S_POLITIKEN_MINDENUMER_1884-1924
16
P O L I T I K E N
I. Oktbr» • j '
m
... »«■
ogsaa sdnf Handelsbørs — paa ny vil genvinde sin Indflydelse og Betydning, og at Livet deroppe — paa Korn- og Produktsiden — vil forme sig mere intensivt, end det nu er Tilfældet. Derimod har Fondsbørsen gennem alle disse Aar stadig og uafbrudt (de faa Maaneder i Efteraaret 1914 og Me ningsløsheden i Februar 1917 — hvor Fondsbørs-Noteringen ophørte — er rene Undtagelser, som man meget vel kan lade ude af Betragtning) benyttet sig af Børsens Gæstfrihed (i mange, mange Aar var Vekselererne i Virke ligheden kun Gæster), hvilket far dem selvfølgelig var nødvendigt, da man i Følge Sagens Natur maatte ha ve et fælles Samlingssted, hvor de of ficielle Kurser blev fastsat ved Sam-* handel mellem de enkelte Medlemmer af Fondsbørsen. Hvor konservativ denne Stand i øvrigt er, ser man bedst deraf, at bortset fra Børsloven, som Vekselerer standen selvfølgelig ikke selv h ar øn sket, er der saa godt som ingen Re form foretaget inden for Standen i dis se mange, mange Aar, — hverken udad! til eller indad til — og man er des værre inden for Medlemmernes egen Kres endnu ikke naaet saa vidt i sin Opfattelse af Vekselerernes virkelig« Betydning og Stilling inden for Sam fundet, saa at man h a r kunnet indse, at det for Standen eneste rigtige og forstandige Standpunkt at indtage vil de være selv at forbyde (og ikke at lade sig det paanøde ude fra) Med lemmernes egen Deltagelse i Spekula tions- og Konsortialforretninger. Hvad den Forandring i Børs- og Forretningslivets inderste Væsen an- gaar, der gradvis er foregaaet i denn« ret lange Periode, er det mest karak teristiske vistnok den forbløffende Overlegenhed, for ikke at sige Lige gyldighed, hvormed man nu i 1924 opererer med Talstørrelser (naa, det er selvfølgelig ikke mærkeligt, naar man har set 1 Billion tyske Mark bli ve forvandlet til samme Værdi som tidligere før Krigen én eneste tysk Mark havde). Naar man tænker paa, hvor ueu*
betragtet som en uhørt Utilbørligbed. Den Forandring i sit Ydre, som Børslivet i disse mange Aar — trods alt — altsaa ikke helt har kunnet und- gaa, h a r i øvrigt den moderne Tin gest, der hedder Telefonen (og hvis Betydning i Parentes bemærket, Bør sen til Dato endnu kun ufuldkomment har opdaget), i særlig Grad baade Æ ren og Skylden for. Thi medens Købmændene endnu for blot en Snes Aar siden gav flittigt Møde i Børstiden (selv om Krøyers Børsbillede med den tætte Skare af højhattede og højtskattede Matadorer just ikke er et helt fuldgyldigt Udtryk for det daglige Børsbesøg i hine Ti der), h a r den store Bekvemmelighed, det er at sidde ved sin Telefon og i en F a rt faa afgjort en Mængde Forret ninger, med Aarene ganske naturligt medført, at en Mængde større og min dre Købmænd nu ikke mere faar Tid til „at gaa paa Børsen“, hvor man for øvrigt „i de gode, gamle Dage“ just heller ikke udelukkende hengav sig til alvorlige Drøftelser af Forretninger, men i nok saa høj Grad forlystede sig med lidt By- og Familiesladder. At Børsbesøget for den egentlige Købmands Vedkommende med Aaxe- ne tog af, maa desuden tilskrives den Omstændighed, at Antallet af virke lige Købmænd efterhaanden skrum pede ind. Thi medens man i 80erne og 90erne endnu havde mange af de sto re, gamle Handelshuse i Behold, gik Udviklingen snart mere og mere i Ret ning af, at Købmanden blev Mægler, Agent og Repræsentant for udenland ske Huse (Fællesbetegnelsen Grosserer sagde og siger selvfølgeligt intet som helst), og for disse Mænd var Telefonen i Morgentimerne en langt større Nødvendighed end et Børs besøg senere op ad Dagen ved 2 —3 Tiden. Men efter at Krigen og Aarene derpaa h a r ladet os drømme nogle ly se Drømme om at faa Kjøbenhavn skabt til et Emporium for Østevropa — hvilke Drømme forh aaben tlig en skønne Dag maa blive til Virkelighed — er det jo tænkeligt, at Børsen —
dring derimod h a r ikke været nær saa slaaende og udpræget, som man i Virkeligheden kunde have ventet sig det, hvilket sikkert først og fremmest har haft sin Aarsag deri, at Stor handelen og Børslivet til Stadighed har bevaret sit Centrum i vor smukke Børsbygning, hvis Ærværdighed og ældgamle Traditioner man ikke har vovet at krænke uden i de gale Kon- junkturaar, hvor man gik med Be nene i Vejret og Hovedet nedad, hvor lidet blev skabt, men meget forødt, hvor Børsen var blevet omskabt til en Anstalt for støjende Vildmænd, og hvor Handelslivet formede sig som en Rutschbane, hvor de Dristigste og Taabeligste kom hurtigst op og ned. Men ellers i normale Tider vil uvilkaarlig Børssalens Skønhed og de historiske Minder, der knytter sig til Ghr. den 4des gamle Bygning stedse stemme Sindet harmonisk og højtide ligt, selv om Harmonien og Respekten nu til Dags ikke er fuldt saa udpræget som for blot en Snes Aar siden, hvor man bevægede sig saa stille og adsta digt, at selv det mindste Forsøg paa at hringe en Smule internationalt Liv og F a rt i den skikkelige, daglige Trædemølle blev mødt medl Protest og
