S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

184

;---------------------- Festmaaltid for Kasinos Bestyrelse. f Alle Martyrer faar deres Festmaaltid. W i i n b 1a d har faaet sit, St. Morten faar flere hver Mortensdag. Hvorfor skulde Ka s i n o s ulykkelige Bestyrelse da ikke have sit? Det var naturligvis Kreditorerne, der havde arrangeret det. De fineste Kreditorer, d. v. s. de ældste, havde hver et Be­ styrelsesmedlem til Bords. De næstfineste havde hver en fhv. Direktør, og de simpleste, hvoraf flere endogsaa var fra denne Sæson, maatte nøjes hver med en Skuespiller. Kongens Foged dirigerede. n ► ,

Äsers Kamp mod KJøbstad-Jætterne.

iaar det gjælder om Moneter, Selv den værste Rystepeter Føler gammelt Yikingblod Ralle i sit Yæsens Rod. Saadan Sagnet os beretter, Hvordan det de Kjøbstad-Jætter Gik, som drev det frække Spil At gaa om og være til. \ ) I de smaa Ag r a r e r s Gimle Maa det være rart at himle, Der man lever, fri for Kval, I en evig Ro s e nda l . Der er ikke svært at komme, Selve Odin, siger somme, Blev af Folket valgt og hyld’t Næsten ganske uforskyldt.

D en æ l d s t e Kr e d i t o r holdt Festtalen. Af dem fra lians Aar var de fleste døde nu, men han turde saavel paa deres som paa de yngres Vegne sige, at den Glæde, de altid havde haft af deres Forbindelse med Kasino, var ubetalelig. (Hør!) Naar gamle Theaterrotter havde fraraadet Bestyrelsen Selvdrift, saa var det nok, fordi de selv vilde have fat i Etablissementet. Men Bestyrelsen var ikke gaaet til Rotterne. (Bifald.) Den havde stemplet slige Raad som Rykkersløshed. (Jubel.) Bestyrelsen leve I (Fanatisme.). Formanden, Overretssagfører S c h y t t e , takkede. Man havde opfordret Bestyrelsen til at gaa, men Bestyrelsen mente netop, den var godt oppe at kjøre. (Høri) Den offentlige Mening gav ham Medhold; naar Publikum i Vinter havde set Bestyrelsens Færd, var Omkvædet altid: den gaar ikke! (Bifald.). Men et Theater skyldte sit Publikum Tak, og hvem var det, der hele Vinteren havde mylret ind paa Theatret? Kreditorerne. Et Leve for Dem. (Hun-a!). Fhv. Direktør Sa nde r (Begejstring): Naar man havde valgt Selvdriften, var det,, fordi man ikke havde kunnet faa et antageligt Bud. Der var ikke budt mere end 30—40000 Kr. i Leje,, og hvad var dot mod det Resultat, Selvdriften havde frembragt? (Hør!) Imidlertid var man næppe naaet saa vidt, naar man ikke havde haft Bistand af Kongens Foged, Hr. B irch . Kunde en Menageriejer ikke faa en Løve i sit Bur, maatte han være glad ved en Panter, derfor havde Hr. Birch fuldstændig erstattet Parketløver, thi han var jo netop — Panter. (Bravo!). Han leve I (Hurra). Fhv. Direktør E s m a n n talte for de yngste Kreditorer, som han kjendte bedst. Gid de endnu i mange Aar maatte være knyttede til Institutionen. (Bravo!) En y n g r e Kr e d i t o r talte for den ædle Yelgjører Carl Ni el sen. (Hyssen). Ja, om Forladelse, han vidste ikke . . . Di ri gent en mente ikke, at denne Tale var paa sin Plads her. ^Carl Nielsen havde bidraget til at fjerne flere ansete Kreditorer fra Institutionen. Ki-edi t or en bad om Forladelse. Han var saa ung og naiv, og han havde virkelig ikke ment noget ondt med det. Skuespiller Hu n d e r up: Carl Nielsen havde søgt at lefle for Forsamlingens Følelser ved at give Dusører og ved at stille Kunstnerne saa betydningsfulde Opgaver som »Charleys Tante«. Sien Taleren lod sig ikke besnære, og han skulde blot tillade sig at henvise til sin egen Direktørvirksomhed. Der kunde man se, hvad en driftig Mand kunde bringe ud af det. (Bifald.) Paa dette Tidspunkt saa Fogden sig nødsaget til at gjøre Udlæg i Desserten, og Bordet hævedes under megen Munterhed, der steg til Jubel, da Bestyrelsen senere hen fandt paa at kaste Aktier i Grams til Drengene udenfor paa Gaden. V5>

Men om ham er her ej Talen, Han har Nøgle jo paa Halen, Saa han er en dannet Mand, Som vel nok sig klare kan. Derimod er der en anden — And e r s e n , saa hedder Manden - Heltekraft der i ham boer Som i salig Asathor. Sagnet siger nu saalunde: Nogle Kjøbstad-Himmelhunde Fandt, det kunde være Spænd, Om de valgte Landstmgsmænd. Velfortjent de fik paa Kassen — Tænk, de haaned tilmed Asen y F re jr* , skjønt de Agrarer var Denne Podes rette Fa’er. A n d e r s e n det Bud udsender Rundt til alle Sagens Venner: »Nu hver Jætte skal ved Gud Heldes flux af Thinget ud.!« Ak! men Verden er saa daarlig, Selv en As er ej usaarlig, Møder Jætterne en bloc , Bli’er det let et Ragnarok.