S_PUK_SøndagDen7.Januar.1894

Bededags-Aften-Stemninger.

Paa den frie Udstilling holdtes der forleden efter Lukketid et Diskussionsmøde for at drøfte det af et a f » Berlingske«s B’er rejste Spørgsmaal om frisindede Hundes Betydning for den frie Udstilling. Fru Slott-Møllers »Niels Ebbesem. indledede. Han var af Princip Dyreven og var netop paa Vejen til Dyrskue med sin bekjendte jydske Hingst »Gert«. Hvad kunde det nytte, at man gav Matinéer i Koncertpalæet til Fordel for hans Ven Svend Trøst , naar man saa skjævt til hans firbenede Venner. Efter at Fru Slott-Møller havde barberet ham, følte han sig oven i Kjøbet i Slægt med den barberede Puddel, og dette kunde naturligvis kun forøge hans Sympathi. Han var en af Indbyderne til den Hundeudstilling, der skulde være i Banders til Sommer, men fik Hundene ikke Lov til at komme paa den frie Udstilling i Aar, saa kunde do frie Udstillere heller ikke vente at komme med til Hundenes frie Udstilling. (Bifald). Zahrtmanns »Eleonora Christina« vilde bare spørge, om det var en Maade at behandle en paa. Her havde hun flere Aar igjennem maatto trave om fra den ene Udstilling til den anden, nu i Aar var hun bleven reduceret til at hedde »En Lysvirkning« og maatte sidde i bar Figur. Skjønt Foraaret var kommet tidlig, var det dog alligevel et stift Stykke at forlange sligt af en Dame i hendes Alder. Hun fik i den Dragt at føle, at vi ikke var i Hundedagene, men saa vidste hun heller ikke, hvad Hundene havde at gjøre her. Der burde sættes en Cerberus ved Indgangen. (Meningskamp). Willumsens »Ny-Grækerinde« vilde paa Landsmandskabets Vegne oplyse om, at Cerberus ogsaa hørte til Hundeslægten. Hun havde selv faaet Plads i » Taarneti. og paa dette ophøjede Stade genere Hundene selvfølgelig ikke, men det var dog ikke videre pæut at se, at de benyttede Slott-Møllers Vugge til Nødtørft. Ebbesen kunde paa Familien Slott-Møllers Vegne oplyse om, at ved anden Ophængning^ vilde Familiens øvrige Sovekammerinventariurn blive udstillet, hvilket vilde overflødiggjøro al Benyttelse af Vuggen i d e n ommeldte Retning. (Bravo!) Skovgaards »Eva« mente ikke, at Familien Slott-Møller be­ høvede at gjøre sig Ulejlighed, da Familien Skovgaard havde udstillet tilstrækkeligt af dekorativt Porcellæn. Engelsteds »Dalila« fandt de sidste Bemærkninger noget haartrukne. Man skulde ikke skabe sig. Det med Hundene havde nok ikke meget paa sig. Samson vilde bare bede Dalila feje for sin egen Dør. Hun havde saamænd heller ikke for meget paa sig. Han vilde derimod spørge hende, hvor hun havde faaet den røde Næse fra. En af Peter Hansens Balkavalerer bad Samson lade være at komme med Personligheder og tale om Ansigtsfarve. Taleren selv og hans Kammerater var ganske vist sorte i Ansigterne, men de var vel lige gode for det. Fordi Samson foretrak at helde Sprit i Haaret, skulde han ikke komme med Stikpiller til dem, der gjorde en mere naturlig Brug af den. Da Ingen yderligere ønskede Ordet, afsluttede Ebbesen Forhandlingerne Der vedtoges derefter med alle Stemmer mod 1 (Eleonora Christina) en Udtalelse om, at alle Hunde skulde have Adgang med Undtagelse af Simonsens , der var Udstillere paa Chanottenborg.

0 Bededag! O Hvededag I Du fik fra gammel Tid i Arv At samle til et broget Lag Det danske Folks den bedste Marv. Vel Langelinie fik sit Knæk, En ny til Gjengjæld er begyndt, Trods nogen anden Sommergjæk Den praler med sin nye Pynt. Saa gjælder det jo bare, Om man kan Pynten klare. Her findes dog vor gamle Bys Den rette Traverbane end, Men ingen Traver her er spyds, For her er ingen H a l v o r s e n . Selv en agrarisk Bataillon Her trives kan paa bedste Vis, Her er jo en Restauration, Hvor Hveden stiger højt i Pris. 1 Folkegunst dog ikke Man Snapsen ud kan stikke. Her spirer Vaarens unge Skud Saavel fra Kviste som fra R i i s, Den Sidstes smaa Elever Bud Os bringer jo til Vaarens Pris. Til Vaarens! Jo, hvis siden hen Man dem paa Scenen søge vil, Og de da ikke er der end, De svare vil omtrent dertil: Theatret! Jo, god Maar’en I Der har vi lige — vaaren! Vel mindes end vi med et Suk Den gamle Vold med Klokkeklang; Men Nattergalens Elskovskluk End lyder trindt i Danevang. Her fløjter mellem Løvet tyst Ung Hø r u p for sin Hø g s b r o l i l . Ak! kunde blot i dette Bryst Han tænde op den gamle Ild! Ved Klangen af hans Klokke Han skulde glad da sjokke.