S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

— I Dansernes Rækker paa langs og tvæ rs Man øjner vel mange Slags grønne Hoser; Men, hvem der nu slet ikke danser paa Roser, E r Venstreprogrammet fra To-og-halvfjerds. Lig det bedaarende Væsen, der har For lidet af Uid og for meget af Munden, Som Baldronning aldrig det P risen bar, Men maa »sidde over« — den Ting er klar — Mens Dansen den gaar saa let gjennem Lunden. Fra Puks meteorologiske Institut. Vejrberetning. Vedholdende Regn i Integade, Taage i Kabinetsspørgsmaalet, Bygevejr med lokale Tordenbyger over Carl Nielsen, opklarende Luft over Martinius. Udsigt til en usædvanlig frugtbar Ågurketid.

Pia den dertil indrettede Estrade. / ¿ ¿ \ '0 J ° i;- ''■j,r ) r V ' * • -, ^ s r J' 3 ^ v • * - . . - v r v r>

^ .<3V _ *

&"*3 9- 6 <

_ D a Solen optræder her til Lands H ver Pintsemorgen som eo forvoven Og aabenbar Synder mod Helligdagsloven I ligefrem offentlig Solodans, Saa er det vel intet Under, at her Fra Morgen til sent paa Aftenstunden H ver protesterende Evropæer E r ligesaa let paa sine Tæer, Mens Dansen den gaar saa let gennem Lunden. Den stakkels A l b e r t i er ikke Og H jertet sidder ham sagtens i Halsen, Formedelst der kom lidt Slinger i Valsen, Da »Sammensmelternec skiltes ad; Nu danser han henad den tynde Snor, Som af hans »staaIsatte* Nej er spunden, Og, svævende mellem Himmel og Jord, Han træ der paa sin Vis i ¿Dannebrog *s Spor, Mens Dansen den gaar saa let gennem Lunden. C h r i s t e p s e n - S t a d i l kan ikke forstaa, A t med sio velsignede Folkevillie, Der dog er saa »ren« som en Pintselillie, H an bag ad Dansen var nødt til af gam Med M a d s e n -M y g d a l i Bavlerup Kro Han giver en Pas de deux for Booden. — O se, hvor lystig de danser, de to, Som havde de ren Halm i Strømper og Sko, Mens Dansen den gaar saa let gjennem Lunden. H ø r u p , som tidsnok for Skade kom A t gjøre sig ud til Bens i Balletten, Vil nu med sin Hamme for Overretten, Med H ø g s b r o e , sig tage en ny Svingom. Heroin de nok enes uden at kny, Og det er slet ikke utroligt i Grunden, A t Parret kan smelte sammen paaoy Under B o j s e n s Familieparaply, Mens Dansen den gaar saa let gjennem Lunden.

P a a T T d . s t i l l i n . g ' e r L .

— Er I)u heroppe igjen Gogge ? — Ja, her er sgu ganske morsomt, saa jeg sidst. Følg med I — Hvad siger Du nu f. Ex. til Nr. 5, Achen: Frøken Hornemann, hun ser ikke saa synderlig skeløjet ud endda.

— Jeg siger, at naar Tragediennen er god, er al Ting godt, men hvad betyder det, at »Agnete« ligger'ved Siden af? — Det er en Tjeneste, Kunstneren gjør Familien Skram; han forsøger at faa Folk til at tro, at der virkelig er nogen, der sidder paa den Bog i Sofaen; læseden paa anden Maade kan der fornuftigvis ikke være Tale om, men, hvad synes Du om Portraitet Nr. 9 af hans Moder? — Egentlig talt syntes jeg bedre om hende en face, Du veed, det Billede, som han fik Medaiilen for; der saa hun saa rart gemytlig ud. Nr. 358, Rosenstand: Tordenskjolds Kammertjener Kold ved sin faldne Herres Lig. Tja,' — det er en kold en, man kan saamænd godt komme til at græde over det Billede. Uh ha, det var et Par slemme Plastre, Locher der har faaet hængt op, han burde havt Statsunderstøttelse for at lade være. Det har han ogsaa faaet, han uddanner sig i at radere; bare han havde raderet det meste væk af de to Billeder først. ~ Tuxens Portrait af Professor Scharling udmærker sig virkelig ved en fortræffelig Forlighed, hvor han egentlig ser venlig ud. — Ja forhandlingsvenlig.

<3 1