Desuden bragte Sommeren 1888 —< den Sommer, som vi Halvhun dred- aarige mindes fra vor Barndom som noget uendeligt lyst og dejligt — den store, prægtige Udstilling, der paa mange Omraader dannede Skellet mel lem gammel og ny Tid og lagde en meget vigtig Grundsten til den Om dannelse af Kjøbenhavn fra Provins by til Storstad, som er foxegaaet i „Politiken“s Levetid. Sjældent h ar vel for øvrigt nogen Epoke i Verdenshistorien været mere bevæget, indholdsrig, afvekslende, men ogsaa mere enerverende og opslidende end netop disse 40 Aar, der i sig rum mer den fredelige Idyl, Kræfternes Brydning, Massernes March op mod Lyset og Magten, Teknikens Sejrsgang, Konkurrencens ubarmhjertige Konse kvenser — for saa til Slpt at ende med det uhyre Rabalder, Krigsaareues Ragnarok, disse fire blodige og seks paafølgende samfundsomvæltende, lange, triste Aar, fra hvilke maaske netop nu en ny, lys Sol er i Færd med at stige op. At Børsen og Handelslivet i disse 40 Aar h a r skiftet Indhold og Ka rakter i Overensstemmelse med Tider ne, er en Selvfølge; den ydre Foran
IBØIRSogH 4
NDIEIL
Ao A 4
li
IR
Onsdag den 1. Oktober 1884 note redes paa Kjøbenhavns Børs bl. a,: 4 pCt. uopsigelige Statsobligationer 99%, 4 pCt. Østifternes Kreditforening 5. Se rie 93%, Nationalbank Aktier 168, Privatbanken 108 %, Landmandsban ken 122 %, Handelsbanken 103%, Te legraf Aktier 247, Sukker 84, Burmei ster 115, Forenede Dampskibsselskab 10434, Dampskibsselskabet Thingvalla 64K , Tuborg 105, Frederiksholms Teglværk 100 og Helsingør Skibsværft 91. To Aar senere, Lørdag den 21. Av- gust 1886, hvilede der en stor, tung Sky trykkende over Børsen, og Kur serne var nede paa et Lavpunkt. Saa- ledes stod Privatbanken i 89%, Sukker i 3234, Burmeister 80, Forenede Damp skibsselskab 54%, Thingvalla 21 , F re deriksholms Teglværk 54% og Hel singør Skibsværft i 50* Men i Mellemtiden havde ogsaa en af de store Katastrofer, som Gang paa Gang senere har ram t Børs- og For retningslivet i de henrundne fyrretyve Aar, slaaet Fødderne bort fra Folk, knækket Tilliden og gjort Børsen mod løs og selvopgivende.-' Endnu mindes sikkert mange blandt da Ældre hin triste 6 te Novemberdag i 1885, hvor den højtansete Vekselerer H. P. Hansen jr. gik hen og meldte sig selv til Politiet. Politiet troede, Manden var blevet gal, saa ganske utænkeligt og umuligt lød det ogsaa, at den rige, grundhæ- dgrlige» feuAdsfilidfi JL P , Hansen
skulde være insolvent, endsige have begaaet noget kriminelt. Denne Meddelelse virkede da og saa i den store Offentlighed som et fuldkomment Kølleslag, et Kølleslag, der faldt lige saa tungt og haardt paa Datidens Kjøbenbavnere, som de se nere Bankkatastrofer i 1907—08 og 1922—24 bar gjort det paa os Nutids mennesker, der efterhaanden h ar væn net os til ikke saa ganske lidt, og som derfor ogsaa er blevet langt mere haardhudede, apatiske og udeltagende over for store Ulykker og Samfunds omvæltninger. Samtidig aned, at H. P. H an sen gik Fallit, knagede og bragede det imidlertid ogsaa rundt omkring. En kendt Børsmægler, Jersild, tog sig af Dage, Bankierfirmaet Rubin & Bing standsede (var ganske vist solvent og kom hurtigt i Gang igen) og P rivat banken tabte — dels ved H. P. Han sens Fallit og dels paa Grund af nogle store Defraudationer — et efter den Tids Forbold ret anseligt Beløb (no get over 1 Million). Dog Tristheden bg Modløsheden varede ikke ret længe; Billedet skif tede snart Karakter og antog et lysere og livligere Præg, hvad der i og for sig var ganske naturligt, idet der paa Grund af det manglende In i tiativ hurtigt havde samlet sig en saa- dan Overflod af billig Kapital, at denne i Slutningen af 1887 gav Fore tagsomheden nyt frisk og frejdigt Mod, saa at Aarene 1888 og 1889 blev end og to ekstragode Aar herhjemme.
D e t K j ø b e n h a v n , d e r f o r s v a n e t .
P a r t i f r a den gramle id y llis k e Am a g e rb ro , som n u h a r g iv e t P la d s f o r d en b re d e flo t t e Am a g e r b ro g ad e , s am t id ig med, a t de h y g g e lig e JGneta geshu se e r a flø s t a f m o d e rn ø K o m p le k s e r .
Made with FlippingBook