S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

_ _ _________ Paa H a r b o øre-Kysten — den Sag er soleklar — Saa nøje man det inte med Sandheden taei. For Mo e s’es store Tegn Var der ingen Ting i Vejen, For at Christin as kunde blive Præst - og jeg kaskesens Degn Og spinde der i Ro En »Ende« eller to, For al Ting er sgu godt der, naar »Enden« kuns er go’. Napoleon paa St. Helena.

N ej, veed De hvad,, det er min Sæl at gøre galt Bestik, At Søimamdsstandeos »Ender* stal belemres med Kritik, Og at Livet af dem tatar En Søret saagar, Saa Enden bi ier, at Ingen holder mer sin »Ende« klar. Om et Skib rned pansret Dæk Siger Ingen et Kvæk, Men møder Chefen med en Plade, saa, er han sgu væk. Moralen i Marinen er knuse mig lidt sær, »Omgaaende Bevægelser« er Kontrabande her, Og det er ingen Svir For den, som grebet Ufer Heri, for han faar Afsked strax. og det paa graat Papir, Om ogsaa han har tjent Som Bladkorrespondent, Mens han med Hæder pløjede Søslangens Element. En splinterny Kollega af salig Juel og Rod Blev furet, da han rammed en lille Nødløgn ud, Formedelst, som han sa’e, Han bare vilde ha’e, At Czaren lidt Notits af Ferslevs Presse skulde ta’e. — Naa, hvis jeg kan forstaa Den Søforklaring, maa Man kalde mig for Mads, og for Christ-Mads ovenpaa. Ja, saadan kan det gaa, naar paa Danskens Yej til Ros Og Magt man søger Hyre i Stedet for hos Go os. For har man føret Attest Som ordineret Præst Og præker, man skal Løgnens Fader sky som bare Pest, Saa strængt det aldrig gaar, Hvis man her en Plade slaax, Man slipper med en »Næse«, som af sin Bisp man faar.

Puk er alt muligt, følgelig er han ogsaa Spiritist, og det generer ham ikke det fjerneste, at den tyske Dr. E p s t e i n fra Axelhus har afsløret ham i Koncertpalæet. Han gaar lige lystig paa for det, Saadan var han forleden Dag en lille Sviptur paa St, Helena for at interviewe afdøde Kejser Napoleons Aand samme Steds. Allerede i lang Aistand kunde han høre ham. Det lød omtrent som Bulder. Da han kom nærmere, saa han, at der laa nogle Døende ude i Entréen. — Ja, jeg rnaatte hede de Herrer flytte sig, sagde Napoleon smilende. De stod en Smule i Vejen. Der udspandt sig derefter følgende Samtale: — Hvad mener Deres Majestæt om Sjælevandringen? — Ja, hvad mig angaar, kan jeg ikke klage. Jeg har altid haft pæne Legemer at være i. Her paa St. Helena opholder jeg mig kun i miri Fritid. — Hvilket af alle Deres Slag regner De for det største? — Det i -Djarne Skjald«. Waterloo var det rene Børne- værfe i Sammenligning dermed. Men ellers har jeg jo været til mange blodige Træfninger baade i »Røverne« og »Fiesco«. — Hvad mener Deres Majestæt om Agrarbevægelsen? — Ser De det Askebæger der? Det er H e i b e r g s Hjerneskal. — Formodentlig Forfatteren til »En Sjæl efter Døden«? — Maaske. Jeg var ikke med i det Stykke. N e uma n n spillede Hovedrollen. — Formodentlig en af de Konfødereredes Generaler? — Netop. Forøvrigt en tapper Helt. Slaas hver Mandag under » Dannebrog «. — Hvad er efter Deres Mening Grunden til, at De befinder Dem paa St. Helena? — Grunden er sandsynligvis den, at Professoren i utallige Feltslag har udviklet sig til et virkelig strategisk Geni. Tænk paa alle dø Batailler, han har haft i de fem Aar, han har diri­ geret i Jernbanegade. Den første og anden N e u m a n n s k e Krig, Affæren Wi e h e , Krigen med Marx, den store Gjør- l i n g s k e Krig og nu sidst den Aa g a a r d s k e Bataille. — Tror De ikke, der var noget at gjøre for F r e d e r i k Bajer?