S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924

1 . Oktbr.

P O L I T I K E N

2 9

PO L IT IKEN S J U B I L Æ U M S « P L A K A T E R

REPRODUCEREDE

ANDREASEN

ACHMANN S

L I T O G R A F I S K E - A N S T Å L T

hans juridiske Kundskaber var grund­ fæstede, og hans Evne til at se Kærnen i enhver Sag var lige saa udviklet som hans logiske Sans. Naar ban havde sagt sin Mening om en Sag, kunde man være sik­ ker paa, at ban havde æt rigtigt og sagt, hvad der skulde siges. Men Politietaten kom efterhaanden til at lide under en Mangel paa Effektivitet, der følte« gene­ rende. Etaten manglede i Virkeligheden i mange Aar de Udryfcningsbiler, »om den i en nyere Tid bar faaet. Det var et pin­ ligt Syn at se de patruljerende Politibe­ tjente transportere berusede Personer til Fods. Betjentene fik let et SkæT af Bru­ talitet over sig, naar de paa Gaden søgte at overvinde Christian Vesterbros Ulyst til at komme paa Stationen. Og Billedet, som Betjenten og den fulde Mand frem­ bød, var ikke en Storstad værdig. Men Politidirektøren vidste kun altfor godt, at Bevillingerne til Politiet ikke bang paa Træerne. Politiets Løn var i mange Aar mindre end lille. I 1884 var den for Politibetjen­ te fra 600 Kr. til 1200 Kr., for Overbe­ tjente fra 1400 Kr. til 1800 Kr. aarlig. Efter at det militære Gendarmerikorps ved provisorisk Lov i Efteraaret 1885 var blevet oprettet, blev Politiets yngste Løn-

den blev endnu strengere efter at Politi­ inspektør Clausen i Foraaret 1885 var af- gaaet ved Døden. Hans Efterfølger, Th.

For 40 Aar siden havde Kjøbenhavns Politi i alt væsentlig samme Skikkelse, som det fik ved Omordningen i 1963, da Natvægterne forsvandt. Vilh. Christopher

en barsk og hidsig Stemme: »Hvad Pok­ ker, sbaar De og griner ad Gudstjenesten? Gør De Nar af Kirken, hvad?“ .. .. Vilh. Møller saå om efter iden vrede Stem­ me. Det var Politiinspektør Clausen, i fuld Uniform og med en tilsyneladende højst myndig Mine paa. Vilh. Møller troede et Øjeblik, at Claiusen maatte være gaoet fra Forstanden. Hvad skulde ellers en saadan Ovenfusen sige, oven i Købet til En, som han kendte godt og plejede at omgåas med stor Venlighed. Clausen buldrede imidlertid videre. Men til sidst kunde han ikke holde Rollen længer. Han brast i den hjerteligste Latter, slog Vilh. Møller paa Skuldrene og glædede sig som et Barn over, at han dog ikke straks hav­ de været paa det Rene med, om det var Spøg eller Alvor«

Tr

Udryknin gsbilen«

Men trods de trange økonomiske Kaar har næppe nogen Etat i den Udstrækning som Politietaten ægt at dygtiggøre sig ved egne Midler. Kursus i dansk og frem­ mede Sprog har i mange Aar med visse Mellemrum været afholdt. Og i 1909, meden« Overbetjent Francis Madsen var Formand for Kjøbenhavns Politiforenang, oprettedes ved Politipersonalets egne Mid­ ler den første private Politisbede. Den fik straks mellem to og tre Hundrede Elever, skønt Politibetjentene var henvist til at ofre -deres Fritid for at sidde paa Sko­ lebænken. Men trods alt var Elevantal­ let ikke «vundet ind, da Skolen gik ind i sit andet Virksomhedsaar. Siden har Sta­ den som bekendt realiseret Politiskoletan­ ken, og ingen bliver nu fast an3ait i Kjø­ benhavns Politis Tjeneste, uden at hove hestaaet Politiskolen. Politidirektør Eugen Petersen trak sig i 1917 i en Alder af 79 Aar tilbage, og efterfulgtes i Embedet af tidligere Borg­ mester for Magistratens 1. Afdeling, Etats- raad Th. Dybdal. Under denne Chef har Kjøbenhavns Politietat faaet den Effekti­ vitet, som er nødvendig for enhver Stor­ bys Politietat. Og Færdselens enorme Ud­ vikling bar ført med sig, at Ordenspolitiet maa skænke Trafikledelsen en ganske sær­ lig Opmærksomhed. Politibetjenten paa sin Post i Gadekrydsene er forlængst ind- gaaet som et Led i Byens Fysiognomi, og Publikum ser, at Politibetjentene paa disse Poster gør haaadgribelig Nytte. Og selv om den kjøbemhavnake Politibetjent end-.

