !anb panb ep finttbe 3to obi fiin ©raff/ men fpøeger puer 9Jiorgeu=i8roecfmvtq obi gnntegaebe. Øc ribber tpet ©efpenpftper poe fiin follfuartc peéfimiftiffe Sieppeft/ tper par gloenbeé glbMoer ttb off tpallfen/ menn er eQcré een mobelig 9ia'llif att fee till. 'IReu iHnbre ftercfe IKanber oc grPjteniere putle forr/ att tpet ep err noeget ricptig ©cfpennft/ menn atleeniftc panb tpen liiben ©buarb oc patmfeS Snappe i|3eber 91aufig/ font briffne fltig SDfrmmefpill Obi |)øroppéi afflagte Slæber/ oc fotnme fiige/ att tpet uar ep tpen rette fjøropp/ fomm obi føafieto agerebe ©elffmorbere mcnn een @traa=Uftannb/ fom uore gattngen i pannfeg ©teb/ oc. att ^tøropp er braegen metp ©reff fpoliftein tit! tpet pedige Sanitb

ian kan vel enes inden lang Dispyt Derom, at baade Folk og Fæ bor prise D e n Salonion, som kaldes for den vise, For alt det Dybsind, som fra ham er flydt, Isæ r fordi han opfandt den Sottise, A t under Solen e r der intet Nyt, Og det saa meget mer, naar man erfarer, A t han har ikke kjendt vor Tids A g r a r e r . Thi, naar man ser Agrarernes Programmer, Da bliver saa fornøjet man omtrent, Som hver Gang uformodet det os rammer A t træffe paa em gammel, god Bekjendt, Hvis Liv, man havde troet, forlængst var endt Formedelst Opholdssted i Gravens Kammer; Thi her i Sind, om ikke Skind, man kjender De salig hedengangne B o n d e v e n n e r . De kalder os den skjon ne Tid Da der var Strid imellem By og Land,* Og B a l t h a s a r og M ii l le n saas at drage I Leding for den danske Bondestand; De Stovler, som paa I. A. H a n s e n s Dage Blev j©villig smurt med menignrianclig Tran, Gjor atter Tjeneste blandt B a r n e r s Tropper; De har kun faaet et P a r nve Stropper. Den store, vældige Agrarkolos, Som firsindstyve Tusind Ho’der tæller, Mod Bybefolkningen sin Lanse fælder Under det F eld traab : » S ta te n , d e t e r o s! Og derfor er det Statens Tarv, det gjald er, N aar vi de andre Stænder byder Trods!« — Med det Program man kommer nok fra R o s e n ­ d a l s-Yejen lovlig næ r til Tørvemosen.