S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

126

Sig hævnede Tysken i Brandemborg, Der faldt vor Helt Paa Knæ i det Tidsskrift, som til hans Sorg Hans Daad har meldt. Aldrig hans Minde dog lægges i Dvale, Han vilde gjenføde det »Nationale« Yed Dyrkning af Rapsen i Danmark.

Den nye Niels Ebbesøn. (Kjendf Motiv.)

Det forløsende Ord.

Danmark s’efface ", saa lød en fæl Og skummel Eøst; At vi gik rabundus, man troede selv Yed Seinens Kyst. TJbekjendt var vi hver nederlandsk Dame, Spared’ paa Humbug og mangled Reklame, Mens Tyskerne rapsed’ fra Danmark. Det volded’ en Kantsler, hvis trende Haar Yandt Yerdensry. Selv Paragraf 5 gav han Ulivssaar I Kammen kry. Lothringen, Elsas, Hannover og Hessen Tog han ved Hjælp af de Kruppske fra Essen, Men mest han dog rapsed’ fra Danmark. — St. Oøorg var Doktor, men bar dog Skjold Paa Riddervis, Og aldrig forstummed’ ved Nørrevold Den Talers Pris. Han vilde hindre, vort Land gik til Grunde, Derfor han »redded’«, hvad redde han kunde Hos Tysken, der rapsed’ fra Danmark. Ja, for Annektionen af Thyras Led Han Blodhævn tog: Fuldt rustet den Herre til Pretissen ned Med Saxen drog. Hvad der var ranet af Kejserens Ørne, Hævned han syvfold paa Go t t s c h e d og B ø r n e Og hjembragte Byttet til Danmark. Som fordum N i e l s Ebbes øn, Sejr han vandt Yed djærve Hug: Han »hugged’« det bedste af H i 11eb rand, Der blev til »Pluk«- Fisk, som S t Ge o r g iblandt sine egne Yitser gav Plads, li’esom Bø r ne og He i ne , Mens Tyskerne rapsed’ i Danmark.

Puk bringer i Dag sine Læsere som Morgengave den lige saa behagelige som opsigtvækkende Efterretning, at de kan faa Lejlighed til at sige e t f o r l ø s e n d e Or d. Betydningen af saadan et Ord fattes kun tilfulde af den, der har haft Adgang til personlig at hilse paa det. Denne Paastand skal vi illustrere ved Eksempler af Historien. Da Slutteren den 17. ds. lukkede Jerndøren op for W i i n b l a d og sagde: »Herut!« saa virkede dette Ord i høj Grad for­ løsende paa Helten af samme Dato. Da Boj s e n den 1. April sagde: »Glemt og tilgivet!« til Es trup, bevirkede dette forløsende Ord, at den Sten, der i ni Aar havde standset Stats­ maskineriet, faldt ud af Finanscentrifugens Tandhjul samt fra Folkets Hjærte, saa Landets Yognstyrere med sand Følelse i Foredraget kunde istemme den gamle Nationalsang: »Nu gaar ’en godt igjen!« Da afdøde Cæs a r i sin Tid som Svar paa Spørgsmaalet Rubicon udbrød: »Jacia est alea!« var Spørgsmaalet løst med det samme. Da Symbolisterne raadslog om, hvor de skulde sætte J o h a n n e s den J ø r g e n s e n , blev »i 'laarmt" det forløsende Ord, skjønt han sidder der endnu. Saadan kunde vi godt blive ved en halv Mils Yej til, men vi vil hellere straks indvie Ijæseme i vor epokegjørende Opfindelse og betro dem, at der i nedenstaaende kjønne Yers er udeladt et forløsende Ord, bare for at de kan faa Lejlighed til at finde det: T o B i b l i o t h e k e r vi hidtil har haft, Til den heldige Finder af det udeladte, forløsende Ord i Enden af Yerset udloves en Belønning, der bestaar i Ret til at abonnere paa *Puk « for et helt Aar ad Gangen. u Men nu har det tredie vi faa’t, Det bæres frem af sin egen Kraft Og l o v e r forbavsende godt. Enhver, der paa den Geschäft sætter Pris, Faar Re i t z e l s ke Bøger til Løn Imod at betale, naturligvis, Fuld Pris til Forlæggeren, . . . .