S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Ak, hvor forandret!

H ø r u p sig føler sat ud af Spillet, Til Aktivitet han ikke bekvemraer sig; Paa samme Vis Pastor I I—g er stillet, Og L a u r i d s e n sidder og telegræmmer sig. C h r i s t e n s e n - S t a d i l er ilde til Pas Og linder knap Trøst hos P y t h a g o r a s ; Selv B u s k tør skam ikke vove sin Trøje, H ørt sagt, disse Tider er gyselig sløje.

Det serbiske Statskup.

a ,

ID

j f J ' C?r W "' <3 i3* Talen

D<

ivksaliff Tid. fot var en Fra B e r g s 's Læber var Vælgernes Føde, Da der var fuldt H us i H e r t h a-Dalen, Is aar Oppositionen holdt Folkemøde, Da W e d e r k i n c k -M a d s e n priste sit Mod Til at ofre for Venstre sit Liv og Blod Og derfor tik Bifaldsraab, der var høje; — Men nu er Tiderne, mildest talt, sløje. Da nylig i S t e v n s man fremmed’ de »rene Venstremænd« sammen til Folkestævne, Saa mødte P o u l C h r i s t e n s e n næsten alene; T ribunen slap denne Gang heldig for Revne. Til Gjengjæld er Venstres Sammenhold I Stedet for gaaet en vis Mand i Vold. Det skilte vil ingen sammenføje. For Tiderne — sagde Hr. S v a r r e , — er sløje. Ja, selv omkring L a mm e f j o r d e n s Kyster E r Demokratiet fejendelig lamm et Hvor S c h jø ts 's og D ø n n e r g a a r d s mandige Røster Den talløse Mængde til Sfordaad opflammed*, Nu sam ler F o g t m a n n fra H o lb æ k Amt E t halvt Hundred Svende — det er dog for stram t! Resten blev hjemme, hver i sin Køje, Formedelst de Tider, der er saa sløje. Paa F y e n , hvor H ø g s b r o en Gang lod falde E t Ord om, at Stormklokken snart skulde lyde, V ar han nok den første Mand blandt dem alle • Til saadan en »skarp Protest« at fortryde. — I J y l l a n d mødte vel sporenstregs E t Tusende »rene Sjæle« ved G r e i s ; Men M a d s e n -M y g d a l de her maatte døje! — Ja, T iderne de er unægtelig sløje.

Mads J o r d e mod ermand. Goddav, Kresten Smed. Kr i s t e n Smed. Goddav, Mads Jordmormand. Æ der noved nyt? Mads. Ja, jæ ved itte, om Du har faaed den sidste Amtstidende fra i Dav otte Dave. Ellers ka ded kaske dov ingtressere Dig aa høre, a Kong Allesander a Sterbien har gjort Stadsskub aa avsat Skupsinen aa gjort Milan te Stiftsamt­ mand aa Krillerik te Transfikmanister. Kri s t en. Ja, jæ maa nu sie, a jæ kjender itte mange ydensovns Eolk. Mads. Ded kommer av, a Du mangler ded mere viaen- skavelie Overblek, Kresten. Men nu kommer ded an paa, om itte Krakkerakkevik eller Totterottevik eller en an'en Løjser kommer aa snupper hele Kodillijen. Kri s t e n. Ded ka der være noved i. - Mads. Se, hvis jæ nu va Konge a Sterbien, saa ved jæ nok, hva jæ velle gøre. Jæ velle hulde et Vællermøde mæ Befaalkningen aa sie, a faamedelst Sammensmeltningen aa Bojsen aa Befæsningen ku jæ itte være mæ.paa Spørsmaaierne mere. Men hves a di ville gi mej Pendsjon aa faafremme mæj te Oveijordmorinspektyr faa Østifterne, saa velle jæ trække mej tebaves aa la dom behaalle hele Svesken faa deres ejen Mund. Kr i s t e n. Ded ka der være noved i. Mads. Gu ka der saa. Aa ded sku Milian Faén sprøjte me1 osse gjøre. Jæ ve jo nødi sjikanere Manden, men ded æ dov ette Enhver, der har di rejtie Begrever aa Indsegtør te aa ka didregere en større Faarretning.