nu ikte er saa populær som sin engelsiS« Kollega, saa er han i hvert Fald godt paa Vej til at blive det«

Politibetjent i Firserne. Petersen, der i sin Ungdom havde været Sekondløjtnant ved Næstved Dragoner, var Militær fra Isse til Hæl, og dertil en Mand, der. sprudlede af Energi og Re­ formiver. Ganske særlig lagde han. Vægt paa, at Patrouljetjenesten blev udført med en Præcision, og Punktlighed, som man ikke hidtil havde kendt. Ban. udnævnte et betydeligt Antal Insp ektionsbetjente, hivs væsentligste Opgave blev at paaisé, at de patruljerende Politibetjente stedse var iført deres hvide Handsker, og i Posttiden afstod fra alt, hvad der hed Svinkeærin- der. Hvem der ikke holdt sig de fore­ skrevne Regler efterrettelig, var sikker paa at blive idømt en Bøde, som blev af­ kortet i Lønnen. Men det kan i denie Forbindelse nævnes, at de strenge Bestem­ melser blev gennemført uden synderligt Mandefald. I Sommeren 1887 følte Politidirektør Crone, at hans Kræfter ikke mere slog til, hvorfor han trak sig tilbage fra sit Em­ bede. Han var den Gang henved 74 Aar gammel og havde i over 24 Aar været sin Etat en god og forstaaende Chef. Hans Efterfølger blev Eugen Petersen, der for­ ud i en halv Snes Aar havde beklædt Em­ bedet som Vicepolitidektør. Politidirektør Eugen Petersen var en Mand af en særegen Støbning. Hans Ar­ bejdsevne rar saa at sige uden Grænse^

'Ék'Måx Politidirektør Crone.

Crone, der blev Politidirektør i 1868, var endnu Etatens øverste Chef. Og Ordens­ politiet blev ledet af Politiinspektør, Over­ krigskommissær Clausen. Per fortælles endnu inden for Politi- etaten adskillige Anekdoter om disse to Mænd. Om Crone hedder det, at han fik Politidirektør-Embedet, fordi han som Po­ litimester og Byfoged i Helsingør pynte­ de de daværende Politibetjente med hvide Handsker, hver Gang Frederik den Syven­ de besøgte Byen. Og Clausen havde Ord for mest alf alt at ligne en paa en Gang myndig og godmodig Proprietær. , Betegnende i saa Henseende er et Træk, som den senere Censor 'Vilhelm Møller en Gang fortalte om ham. Vilh. Møller stod en Eftermiddag, da der var stort Bryllup i Holmens Kirke, og saa paa et Par store Hundehvalpe, der legede paa Pladsen uden for Kirken. Til sidst kom han til at le af deres kluntede Krumspring, men i idet samme buldrede* der ham i Øret med

^f

J * ?■ v?,’

i'

Nlutidens Færdselsregmenng. Med den Ledelse, Kjøbenhavns Politi­ etat nu har gennem den Stab af dygtige og forstaaende Embedsmænd, som dens øverste Chef raader over, og med dens ud­ søgte og velskolede Personale tør det ri­ ges, at Kjøbenhavn i 1924 har netop det Politi, som vor smukke, energisk qrbejn dende By fortjener« Eiels Boe&ni

Politiinspektør ¿ 1 ,ausen« Kjøbemhavn var i Efteraaret 1884 en By med et Indbyggerantal af oa. 278,000. Færdselsvanskeligheder anede man ikke noget om den Gang, og Politiet havde langt fra saa mange Hverv, som det sene­ re har faaet. Det underordnede Perso­ naleø Tjeneste mr dog streng nok, og

Politidirektør Fugen Petersen ning hævet fra 600 Kr. til 700 Kr. aarlig, men siden er Etaten paa det økonomiske Omraade vundet uhyre langsomt frem, indtil Politibetjentene ved Lønreformen i 1919 kom i 12. Lønklasse, Inepektionsbe- tjentene i 11, og Overbetjentene i 10,

%