S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

14

LrfiC .L Da B o f j a n i » mobiliserede Integade t i l *eri r a s k l i l l e K r i g 1«.

Nu var Krigen næsten færdig, Men, for at man rigtig værdig Kunde kile løs paa Fjenden, Skulde man dog helst forinden Have fundet Generalen; Men B o g a n i s ej paa Valen Til at møde end var naaet.. Naa! Hans Ur har maaske staaet, Saa den raske, lille Krig Endte helt uskadelig.

Finansudvalget nægier en Række Poster tii Jernbanen og kan saaledes vente Agrarernes Vrede. Disse Ivjørselsbesparelser vil da føre til, at Rigsdagsmændene selv kommer saadan op at kjøre, at de vælter, naar de skal ud at pilke Agrarstemmer.

Trommeri gik i Integade, Flux da mødte til Parade

Ålle Mand præcis paa Pletten, Greb til Sablen og Musketten. Per var Krigere i Masser, Der var Folk af alle Klasser, Alle Gadens Koryfæer Og hver menig Evropæer. D ø n n e r g a a r d kun blev derfra, Han var i Amerika. Hørup til at kommandere Hæren lod sig engagere. Først var Meningen ej dette, G e o r g B r a n d e s først med Rette Tilbudt var Komandostaven, Mer. ban sagde nej til Gaven, For han blev tidt saa forlegen Ved et sligt Anførselstegn. Det fra gammel Tid man veed, Skyldes hans Beskedenhed. E d v a r d B r a n d e s var lidt daarlig; Sagen var dog ej alvorlig, Og han lovede at prise Kampens Helte i en Vise. B i n g man til Reserven sendte, Skjønt af krigersk Mod han brændte, L a u r i d s e n i »Makketutten«, For at vaage over Skratten, Oa w lin g mødte nok saa strunk, Lille E s m a n n blev kun »Dunk«. For i Linien sig at skrive Ind man H e n n i n g J e n s e n give Maatte ved en Korpsbefaling En kontant Liniebetaling. Og Musik til Vaabendansen Ydedes af P e t e r Na n sen, Muntred op ved Hornets Toner Svinefylkingens Personer.

PUKs Landbrngs-Konkurrence-Årtikler.

< g r

Puk har naturligvis ogsaa udsat Præmier for Artikler til Landbrugets Fremme. Her er et lille Udvalg. I. H v o r l e d e s en M a d p o s e s k æ r e s . En Madpose skæres bedst ved, at Andres Madposer beskæres. Jeg siger ikke, hvem disse Andre er, men jeg- siger bare. at »upr oduk ti ve Udgifter« betyder saadan noget som Lønninger til Embedsmænd. Jeg siger heller ikke, hvad »dobbelt Møntfod« er for noget, men, naar vi fik dobbelt Møntfod, saa maatte jo Embedsmændene med de faste Lønninger kunne nøjes med det halve. Jeg siger heller ikke, hvem der er Mand for Agrarbevægelsen, men jeg siger, hvem der er Formand for den. Det er B a r n e r , Kammerherre. H. Om A v l af B y - E o d f r u g t e r . En særegen Slags Rødder er Byrødder. Medens de til­ svarende Rødder paa Landet, Sognerødderne, ofte ikke bliver til andet end Knolde, de saakaldte Bondeknolde, udvikles Byrødderne mere og mere i rød Retning, saa at de faar en vis Lighed med Rødbeder. Fremgangsmaaden herved er følgende. Man stryger de røde Spirer over med en ubestemmelig blakket Farve, som man kalder for upolitisk, derved bliver de stærke nok til at brede sig baade til Højre og til Yenstre, og bagefter foretager man socialistisk Deling, hvorved man ud- sondrer de mindst røde Elementer for seilere ved en omhyggelig Renkultur at gjøre Farven mere ensartet. H ø r u p & W i i n b i a d, Rodhuggere.

Dertil egner Peter sig Netop ganske ypperlig.